Med en uge til folketingsvalget trækker den røde blok fra blå blok i den seneste meningsmåling for analyseinstituttet Voxmeter. Rød blok bestående af Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet står til 49,1 procent af stemmerne og 86 mandater. Modsat står blå blok til 43,9 procent og 77 mandater. I lørdagens måling fra Voxmeter stod rød blok til 47,8 procent mod blå bloks 45,7 procent. Trods føringen kan rød blok altså ikke tælle til 90 mandater, og derfor er det fortsat Moderaterne og politisk leder Lars Løkke Rasmussen, der står til at få de afgørende mandater og rollen som kongemager. I tirsdagens måling står Moderaterne til 6,9 procent af stemmerne og 12 mandater. Blå bloks tilbagegang de seneste tre dage rammer både Venstre-formand Troels Lund Poulsen og Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh, der begge rækker ud efter den ultimative magt i Statsministeriet. Venstre og Troels Lund Poulsen, der var i direkte duel mod statsminister Mette Frederiksen (S) søndag på DR, står i målingen til 8,9 procent af stemmerne mod 10 procent lørdag. Begge tal ville være det gamle magtpartis dårligste resultat ved et folketingsvalg, siden Venstre opstod i 1910 i sin nuværende form. Hos Liberal Alliance og Alex Vanopslagh, der søndag indrømmede, at han har taget kokain i sin første tid som partileder, får opbakning fra 11 procent i tirsdagens måling. Lørdag stod partiet til 12,1 procent. Til gengæld trækker Lars Boje Mathiesen og Borgernes Parti blå blok op. Det nyeste parti på stemmesedlen får sin bedste Voxmeter-målingen siden det blev opstillingsberettiget i januar 2025 med 3,3 procent af stemmerne, hvilket ville give seks mandater. Også Alternativet er igen over spærregrænsen med 2,2 procent af stemmerne. Målingen er foretaget fra 14. til 16. marts med svar fra 1043 repræsentativt udvalgte personer. Der er en statistisk usikkerhed i målingen på de enkelte partier på maksimalt 2,5 procentpoint.
Et uheld på Motorring 3 mellem afkørsel 23 Jyllingevej og 21 Frederikssundsvej i nordgående retning spærrer den yderste vognbane, og det vil give forsinkelser i morgentrafikken. Det oplyser vagtchef ved Københavns Vestegns Politi Jannich Stæhr til TV 2. Politiet er endnu ikke fremme og kan derfor endnu ikke sige, hvad der præcist er sket, men meldingen er, at der ligger vragdelen på vejen.
Lugt fra madlavning og cigaretrøg trænger jævnligt ind i flere lejligheder gennem det dårligt fungerende ventilationsanlæg. Køleskabe, emhætter, radiatorer og vandtryk lever ofte deres helt eget liv. Gennem væggene til naboen kan man høre mere, end hvad godt er. Og der er iøjnefaldende meget lysindfald fra karmene rundt om en lang række branddøre, som går ud til gange og fællesarealer. - Det er noget byggesjusk. Det er noget makværk, og det er en ren pengemaskine, siger Christian Nipper Nielsen, som er varm fortaler for, at vi på en eller anden måde skal have indført et huslejeloft. Metrostation er den største kvalitet Han har inviteret os indenfor i sin lillebitte hybel, som de seneste tre år har udgjort hans hjem. På papiret en 31 kvadratmeter stor lejlighed, men ifølge Christian Nipper Nielsens egen opmåling højst 20 kvadratmeter. Lejligheden ligger sammen med flere end 600 andre i fire store boligblokke på Engvej og Jorisvej på Amager. Hvor flere beboere nævner den korte afstand til Femøren Metro Station som en af de absolut største kvaliteter ved byggeriet, trækker andre opgivende på skuldrene. Flere giver udtryk for, at der er så forsvindende få andre muligheder for at få en studiebolig i København, at de bliver boende. Brummende og larmende lyde døgnet rundt TV 2 Kosmopol har både talt og skrevet med flere beboere, som i lighed med Christian Nipper Nielsen remser de kritisable forhold op i flæng. I studieboligbyggeriets facebookgruppe er der klager over brummende og larmende lyde 24/7, utætte brusekabiner, manglende varme og et helt uacceptabelt højt støjniveau. - Jeg har haft 10-12 forskellige naboer, mens jeg har boet her, og hver gang der er flyttet nye ind, så har de jo skulle vænne sig til, hvor støjende der er her i bygningerne, forklarer Christian Nipper Nielsen. Kan høre, når naboen sætter sig I den korte tid vi opholder os i Christian Nipper Nielsens lille lejlighed, kan vi hurtigt konstatere, at der er lydt i ejendommen. - Jeg har kæmpet mig igennem et studie med søvnunderskud. Flere gange om ugen bliver jeg vækket af bump og brag og døre, der bliver smækket og naboen, der sætter sig ned for hurtigt, siger Christian Nipper Nielsen. "Jeg er imod regulering, men" Christian Nipper Nielsen klør sig lidt i skægget, da han fortæller, at han på den ene side er menigt medlem af Liberal Alliance og på den anden side - stik i mod partiets ideologi - gerne ser en form for huslejeloft. Han ønsker sig en politisk indgriben mod det, han kalder rendyrket og spekulativ udnyttelse af studerende på et hårdt og meget trængt privat lejeboligmarked. - Jeg har altid været af den holdning, at jeg er imod regulering. Men efter at have boet her, så synes jeg, at man skal lave noget regulering, så lejere ikke skal udsættes for så høje huslejer i boliger af så lav en kvalitet, siger Christian Nipper Nielsen. Hver måned betaler han 6700 kroner plus forbrug for den mikroskopiske lejlighed. - Hvis det er det, der skal til, så ser jeg gerne et huslejeloft. Og jeg ser også gerne, at man rent faktisk indfører nogle institutioner, som i langt højere grad beskytter lejerne, siger Christian Nipper Nielsen. Hvorfor tror du, at folk bliver boende et sted som her? - Jeg tror, at folk bliver boende herude, fordi de ikke har andre muligheder i Københavnsområdet. Og når man først er gået i gang med et studie, så kan en flytning måske også være lidt meget at skulle til at i gang med. Og udover det, så er folk meget opmærksomme på, at de simpelthen bliver flået ofte ved de her udflytningssyn, siger Christian Nipper Nielsen.
Tirsdag den 17. marts kører der fortsat færre regionaltog mellem København H og Helsingør. Det oplyser DSB. Det sket grundet et skinnebrud ved Helsingør station mandag. Togene er også aflyst mellem Nivå og Helsingør, hvor der indsættes togbusser i stedet.
Natten til tirsdag klokken 02.12 modtog Nordjyllands Politi en melding om bygningsbrand i en villa på Ikarosvej i Aalborg Sydøst. Da politi og brandvæsen ankom til stedet, stod tæt, sort røg ud af villaens garage. I garagen stod flere elbiler, og kort efter brandvæsenets ankomst udviklede der sig kraftig røg fra bilerne, som derefter brød i brand. For at begrænse skaderne på selve huset arbejdede brandfolkene hurtigt på at få elbilerne trukket ud af garagen. Ifølge vagtchef ved Nordjyllands Politi, Claus Stærk, var alle beboere allerede kommet sikkert ud af huset, da redningsmandskabet nåede frem. Ingen personer kom til skade i forbindelse med branden. Man kender endnu ikke brandårsagen, og der skal nu gennemføres brandtekniske undersøgelser, oplyser vagtchefen.
