USA's præsident, Donald Trump, står fredag over for en vigtig deadline for krigen med Iran.

Årsagen er en lov fra 1973, som har til formål at begrænse brugen af militær magt uden godkendelse fra Kongressen.

Ifølge den såkaldte War Powers Resolution er præsidenter forpligtet til inden for 48 timer at give formel underretning til Kongressen, når amerikanske styrker indsættes i kamphandlinger.

Derved starter en 60-dages frist for, hvornår præsidenten senest skal stoppe krigsførelsen, medmindre Kongressen har erklæret krig eller givet bemyndigelse til fortsat brug af militær magt.

USA's krig mod Iran begyndte 28. februar, og Trump informerede formelt Kongressen i et brev 2. marts, hvorved 60-dagesuret blev sat i gang.

- Nu er de 60 dage udløbet, og derfor står vi en situation, hvor Kongressen ifølge loven fra 1973 kan kræve, at Trump afslutter krigshandlingen, siger Jørn Brøndal, der er professor ved Center for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.

Det er dog ikke ensbetydende med, at det kommer til at ske.

Trykker på pauseknap

For det første anerkender Trump-administrationen slet ikke fredagens frist.

Under en høring i Kongressen torsdag sagde forsvarsminister Pete Hegseth, at Trump ikke behøver Kongressens godkendelse for at fortsætte krigen på grund af den aktuelle våbenhvile mellem USA og Iran.

- Vi er i en våbenhvile lige nu, og så vidt vi forstår, betyder det, at tiden i forhold til de 60 dage sættes på pause eller stoppes under våbenhvilen, sagde Hegseth.

Det udløste øjeblikkelige indvendinger fra demokratiske politikere, der er uenig i Trump-administrationens tolkning af loven.

- Det her vil rejse et meget vigtigt juridisk spørgsmål for administrationen. Vi har alvorlige forfatningsretlige betænkeligheder, sagde senator Tim Kaine ifølge Politico.

Over for avisen The New York Times afviser flere juridiske eksperter tilsvarende, at der skulle findes en pauseknap i lovgivningen, eller at en våbenhvile kan udskyde 60-dagesfristen.

- Det er en juridisk tilsnigelse at hævde, at der ikke foregår kamphandlinger, når amerikanske krigsskibe blokerer Hormuzstrædet og beskyder iranske fartøjer, siger John B. Bellinger III, der er tidligere juridisk rådgiver i nationale sikkerhedsspørgsmål under George W. Bush-administrationen.

Præsidenter har omgået loven

Det er før set, at amerikanske præsidenter har forsøgt at omgå krigsloven fra 1973, som flere af dem har ment begrænsede deres magtbeføjelser i for stor grad.

I 1993-1994 var USA involveret i en militærkonflikt i Somalia i næsten 300 dage uden Kongressens godkendelse.

Dengang argumenterede Clinton-administrationen for, at loven kun havde til formål at forhindre "vedvarende kamphandlinger" over 60 dage, men at konflikten i Somalia bestod af kortvarige angreb, og at uret stoppede mellem hver gang.

Argumentationen blev også brugt af Clinton under USA's involvering i konflikten i Kosovo i 1999 og af Barack Obama, da USA i 2011 deltog i luftangrebene i Libyen gennem mere end 200 dage.

Det afgørende har været, at de ikke havde et flertal imod sig hjemme i Kongressen, der var interesseret i at håndhæve loven.

- Historisk set er der ikke ret mange politikere, der i sidste ende har været interesserede i at modsætte sig præsidenten i en krigssituation, fordi man hurtigt kan komme til at fremstå upatriotisk, forklarer Jørn Brøndal.

USA er "ikke i krig"

Det samme kan meget vel blive tilfældet for Trump, der har republikansk flertal i begge Kongressens kamre.

Torsdag sagde den republikanske leder i Repræsentanternes Hus, Mike Johnson, til NBC News, at det ikke er nødvendigt, at Kongressen blander sig, fordi USA i øjeblikket "ikke er i krig" – selvom Trump ved flere lejligheder selv har brugt netop dét ord om militæroperationen mod Iran.

- Jeg mener ikke, at vi har en aktiv, kinetisk militær indsats med bombninger, beskydning eller noget i den stil. Lige nu forsøger vi at forhandle om fred, forklarede Mike Johnson.

Siden krigens begyndelse har demokratiske politikere fremsat flere lovforslag, der ville begrænse Trumps muligheder for at fortsætte angrebene mod Iran. Alle forslag er blevet blokeret af præsidentens partifæller.

Nogle republikanere har dog indikeret, at deres holdning kunne ændre sig, hvis 60-dagesfristen blev overskredet, herunder senatorerne Thom Tillis og John Curtis.

- En periode på 60 dage er et fuldt tilstrækkeligt tidsrum for præsidenter til at træffe nødforanstaltninger som reaktion på en national trussel og derefter overlade beslutningen til folkets demokratisk valgte repræsentanter om, hvorvidt en krigstilstand faktisk bør erklæres og opretholdes, skrev Curtis tidligere på måneden i et debatindlæg.

Ifølge Jørn Brøndal er det dog meget usandsynligt, at Trump skulle få et flertal mod sig i begge kamre.

- Der skal ufattelig meget til, at det sker, og historisk er det aldrig sket, at den her krigsresolution fra 1973 har resulteret i, at en krigshandling stoppede, siger han.

Kan forlænge frist

Selv hvis Kongressen vedtog en resolution for at begrænse Trumps krigsmuligheder, ville han med stor sandsynlighed nedlægge veto.

Det vil i så fald kræve to tredjedeles flertal i både Repræsentanternes Hus og Senatet, hvis dette veto skal erklæres ugyldigt, hvilket ifølge Jørn Brøndal er endnu mere usandsynligt.

Dermed kan USA's krig mod Iran formentlig fortsætte, indtil det amerikanske forsvarsministerium løber tør for penge, og Trump skal bede Kongressen om flere økonomiske midler til krigen i Mellemøsten.

Men skulle det komme så langt, at Trump er nødt til at nedlægge veto for at fortsætte krigen, kan det stadig få betydning.

- Så vil krigen i højere grad end tidligere være Trumps egen. Og grunden til, at man overhovedet taler om det, er, at krigen er umådelig upopulær i befolkningen, siger Jørn Brøndal.

Nogle iagttagere har peget på, at War Powers Resolution indeholder en mulighed for at forlænge perioden med yderligere 30 dage.

Men loven tillader kun dette for at sikre en sikker tilbagetrækning af amerikanske tropper og giver ikke præsidenter tilladelse til at fortsætte angreb i perioden.

- Det er ikke en 30-dages blankocheck til, at præsidenten kan fortsætte med de kamphandlinger, som han måtte finde passende, understreger David Janovsky fra vagthundsgruppen Project on Government Oversight til CBS News.