Tirsdag udkommer den omdiskuterede undercover-bog 'Flæsk', der tager udgangspunkt i en dansk journalists arbejde hos en svindeproducent i en måned. Bogens udgivelse får Dyrenes Beskyttelse til at pege skylden på de danske politikere og myndigheder. Ifølge Dyrenes Beskyttelse får den svinestald, hvor journalisten er gået undercover, ikke nogen anmærkninger fra myndighedskontroller, selvom grisene alligevel oplever trængsel, lidelse og afsavn af muligheden for et naturligt dyreliv. Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse. Ifølge Dyrenes Beskyttelse viser bogen, at mange års politiske satsning på produktion af billigt svinekød og smågrise til eksport er den primære årsag til svigtet af millioner af grise.
Metroselskabet har ændret på retningen for rulletrapperne til perronerne, hvor linjerne M3 og M4 kører fra. Det sker for at mindske forsinkelser på linjerne. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse. Retningen på rulletrapper ændres, så alle passagerer ikke kommer ned i den samme ende af perronen, og dermed fordeler sig bedre ved de forskellige døre. Ændringen sker fordi, at passagerer i myldretiden ifølge Metroselskabet ofte ender med at blokere dørene, så metrotogene kommer forsinket afsted. Problemet er særligt stort på Kongens Nytorv, hvor man ifølge selskabet har oplevet et så højt antal dørblokeringer, at det har påvirket drifter.
- En nar skal ikke stoppe mig Begge kandidater er unge og har da også overvejet, om politik skal være deres livsvej efter de ting, de har oplevet. - Jeg kan da godt forstå, at man ser mit tilfælde og tænker: Så skal jeg ikke engagere mig i politik. Og så bliver vi jo fattigere - helt grundlæggende, fortæller Anastasia Milthers. - Jeg er 19 år gammel, så jeg tænker ofte: Er det det, jeg vil med mit liv? Vil jeg gerne leve med PET-vagter? Vil jeg gerne have politibeskyttelse? siger Romeo Troelsgaard. Men de er begge to enige om, at deres uheldige oplevelser ikke skal stoppe deres kandidatur. - Der skal ikke være en nar, der spytter efter mig på gaden. Den slags personer er uden for pædagogisk rækkevidde, og de skal ikke stoppe mig, fortæller Anastasia Milthers. - Det bliver dog lynhurtigt udskiftet med tanken om, at det heller ikke kan være rigtigt, at de skal true mig til tavshed. Det vil jeg heller ikke have, fordi så får de noget ud af deres beskeder, uddyber Romeo Troelsgaard. Særlig kontaktordning Rigspolitiet har en særlig kontaktordning for folkevalgte og deres pårørende, hvor man kan indberette chikane, trusler og vold eller få vejledning om forebyggelse, sikkerhed og tryghed. Kontaktordningen trådte i kraft den 3. november, altså lige op til kommunalvalget. I denne kontaktordning er der siden blevet registreret 137 sager. Rigspolitiet oplyser, at der som udgangspunkt registreres én sag pr. folkevalgt eller pårørende. Samtidig viser andre tal fra Rigspolitiet, sendt til TV 2 Fyn, at antallet af anmeldelser om chikane og trusler var højest under kommunalvalget og tilsyneladende er på vej op igen frem mod dette valg. Tallene er fra perioden 1. november 2025 til 11. marts 2026. Regionalt har man siden første november 2025 modtaget 12 anmeldelser på Fyn. Mens især politikredsene på Sjælland oplever mange anmeldelser. Både Romeo Troelsgaard og Anastasia Milthers har anmeldt alt det, de har oplevet.
21-årige Isabella Hornbech Jensen er i lære som lager- og logistikoperatør hos Rebild Tavleteknik - og hun har for nyligt fået ansvaret for hele lagerlogistikken. Men det har bestemt ikke altid ligget i kortene, at hun skulle det. - Jeg tror ikke, der er nogle virksomheder, der har set, at hun (Isabella, red.) kunne udvikle sig til at tage et ansvar - stort set fra den dag, hun er udlært, og være lageransvarlig, siger direktør hos Rebild Tavleteknik, Henning Laursen. Isabella Hornbech har nemlig diagnosen ADD. TV2 Nord har tidligere fortalt, hvordan hun var lige ved at miste muligheden for at blive udlært, fordi hun ikke kunne få en læreplads. Hun havde sendt over 50 ansøgninger, men fået afslag på dem alle. Isabella Hornbech oplevede, at det var ADD-diagnosen, der skræmte virksomhederne. - Så bliver de lidt bekymret for min diagnose, for om det kan have nogle problemer i forhold til, hvordan deres firma kommer til at gå, eller om der skal særbehandling på, hvor jeg tit har sagt, at der ikke er nogle problemer. Nyopstartet netværk I 11. time gav Rebild Tavlefabrik i Støvring hende en chance, da de havde set hende på TV2 Nord. Se mere om Isabellas udvikling herunder: Og her et år efter ansættelsen har de alt andet end fortrudt. Faktisk oplever de, at det er en fordel at have medarbejdere som Isabella. - Måske udnytter vi det lidt, fordi de er mere tryghedsfølende i de rammer, de skal arbejde i, og det gør, at de er mere stabile, men også at de er trygge i ikke at ville søge et andet sted hen, siger Henning Laursen. Det har fået Rebild Tavleteknik til at deltage i en nyopstartet netværk hos AMU Nordjylland for at inspirere andre til at ansætte elever og lærlinge med diagnoser. - Det vi vil udbrede med netværket, er den erfaring, vi har med at sige: 'Kom nu i gang, I kan sagtens håndtere det', lyder det fra direktøren. Og udover virksomhedens gode oplevelser har lærepladsen også gjort, at Isabella Hornbech har fået mod og selvtillid til rollen som lageransvarlig. - Det var i hvert fald noget af nogle informationer at få, men jeg tænker nok, jeg skal klare den, siger hun.
Det københavnske boligmarked har længe været en varm kartoffel for landets politikere. Galoperende huslejepriser på private lejeboliger har allerede i valgkampen skabt ophedede diskussioner om ulighed på sociale medier og i mediernes valgdebatter. Nu melder landets social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen (S), sig ind i valgkampen og kaster ekstra kul på debatten ved at støtte tanken om at indføre et huslejeloft på det private udlejningsmarked. I et interview med TV 2 Kosmopol siger ministeren, at Socialdemokratiet er parat til at se på erfaringer fra blandt andet Spanien, hvor man har forsøgt at begrænse kraftige huslejestigninger med blandt andet et huslejeloft. - Fordelen ved et huslejeloft er, at man ved, hvad man har at regne med. Både når man bor i en bolig, og når en ny lejer flytter ind, siger hun. Dermed åbner ministeren op for brugen af et kraftigt politisk indgreb på et boligmarked, hvor huslejen ellers i dag i mange tilfælde kan sættes frit. Udmeldingen kommer samtidig med, at en spritny rundspørge fra Lejernes Landsorganisation (LLO) viser, at flere partier allerede støtter ideen om et loft over huslejen. Muligt flertal efter valg I rundspørgen svarer SF, Enhedslisten og Alternativet ja til at indføre et huslejeloft i private lejeboliger opført efter 1991, hvor der i dag er fri huslejefastsættelse. Og Socialdemokratiet skriver, at partiet er åbent for nye tiltag for at sikre betalelige lejeboliger. Dermed kan der tegne sig et muligt flertal for et huslejeloft efter et kommende folketingsvalg. Hvis der bliver rødt flertal vel at mærke. Hos Helene Toxværd, der er formand for LLO, er meldingen fra ministeren positiv. - Mennesker med helt almindelige indkomster bliver presset ud af byerne. Et loft over lejen i de nyere lejeboliger med skyhøj husleje vil skabe mere tryghed for lejerne, siger hun. Huslejer er steget markant Debatten om huslejeloft kommer på et tidspunkt, hvor huslejepriserne på det private udlejningsmarked er steget kraftigt de seneste mange år. TV 2 Kosmopol kunne i går fortælle historien om, at prisen på lejeboliger er steget 75 procent de seneste ti år. Særligt i storbyerne er udviklingen markant. I dag er der omkring 200.000 private lejeboliger uden huslejeloft, fordi boliger opført efter 1991 er undtaget fra regulering. I dag koster en udbudt privat lejebolig, ifølge boligredegørelsen, i gennemsnit: omkring 12.000 kroner om måneden for 60 kvadratmeter omkring 22.000 kroner om måneden for 110 kvadratmeter Tallene gælder for udbudte boliger i redegørelsen – altså boliger, der er slået op på markedet. Enhedslisten vil indføre loft Hos Pelle Dragsted fra Enhedslisten mener man, at netop den frie huslejefastsættelse er hovedårsagen til de høje priser. - Vi går til valg på at indføre et huslejeloft for alle de lejeboliger, der er bygget efter 1991, som i dag er helt uregulerede. Det er jo på grund af det, at huslejerne er stukket fuldstændig af. Lige nu er det den mest desperate boligsøgende, som sætter prisen på huslejen, siger han. Partiet foreslår blandt andet, at kommuner med pressede boligmarkeder – som København – skal kunne indføre stram regulering. Det kan for eksempel betyde, at huslejen ikke må stige, når en lejlighed skifter lejer. - Når man skal finde en lejebolig, skal man have ret til den samme husleje som den, der boede der før. Udlejere skal ikke bare kunne skrue lejen op hver gang, siger Dragsted. Han erkender samtidig, at et huslejeloft kan gøre det mindre attraktivt for investorer at bygge nye lejeboliger. - Det kan blive en dårligere forretning for kapitalfonde og spekulanter. Men det, synes jeg faktisk, er et godt resultat, siger han og peger på, at det kan give mere plads til almene boliger. Liberal Alliance: Politikere skal ikke sætte priser Hos Alexander Ryle fra Liberal Alliance er modstanden mod et huslejeloft derimod klar. - Vi mener ikke, at politikere er de bedste til at bestemme, hvad priserne skal være – hverken i supermarkedet eller på boligmarkedet, siger han. Ifølge Alexander Ryle vil et huslejeloft tværtimod forværre boligkrisen. - Et huslejeloft vil føre til færre boliger og ikke flere boliger, siger han. Han peger i stedet på, at problemet i København er mangel på boliger. - Der er mange flere, der gerne vil bo her, end vi har boliger. Løsningen er, at vi bygger meget mere, siger han. Hvis politikerne sætter et loft over huslejen, kan det ifølge ham betyde, at investorer ikke længere vil bygge nye boliger. - Hvis det er dyrere at bygge og vedligeholde en bolig, end det man må tage i husleje, så vil der ganske enkelt blive bygget mindre, siger han. Minister: Skal gøres på den rigtige måde Boligminister Sophie Hæstorp Andersen understreger, at et eventuelt huslejeloft skal indføres på en måde, der ikke stopper nybyggeri. - Det skal gøres sådan, at vi både beskytter lejerne og samtidig sikrer, at der stadig er nogen, der vil investere i at bygge boliger, siger hun. Samtidig erkender ministeren, at den nuværende udvikling på boligmarkedet kræver nye politiske greb. - Det er løbet løbsk, så det tyder meget på, at vi ikke har gjort nok endnu, siger hun. LLO har i deres rundspørge bedt politikerne om at tage stilling til flere varme emner på det københavnske boligmarked. Det kan du læse mere om her.
Det flotte forårsvejr lader sig vente på sig denne tirsdag. Dagen starter diset eller tåget og fortsætter opad dagen mest skyet med mulighed for lidt regn længst mod vest. Det skriver DMI i deres regionale vejrudsigt. Temperaturen bliver mellem 5 og 8 graders varme med en let til jævn vind fra syd og sydøst. I aften og i nat bliver det tørt og skyet, men i løbet af natten kan det begynde at klare op i den syd- og østlige del af Midt- og Vestjylland. Temperaturen ved i nat være omkring 5 grader.
Hvis du godt kan lide, når solens stråler bryder skydækket, kan du godt begynde at glæde dig. Tirsdag formiddag byder nemlig på flot solskinsvejr. I løbet af eftermiddagen trækker skyer ind over Fyn fra sydøst, og som vil præge resten af dagen. Temperaturen vil ligge på en enkelt grad fra morgenstunden, men den stiger stille og roligt, som dagen skrider frem. Den topper tirsdag eftermiddag, hvor den rammer ti grader. Det holder tørt, og vinden vil være svag til jævn fra syd, skriver TV 2 Vejret. I aften og i nat vil temperaturen dale til omkring fire grader. Det vil klare op frem mod onsdag.
Griseproducenten Thomas Kristoffersen fra Thisted gik i januar viralt på Facebook, da han delte en video af sine grise, som blev halekuperet - altså hvor halerne bliver klippet af for at undgå, at andre grise bider i dem. Det var et forsøg på at være mere transparent som griseproducent og vise, hvordan det foregår inde i de danske svinestalde. Valgkampen er blevet døbt et svinevalg, og dyrevelfærden i de danske grisestalde er for alvor blevet et tema. Det mærker Thomas Kristoffersen også. - Det er vigtigt nu her ved dansk landbrug, at vi står ved det, vi gør, siger han. Det var også derfor, han valgte at dele sin video på Facebook, hvor han halekuperede sine grise. Videoen har fået over 1000 kommentarer fra folk, der er både for og imod. Halekupering sker oftest i danske grisestalde i forsøg på at sætte en stopper for halebid blandt grisene i stierne. Det er ulovligt at halekupere grise rutinemæssigt, alligevel bliver cirka 95 procent af alle grise halekuperet. - Fordi vi klipper halen, er ikke nødvendigvis, for vi har problemer her på den her ejendom, men når vi sælger grisen, så er de bange for at få halebid. Og det værste er, at når grisen skal slagtes, så er det vigtigt, at den ikke har bylder og sår på sig, for så kan du ikke bruge den som menneskeføde, forklarer Thomas Kristoffersen. Symptombehandling Dyrlæge, Ph.d. og lektor ved Aarhus Universitet, Hanne Kongsted, fortæller, at hvis man har problemer med halebid, så har man lov til at halekupere, men det kræver, at man har en risikovurdering for ens besætning. Men hvis så mange landmænd halegrupperer rutinemæssigt, er der så ikke noget galt med systemet? - Jo, det er der. Det er sådan set almindeligt kendt, at den måde, vi holder svin på i Danmark, det giver problemer for trivselen for de her grise. Og når de bider hale, det er et tegn på, at de er frustrerede, og de ikke får opfyldt de behov, de har. Giver det mening, at danske landmænd halekuperer? - Nej, altså ikke hvis du spørger mig. Det virker, det har en effekt på forekomsten af halebid. Men for mig, når jeg ser det fra et grisenes synsvinkel, så giver det ingen mening, fordi det er symptombehandling. Griseproducenten Thomas Kristoffersen er godt klar over, at det er ulovligt rutinemæssigt at halekupere sine grise, men han føler sig nødsaget til at gøre det. - Vi har hele tiden kontrol med, at vores aftagere har et problem, så derfor har vi lov til at gøre det, forklarer han. Kan du ikke godt forstå, hvis der er nogen, der synes, det er markabart, hvis du ligger en video på Facebook, hvor du halekuperer små grise? - Jo, det kan jeg godt forstå, og det ser lidt voldsomt ud. Men hele problemet er, at mange inde i storbyerne tror, at grise skal behandles som kæledyr, vi har hjemme i stuerne, og vi har kun de her grise, fordi vi skal spise dem, siger griseproducenten.
Venstremanden Søren Gade blander sig nu i den verserende ”svinedebat” i valgkampen om det danske landbrug. - Debatten om vores landbrug er kørt helt af sporet, skriver han indledningsvist i et opslag på Facebook. - Følelser og anklager fylder mere end fakta, og det rammer mennesker, som hver eneste dag knokler for at brødføde os andre. Ærligt talt - lige nu ligner det en regulær smædekampagne mod danske landmænd, skriver Søren Gade. Læs mere om valget her:
På fredag er det forårsjævndøgn, og det er den tid på året, hvor dagslængden vokser hurtigst – i Skagen kan man se frem til 35 minutters ekstra dagslys. Samtidig med dagslængden vokser over en halv time, så kommer solen også tre grader højere på himlen. Ugen kommer til at byde på mange solskinstimer, hvilket får flere forårsblomster til at springe ud. Efter mandagens passage af en front med regn, så vil det stort set holde tørt resten af ugen. Koldest ser det ud til at blive i Nordjylland og på Bornholm i starten af ugen. Tirsdag vil en svag varmfront passere Danmark. Fronten vil resultere i mange skyer i Jylland og måske få lokale dryp.
Danmarksdemokraterne har i weekenden været ude og sætte ”ulveplakater” op i Hemmet og andre byer i samme område. Et område i det vestjyske, hvor der netop er spottet ulve. På plakaterne står: ”Ulven hører ikke til i Danmark.” - Vi vil gerne sætte et større fokus på ulven. Vi synes ikke, det har fyldt nok i debatten, siger Marcus Juul Grønbæk, der er folketingskandidat for Danmarksdemokraterne i Vestjyllands Storkreds - samt byrådsmedlem i Ringkøbing-Skjern Kommune. - Nogle vil måske synes, at det er en provokerende plakat? - Der er så meget i dag, der er provokerende. Det er en del af valgkampen, slår han fast. Følg med i alt om valget lige her:
Den københavnske bydel Nordhavn har vundet en af de mest prestigefyldte priser indenfor ejendoms- og byudvikling. Det skriver KøbenhavnLIV. Det drejer sig om den såkaldte MIPIM award, der er blevet uddelt i Paris. Nordhavn har vundet i kategorien 'Best urban regeneration project', som tildeles byfornyelsesprojekter. - Jeg er virkelig stolt over, at Nordhavn modtager denne pris. Vi har arbejdet med udviklingen af bydelen i mange år sammen med dygtige samarbejdspartnere, og det er fantastisk at se, hvordan området i dag summer af liv med mennesker, der bor, arbejder og opholder sig ved vandet, siger administrerende direktør i By og Havn, Anne Skovbro i en pressemeddelelse.
Undercover i en stald I bogen beskriver Klara Trebbien Rasmussen dagligdagen i en anonymiseret, konventionel svineproduktion, hvor hun i 2025 arbejdede undercover i en måned. - Hvis man har travlt og er på vej videre til den næste opgave, er det ikke sikkert, at man holder øje med, om grisen stopper med at sprælle, fortæller hun til Journalisten om situationen med grisen i skraldespanden. Hun ser, hvordan en gris bliver aflivet ved, at en kollega knuser grisens kranie med en støvle mod staldgulvet. Klara Trebbien Rasmussen beretter også, at hangrisene som hovedregel ikke bliver lokalbedøvet før kastration, fordi ”det var for tidskrævende”. Allerede i efteråret fik debatten liv, da TV 2 bragte dokumentaren “Hvem passer på grisene? Afsløringer hos landbrugets top.” Her fik den magtfulde fynske landmand Ulrik Bremholm skrap kritik for forholdene i hans stalde. “Flæsk” udkommer tirsdag, og skal man tro de politiske eksperter, vil der følge reaktioner fra politikerne med.
Undercover i en stald I bogen beskriver Klara Trebbien Rasmussen dagligdagen i en anonymiseret, konventionel svineproduktion, hvor hun i 2025 arbejdede undercover i en måned. - Hvis man har travlt og er på vej videre til den næste opgave, er det ikke sikkert, at man holder øje med, om grisen stopper med at sprælle, fortæller hun til Journalisten om situationen med grisen i skraldespanden. Hun ser, hvordan en gris bliver aflivet ved, at en kollega knuser grisens kranie med en støvle mod staldgulvet. Klara Trebbien Rasmussen beretter også, at hangrisene som hovedregel ikke bliver lokalbedøvet før kastration, fordi ”det var for tidskrævende”. Allerede i efteråret fik debatten liv, da TV 2 bragte dokumentaren “Hvem passer på grisene? Afsløringer hos landbrugets top.” Her fik den magtfulde fynske landmand Ulrik Bremholm skrap kritik for forholdene i hans stalde. “Flæsk” udkommer tirsdag, og skal man tro de politiske eksperter, vil der følge reaktioner fra politikerne med.
Foråret får i denne uge ekstra fart. Ugen kommer til at byde på mange solskinstimer, hvilket får flere forårsblomster til at springe ud. De svage vindforhold vil sikkert også få forårsstemningen til at blomstre ved caféer med udendørsservering og åbne for flere udendørsaktiviteter. Efter mandagens passage af en front med regn, så vil det stort set holde tørt resten af ugen. Koldest ser det ud til at blive i Nordjylland og på Bornholm i starten af ugen. Tirsdag med mange skyer Tirsdag vil en svag varmfront passere Danmark. Fronten vil resultere i mange skyer i Jylland og måske få lokale dryp. Øerne får mere sol og temperaturer op omkring 10 grader, men her kan tåge også genere først på dagen. Masser af sol fra onsdag Onsdag ventes solen at dominere, og temperaturen når op mellem 10 og 14 grader i det meste af landet. Nær kyster med pålandsvind vil termometrene vise encifret temperatur. Det er et højtryk nær Danmark, der er årsag til det solrige vejr. Fra torsdag til søndag kan vi forvente meget sol, 7 til 12 grader og svage vindforhold. Skagen kan se frem til en del mere dagslys Fredag er det forårsjævndøgn. Det er det tidspunkt på året, hvor dag og nat er (næsten) lige lange, og hvor vi astronomisk set tager hul på sommerhalvåret. Samtidig er det netop omkring jævndøgn, at dagslængden vokser hurtigst, hvilket er til stor glæde for mange mennesker. Dagslængden stiger med over en halv time i løbet af denne uge. I Syddanmark vinder man 31 minutter, mens Skagen får 35 minutters mere dagslys i denne uge. Samtidig med dagslængden vokser over en halv time, så kommer solen også tre grader højere på himlen. Solen vinder terræn i tid og styrke, og med svage vindforhold i weekenden kan man i høj grad mærke solens effekt.
Tonni Adamsen, der sikrede Silkeborg et enkelt point med scoringen til 1-1 i mandag aftens hjemmekamp mod Vejle, er skuffet over resultatet. - Jeg er glad for målet, men jeg er sgu skuffet over, at vi ikke får tre point. Det må jeg ærligt indrømme. - Jeg synes, vi sidder meget på spillet. Og jeg synes, at vi får presset godt op, og det er os, der sidder på det, og jeg mener også, at vi har chancerne til det. Selvfølgelig er jeg skuffet, siger Tonni Adamsen til TV 2 Sport.
Frustration og uforståelse har fyldt hos parret Bente og Palle Laigaard fra Aalestrup i 2026. Siden årsskiftet har de nemlig ikke modtaget noget som helst post, på trods af at post er blevet sendt til dem. Ikke før knap tre måneder inde i året, kom der styr på situationen. Hos Bente og Palle Laigaard står der en postkasse for enden af deres private grund ud til den private fællesvej - netop som postloven siger. Men fordi der har været uoverensstemmelser mellem det kort, som DAO har brugt, og det reelle kort, som Bente Laigaard har fået tilsendt af Vesthimmerlands Kommune, har beskeden indtil nu lydt, at deres post ikke har kunnet blive leveret.
Besøgende på odenseanske legepladser vil fremover bliver mødt at et skilt, der opfordrer til ikke at tænde en cigaret eller indtage et nikotinprodukt. “Tak fordi du holder legepladsen røg- og nikotinfri. Dine, mine og vores børn ser op til dig,” lyder teksten på de 100 nye skilte, der bliver opsat. - Legepladser er steder, hvor børn leger, lærer og ser op til de voksne omkring dem. Derfor er jeg rigtig glad for, at vi nu får nye skilte, der minder os alle om at holde legepladserne røg- og nikotinfrie, siger rådkvinde for Sundheds-, Omsorgs- og Forebyggelsesforvaltningen, Anne Skau Styrishave, til kommunens hjemmeside. De nye skilte erstatter de tidligere skilte, som kun handlede om rygning.
De store mængder vejsalt, der har været brugt i den kolde vinter i år, kan skade træer og planter til sommer. Det skriver DR. Saltet trækker vand ud af træer og planter, som derfor bliver sårbare overfor sommersolen. Det kan betyde, at vi kommer til at opleve brune træer og planter i vejkanterne. Nyplantede træer tæt ved vejkanterne er mest sårbare og vinterens store mængder salt kan ende med at tage livet af nogle træer.
Superligaens to bundhold, Silkeborg IF og Vejle Boldklub, spillede mandag aften uafgjort 1-1 i Silkeborg i første runde af Kvalifikationsspillet. Gæsterne fra Vejle kom foran allerede efter otte minutter, men efter 79 minutter udlignede Tonni Adamsen. Begge mandskaber er fortsat under nedrykningsstregen.
Camilla Pedersen er tidligere verdensmester i triatlon, og trods at have været udsat for en ulykke, har hun sat sig op til at slå den danske rekord til Red Bull Wings for Life velgørenhedsløbet. Som følge af en træningsulykke lå Camilla Pedersen i koma i 19 dage tilbage i 2013. Nu Camilla drømmer om at slå rekorden i løb på både 100 kilometer, 50 kilometer og 6 timers distancen. Det ønsker hun at gøre til Red Bull Wings for Life velgørenhedsløbet, der afvikles den 10. maj 2026 i Fredericia. Den nuværende rekord er på 7 timer og 51 minutter og blev sat i 2024, men inden da havde rekorden stået siden 1994.
Frustration og uforståelse har fyldt hos parret Bente og Palle Laigaard fra Aalestrup i 2026. Siden årsskiftet har de nemlig ikke modtaget noget som helst post, på trods af at post er blevet sendt til dem. Ikke før knap tre måneder inde i året, kom der styr på situationen. I stedet blev posten sendt retur, og parret har måttet kontakte afsenderne for at få at vide, hvad brevet vedrørte, og hvad der stod i det. Bente Laigaard abonnerer også på et blad fra Norge, som hun hver måned betaler 100 kroner for. Men bladet har hun ikke modtaget i årets første knap tre måneder. - Det er frustrerende, for du aner ikke, om der kommer andet post. Vi har aldrig været ude for det her før, vi har altid fået vores post i de 46 år, vi har boet her, fortæller Bente Laigaard. Selv har hun arbejdet ved Postdanmark i 29 år, inden sin pension. - Jeg savner vores gamle postvæsen. Det er forfærdeligt, at man før kunne få et brev fra København til Jylland på en dag, og nu kan man ikke få leveret et overhovedet, siger hun om situationen. Privat eller privat fællesvej? Problemet skyldes tvivl om, hvorvidt parret bor på en privat vej eller en privat fællesvej. Ifølge Vesthimmerlands Kommunes optegnelser bor de på en privat fællesvej, hvilket betyder, at posten skal leveres ned til deres egen grund, men på det kort, som DAO har brugt, fremgår vejen som en privat vej, som betyder, at en postkasse skulle have stået ved vejens start. Derfor har en omdeler taget posten med retur, når vedkommende er ankommet til Bente og Palle Laigaards adresse. Erkender fejl Det har dog været en fejl, lyder det fra den administrerende direktør i DAO, Hans Peter Nordstrøm Nissen. - Vi er jo ikke glade for det der. Det er dumt, at omdeleren kan registrere, at der ikke er nogen brevkasse derude. Det er et af de dilemmaer, vi har i dag, siger han og henviser til en større kritik, som DAO oplever. - Tidligere var der en goodwill til, at hvis der ikke var en postkasse, så kørte man ned til huset med det i en plastikpose. I dag er tingene ikke sådan, fordi vi har været nødt til at stramme op og sige til omdelerne, at de ikke kan blive ved med det, men at der skal være en lovlig postkasse, fastslår den administrerende direktør. Hos Bente og Palle Laigaard står der en postkasse for enden af deres private grund ud til den private fællesvej - netop som postloven siger. Men fordi der har været uoverensstemmelser mellem det kort, som DAO har brugt, og det reelle kort, som Bente Laigaard har fået tilsendt af Vesthimmerlands Kommune, har beskeden indtil nu lydt, at deres post ikke har kunnet blive leveret. Efter noget tid valgte Bente og Palle Laigaard at klage til Trafikstyrelsen. Først efter seks uger forventes de at få svar, men Hans Peter Nordstrøm Nissen bekræfter, at DAO allerede er i tæt dialog med Trafikstyrelsen. Fejl i kommunikationen Bente Laigaard kontaktede allerede DAO i midten af februar. Siden har hun talt i telefon med flere medarbejdere samt haft en mailkorrespondance, men hun har aldrig fået en reel afklaring, før hun kom i kontakt med Hans Peter Nordstrøm Nissen, som mandag kunne fortælle, at der nu endelig skulle være styr på situationen, at parret igen kan begynde at modtage post, og at han endda vil hjælpe med at finde frem til det post, som parret fra Aalestrup ikke ved, hvad indeholder. - Kommunikationen har ikke været super. Når det her er blevet til en klagesag hos Trafikstyrelsen, skal vi kommunikere med dem. Men det havde nok været smart, at en lokal leder tog fat i Bente, siger den administrerende direktør for DAO. Bente Laigaard er nu lettet over, at der er kommet styr på sagen, for hun har været bekymret for, om hun overhovedet ville kunne modtage sit valgkort, inden valget på tirsdag. Det har den administrerende direktør dog lovet, at hun modtager i løbet af ugen.
Mandag aften har Klima-, Teknik, og Miljøudvalget i Københavns Kommune nedlagt et såkaldt paragraf 14 forbud mod otte hotelprojekter. Det oplyser Niels E. Bjerrum (S), der er medlem af udvalget, til TV 2 Kosmopol. - Vi vil gerne have en bymidte, hvor der bor københavnere. Samtidig vil vi gerne have en by, hvor vi kan tilbyde turisterne nogle ordentlige hoteller, som meget gerne skal ligge ude i brokvartererne. Det er den balancegang, vi har prøvet at lægge ned over de her sager, som vi har taget stilling til i dag, siger han til TV 2 Kosmopol. I alt skulle politikerne tage stilling til 14 projekter, hvoraf seks af dem altså fik lov at køre videre. Blandt de projekter, der skulle diskuteres, var den tidligere politistation på Halmtorvet - også kendt som Station 1. Det får lov at leve videre.
Ishockeyklubben Herning Blue Fox må undvære en af sine profiler i de kommende kampe. Holdets største pointsluger i denne sæson, amerikaneren Nick Pastujov, har nemlig fået tre spilledages karantæne, oplyser Metal Ligaens hjemmeside. Det skyldes en tackling til hovedet på en Rødovre-spiller i søndagens DM-kvartfinale. Herning og Blue Fox spiller tredje kvartfinale i Herning tirsdag aften. Stillingen er 1-1 i kampe.
Danmark med tidligere kok hos anerkendte Falsled Kro Christian Wellendorf Bak i spidsen har vundet guld ved det uofficielle kokke-EM Bocuse d'Or mandag aften. - En masse glæde fylder bare kroppen. Det er mange måneders arbejde, og så ender det, som man drømmer om, siger en glad Christian Wellendorf på en telefon fra Marseille, hvor finalen bliver afholdt, til Ritzau. Med sejren har holdet kvalificeret sig til den næste internationale finale af Bocuse d'Or, der afholdes i Lyon 21. til 25. januar 2027. - Jeg forestiller mig kun, at det bliver hårdere. Jeg ved, at USA stiller med et stærkt hold for eksempel, men det er der, vi rykker os og udvikler os. Norge tog sølv, mens Italien fik bronze.
Som følge af en træningsulykke lå Camilla Pedersen i koma i 19 dage tilbage i 2013. Men det satte ikke en stopper for Camilla. For nu tæller året 2026, og hun er klar til at gøre et vaskeægte comeback. Camilla drømmer nemlig om at slå rekorden i løb på både 100 kilometer, 50 kilometer og 6 timers distancen. Det ønsker hun at gøre til Red Bull Wings for Life velgørenhedsløbet, der afvikles den 10. maj 2026 i Fredericia. Velgørenhedsløbet støtter forskning i rygmarvsskader, som blandt andet også er den, Camilla selv pådrog sig under træningsulykken i 2013. Ekstremt svær at slå Hvis Camilla skal gøre sig forhåbninger om at slå rekorden, skal hun finde de hurtige løbesko frem. Den nuværende rekord er på 7 timer og 51 minutter og blev sat i 2024, men inden da havde rekorden stået siden 1994, og det er der en helt særlig årsag til. Det er nemlig ekstremt svært at slå både 50 kilometer og 100 kilometer rekorderne, fordi man skal løbe meget stærkt på to forskellige strækninger - både de første 50 kilometer, men også de sidste 50 kilometer. I gennemsnit skal Camilla løbe 14,6 kilometer i timen, de første 50 kilometer af løbet for at slå rekorden. Dernæst skal hun klare de resterende 50 med en hastighed på 12 kilometer i timen. Lider af knogleskørhed Den stærke medicin, Camilla Pedersen fik, mens hun lå i koma, har resulteret i, at hun i dag lider af en ny sygdom. Hun lider af knogleskørhed, som er en sygdom, der nedsætter knoglernes kalkindhold. Dermed er hendes knogler skrøbelige med risiko for knoglebrud. Alligevel har hun sat sig for at skulle skrive ny dansk rekord, og må tiden vise, om hun formår at gøre det.
Danmark har mandag vundet guld ved den europæiske del af kokkemesterskabet Bocuse d'Or. Konkurrencen foregik i Marseille i Frankrig, og her vandt den danske kok Christian Wellendorf. Med på holdet er blandt andre Kenneth Toft-Hansen, som er fra Silkeborg. Kenneth Toft-Hansen var med som holdcoach. Han vandt selv guld i samme konkurrence som kok i 2019.
På et areal nær Hirtshals har det norske firma Oonest planer om at opføre en landbaseret fiskefarm, der skal producere 10.000 tons ørred og give arbejde til knap 50 nordjyder. Men nu har de fået besked om, at elnettet slet ikke kan levere den strøm, der er brug for. Direktør for den norske virksomhed, Samuel Muren, er forundret over beskeden: - Energi er vældig vigtig for den drift, som vi forsøger at starte op. I vores indledende snakke med leverandørerne af strøm, har der ikke været tegn på problemer, lyder det. 50 kilometer længere mod nordøst i Skagen er situationen lidt den samme. FF Skagen er en af regionens største CO2 -udledere og udleder hvert år 32.000 tons CO2 fra deres fiskemelsfabrik på toppen af Danmark. Derfor vil de gerne udfase gas og dieselolie, og i stedet producere ved hjælp af strøm. Men ledningerne er alt for tynde til at understøtte den grønne omstilling. - Strømmen er der ikke. Vi vil gerne skifte fra gas til el, men elnettet er ikke udbygget stærkt nok til at kunne levere de mængder af strøm, vi skal have, forklarer direktør for FF Skagen Johannes Pålsson. Nærmer os stort kø-uheld Elnettet i Danmark minder på mange måder om vejnettet. Motorvejen af strøm drives af staten, og herefter sendes strømmen af elektriske hovedveje og biveje ud til forbrugerne. På elnettet kan der opstå pladsmangel og trafikpropper præcis, som vi kender det fra vejene. Ifølge Nord Energi Net, der distribuerer strømmen nord for Limfjorden, er problemet flere flaskehalse i det statslige el-net. Der er, om man så må sige, myldretidstrafik på den elektriske motorvej. - Det kan man godt sige, og lige nu nærmer vi os sådan set et stort kø-uheld, hvor de alle sammen kører ind i hinanden. Det vil vi meget gerne undgå, så nu har vi sat alle kommende projekter på pause, og så skal vi finde nogle redskaber til at komme ud af situationen, forklarer direktør i Nord Energi Net, Magnus Hansen. Skal bruge fem gange så meget strøm I Nordjylland har Nord Energi Net 36 aktuelle ansøgninger om at få store energitunge projekter koblet på nettet. Projekterne har brug for enorme mængder af strøm, og aktuelt kan nettet maksimalt klare et par af 36 projekter, der har søgt om tilkobling til el-nettet. Faktisk skal de 36 projekter bruge fem gange så meget strøm som hele Vendsyssel aftager lige nu. I Skagen kalder direktøren for FF Skagen på politisk handling. Hvis regeringen ønsker grøn omstilling, må de også levere. - Der må jo ske noget nu. Nu kan det ikke vente længere. Vi er nødt til at få vejnettet opgraderet, og vi er nødt til at få elnettet opgraderet. Vi skal have strøm til hele Danmark, så derfor synes jeg, det er vigtigt, at politikerne genbesøger lovgivningen straks efter valget og kommer i gang med de nødvendige ændringer, lyder det fra Johannes Pålsson.
For to år siden betalte Martin Rosgaard fra Kattinge 90.000 kroner for at blive koblet på det lokale vandværk. Nu lukker vandværket, fordi vandkvaliteten er for dårlig. - Jamen, det er da rigtig træls. Der er da mange gode ferier med børnene og andet godt, man kunne have brugt de penge på, siger han. Nu skal Martin Rosgaard så betale yderligere 20.000 kroner for at få sit vand fra Midtsjællands Vandforsyning. Årsagen er, at der er målt for høje koncentrationer af nitrat i vandet i Kattinge. Det oplyser P4 København. Martin Rosgaard ser frem til snart at få rent drikkevand i hanen, men han har en bøn til politikerne. - Jeg håber, at vores politikere også efter valget tager det her emne alvorligt og rent faktisk gør noget ved det, siger han.
Kan være dødelig Det drejer sig om fuldfoder til steriliserede katte og fuldfoder til katte under 12 måneder. Produkterne er solgt i Salling Super i Aarhus og i Aalborg og i føtex, Netto og Bilka hele landet over. Analyser viser ifølge Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at indholdet af kalium i foderet i visse tilfælde er under minimumsanbefalingerne for katte. Blodprøver fra de syge katte viser kaliummangel. Endvidere mistænkes foderet for at mangle B1-vitamin. Der er desuden påvist et lavt indhold af svampetoksin. Symptomer på kaliummangel hos katte er ifølge Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri sløvhed, svært ved at holde hovedet oppe, stiv gang og nedsat spiselyst. I alvorlige tilfælde kan kaliummangel være dødelig for katte. Foderet markedsføres som fuldfoder, men produktet anses ikke for at opfylde en kats daglige behov for næringsstoffer, sådan som fuldfoder skal, lyder det fra Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. - Hvis du oplever, at din kat får symptomer på kaliummangel, bør du kontakte din dyrlæge, skriver styrelsen. Både Salling Group og Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri råder katteejere, der har serveret de to typer foder til deres dyr, til at kassere produktet eller levere det tilbage til den butik, de har købt det i. Returnering kan ske uden fremvisning af kvittering, oplyser Salling Group.
Salling Group tilbagekalder to forskellige slags kattefoder fra mærket Raakraft. Det oplyser dagligvarekoncernen, der blandt andet har kæder som Netto, Bilka og føtex i porteføljen, i en pressemeddelelse. Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har modtaget flere henvendelser om katte, der er blevet syge med symptomer på hypokaliæmi. Fælles for kattene er, at de har spist kattemad fra Raakraft. Det drejer sig om fuldfoder til steriliserede katte og fuldfoder til katte under 12 måneder. Produkterne er solgt i Salling Super i Aarhus og i Aalborg og i Føtex, Netto og Bilka hele landet over.
Kan smitte mennesker Fundet bekræfter dog ifølge SSI, at virus cirkulerer i den danske natur. Usutuvirus overføres primært mellem fugle via myg. - Mennesker kan i sjældne tilfælde blive smittet via myggestik. De fleste infektioner forløber uden symptomer eller med milde influenzalignende symptomer, og alvorlig sygdom er sjælden, skriver SSI. Fundet af usutuvirus i danske myg er blevet gjort i forbindelse med den nationale overvågning af myg og myggebårne vira. Det er Københavns Universitet, der står for indsamlingen, der er en del af det EU-støttede projekt OH4Surveillance. Her samarbejder 11 europæiske lande om at overvåge sygdomme, der kan smitte både dyr og mennesker. De kaldes zoonotiske sygdomme.
I tre måneder har ægteparret Bente og Palle Laigaard fra Aalestrup ikke modtaget post. Problemet skyldes tvivl om, hvorvidt parret bor på en privat vej eller en privat fællesvej. Ifølge Vesthimmerlands Kommunes optegnelser bor de på en privat fællesvej, hvilket betyder, at posten skal leveres ned til deres egen grund, men på det kort, som DAO har brugt, fremgår vejen som en privat vej, som betyder, at en postkasse skulle have stået ved vejens start. Derfor har en omdeler taget posten med retur, når vedkommende er ankommet til Bente og Palle Laigaards adresse. Det har dog været en fejl, lyder det fra den administrerende direktør i DAO, Hans Peter Nordstrøm Nissen, der nu har forsikret ægteparret om, at der nu skulle være styr på sagen igen, og at de snart vil begynde at modtage post.
For fjerde år i træk stiger antallet af kvote 2-ansøgere til bacheloruddannelserne på Syddansk Universitet (SDU). Universitet har modtaget 18.587 ansøgninger, hvilket er en stigning på 11 procent sammenlignet med 2025, hvor tallet var 16.804. Fristen var søndag. - SDU er et universitet med høje ambitioner, stærke uddannelser og studiemiljøer, der tiltrækker studerende med drivkraft og lyst til at dygtiggøre sig, siger rektor på SDU Jens Ringsmose i en pressemeddelelse. - Derfor glæder det mig, at der også i år er stor interesse for SDU’s uddannelser blandt kvote 2-ansøgerne, og at så mange har universitetet som deres førsteprioritet. Især Det Naturvidenskabelige Fakultet oplever fremgang.
En lastbil fra Vendelbo Spedition triller ind på tankstationen, der ligger lige ved siden af virksomheden i Hjørring. Der skal tankes inden turen mandag aften går til Skotland. At prisen på diesel er steget markant har stor betydning for firmaet, der bruger 250.000 liter diesel hver måned. - Det betyder jo en enorm ekstra omkostning på meget kort tid, der er blevet trukket ned over ørerne på os, siger Jesper Bundgaard Madsen, der er indehaver af Vendelbo Spedition. USA’s angreb på Iran har betydet, at prisen på brændstof er eksploderet. Især dieselprisen. 26. februar var listeprisen for en liter diesel 14,59 kroner. I dag er den steget til 17,69 kroner. Altså en stigning på 3,10 kroner per liter svarende til 21 procent. I samme periode er benzin steget med 11 procent. Se tv-indslaget her: Vendelbo Spedition har en flåde på 80 lastbiler. Den voldsomt stigende dieselpris betyder at firmaet lige nu har ekstraudgifter til brændstof for omkring 20.000 kroner - hver dag. - Vi prøvede det jo også, da Rusland invaderede Ukraine, men det er meget værre den her gang, fordi det er gået så hurtigt. Man kan sige, at invasionen i Ukraine, der kom der en reaktion efter et stykke tid, hvor prisen steg over en længere periode. Her er det jo sket fra dag til dag, forklarer Jesper Bundgaard Madsen. I Frederikshavn er Mathilde Heiberg Sørensen på vej hen for at tanke sin bil. Hver dag pendler hun 120 kilometer mellem bopælen i Aalborg og Frederikshavn Gymnasium, hvor hun arbejder. Både hende og hendes pendlende mand kører dieselbil. I efteråret overvejede de at købe elbil. De endte i stedet med at købe to ældre dieselbiler. En beslutning hun er lidt ærgerlig over nu. - Det er en dyr omgang at tanke diesel nu. Det betyder, at jeg i højere grad overvejer at køre med kollegaer. For vi er mange kollegaer fra Frederikshavn Gymnasium, som bor i Aalborg, men arbejder i Frederikshavn, siger Mathilde Heiberg Sørensen. - 10 øre betyder meget Vendelbo Spedition kører i hele Europa. Hver dag holder de nu øje med på hvilken side af landegrænserne, det bedst kan betale sig at tanke. Den form for prisovervågning har de aldrig haft så intensivt før. - 10 øre betyder meget. Så vi holder hele tiden øje. Tjekkiet er billig i øjeblikket, men der kører vi desværre ikke så meget, siger Jesper Bundgaard Madsen. Vendelbo Speditions kontrakter med kunderne har i første omgang betydet, at virksomheden har måtte påtage sig de ekstra omkostninger selv. Nu begynder de at sende regningen videre til kunderne. De foregår via et olietillæg. Det tillæg plejer de at regulere hver måned. Udviklingen har været så voldsom, at prisen nu bliver reguleret hver uge. - De her udsving er vi nødt til at lægge videre. I sidste ende går det jo udover forbrugerne, siger Jesper Bundgaard Madsen.
Mister ikke modet Det er ikke første gang, Lasse Haugaard Pedersen bliver ramt af uheld i forbindelse med et folketingsvalg. I 2022 gjorde en fejl, at han blev placeret meget længere nede på stemmesedlerne i Nyborg-kredsen, hvor han ellers skulle stå først. Artiklen fortsætter efter billedet … Dengang var han vred over fejlen, der ifølge ham kan have kostet ham mandatet. Dagens misforståelse tager han lidt lettere på. - Jeg synes, det er lidt komisk, at jeg har brugt så meget tid og energi på at finde ud af de præcise placeringer, jeg gerne vil være til stede her på Fyn. Jeg har tænk over, hvor har jeg min omgangskreds, hvor har jeg et netværk, jeg kan spille på, og så havner jeg langt langt pokker i vold i Skanderborg Til gengæld håber han, at fejlen snart bliver rettet. For mens nogle profilerede politikere har bugnende kampagnekasser, gælder det samme ikke de mindre kendte kandidater. - Jeg har ikke særlig mange annoncer, fordi jeg opererer med et lille budget, og jeg kan i hvert fald konstatere, at jeg har slet ikke råd til at lave annoncer i Skanderborg og i København, hvor man ikke kan stemme på mig. Lasse Haugaard Pedersen har siddet i Folketinget siden 2024, hvor han overtog Dan Jørgensens mandat.
Fyns Politi har sigtet en 27-årig mand fra Nyborg, efter han i narkopåvirket tilstand påkørte en parkeret bil og flygtede fra uheldsstedet. Det skriver politikredsen i sin døgnrapport. Manden blev anholdt på Brogade i Svendborg lørdag morgen, hvor en narko- og alkoholtest viste, at han både havde indtaget euforiserende stoffer og spiritus. Han blev desuden sigtet for at køre bil i frakendelsestiden. Episoden fandt sted klokken 06.44.
Hele 321 dage har elevatoren på Sluseholmen Station været ude af drift i løbet af 2025. Det skriver KøbenhavnLIV, som har undersøgt, hvor ofte elevatorerne på de enkelte metrostationer har været ude af drift i 2025. De langvarige driftsproblemer med elevatoren på Sluseholmen Station skyldes blandt andet, at en kran væltede ind i den tilbage i december 2024. Selvom driftsproblemerne langt fra er ligeså langvarige på metroens andre elevatorer, så går de ikke helt fri for nedetid. - På M1/M2 skyldes nedetiderne primært problemer med dørmekanismerne og det hydrauliske hejsesystem på elevatorerne. På M3/M4 har der kun været kortvarige nedetider på elevatorerne, lyder det ifølge KøbenhavnLIV i et svar fra Metroselskabet til Københavns Kommune.
Regningen for biografen Filmtaget på toppen af Det Danske Filminstitut i det indre København risikerer at stige yderligere. Det skriver København Liv. Projektet, som var sat til at koste 38 millioner kroner, har indtil videre kostet 115 millioner kroner. Men det kan risikere at blive endnu dyrere. Entreprenøren Juul & Nielsen har nemlig rejst et krav om 70 millioner kroner, som de nu hæver til 100 millioner kroner. Kravet skyldes problemerne med byggeriet, som blandt andet har været ramt af vandskader. Det krav bliver mødt af et modkrav på 30 millioner kroner fra Filminstituttet og Egmont, som står bag Filmtaget.
Efter en hård dag i køkkenet er mavefornemmelsen god hos holdet, der repræsenterer Danmark ved det uofficielle kokke-EM Bocuse d'Or. Og det er på trods af, at holdet måtte bruge tegnsprog undervejs i konkurrencen. Alle lande får nemlig en assistent med sig i køkkenet. Og den person, det danske hold blev tildelt, kunne ikke engelsk. - Vi måtte ty til noget så gammeldags som tegnsprog, men vedkommende kæmpede en super kamp, siger kok Christian Wellendorf Bak, der står i spidsen for holdet, og som tidligere har været kok på anerkendte Falsled Kro. Han befinder sig i Marseille, hvor konkurrencen afholdes. Senere mandag bliver det afgjort, hvem der kan tage guld, sølv og bronze i konkurrencen.