Nyheder

De vigtigste nyheder – kort og klart.

Folketingskandidat vil give naboer vetoret til at stoppe solcelleparker

Skal fynboerne selv bestemme? De to fynske folketingskandidater, Linda Frølund Hansen (Å) og Allan Holm Nielsen (BP) vil begge hellere have udsigt til en kornmark end en jernmark, hvis de fik valget. Det får altså begge kandidater til at erklære, at opførelsen af solceller skal afgøres ved borgerafstemning i lokalområdet. Derudover skal politikerne ikke kunne gennemtvinge nye solcelleparker for at opnå målene for mere vedvarende energi på land. Så langt er Linda Frølund Hansen og Allan Holm Nielsen enige - i første omgang. Men da TV 2 Fyns vært dykker længere ned i problematikken og præsenterer historien om Jonas Hansen, der risikerer at blive stavnsbundet i Stenstrup på grund af planer om en mulig solcellepark og to kæmpevindmøller, opstår der et dilemma. - Jeg synes, den er svær. Nu har vi lige sagt, at vi synes, vi skal have en borgerafstemning. Men hvis der kommer vetoret, risikerer vi jo simpelthen, at vi ikke når vores mål, bemærker Linda Frølund Hansen og fortsætter: - Jeg tror, det, der er i det, er, at vi er nødt til at øve os i at sige, jamen, hvis vi vil bruge så meget strøm, skal vi også være villige til at det skal produceres på en måde, tilføjer hun. Allan Holm Nielsen fra Borgenes Parti er dog helt uenig i den konklusion og mener kun, at det er på sin plads, at borgerne får vetoret. Hvad nu hvis borgerne konsekvent stemmer nej til alle de solcelle parker der opstilles? - Det er da nemt nok, så finder vi bare en anden løsning. Der er masser af løsninger. Borgerne er jo demokratiet, så hvis politikerne stopper med at lytte til borgerne, bypasser de jo demokratiet, svarer han. Har vi strøm nok? For strømmen skal vi få et sted fra, for behovet for strøm stiger. Ifølge energiforsker Henrik Lund fra Aalborg Universitet ser vi ind i en fremtid, hvor vi ikke producerer nok strøm i Danmark til at imødekomme behovet. Men faktisk har omstillingen skabt mere afhængighed, mener Borgernes Parti. - Danmark har historisk set været selvforsynende med strøm, men efter vi begyndte at satse så massivt på vedvarende energi, så er der lange perioder, hvor vi er afhængige at at importere vandkraftstrøm fra Norge eller atomkraft fra andre steder, når Allan Holm Nielsen at sige, før Alternativets Linda Frølund Hansen skærer ham af. Hør hele debatten, der hvor du lytter til podcasts: - Hvad definerer du som lange perioder? For jeg hører noget modsat, når jeg snakker med energiforsyningsselskaberne, spørger hun. - Vi er vænnet til i vores samfund, at der altid er strøm i stikkontakten, og så skal vi altid have balance i nettet. Det er jo det, der der en af udfordringerne ved den vedvarende energi. Den stiller så store krav til balancekraften, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser, siger Allan Holm Nielsen som svar. Så du mener ikke, at solceller og vindmøller er løsningen på de forsyningsudfordringer, vi kigger ind i? - Nej. Vi mangler noget energiproduktion, der er mindre klimabelastende end at brænde kul, olie og gas af, og vi mangler noget, der kan producere, når det ikke blæser og solen ikke skinner, svarer han. Naboer skal kompenseres meget mere Hvis der alligevel sættes vindmøller eller solceller op i nærheden af boliger, så kan det ifølge undersøgelser fra KRAKA og fra Aarhus Universitet koste mellem tre og ti procent af ejendomsværdien. Den regning skal naturligvis ikke hænge på borgerne, hvis det står til de to kandidater. - Jeg mener, at hvis de kigger ind i et tab på deres ejendomsvurdering, der er så stor, at de bliver stavnsbundne, så er man nødt til at se på en kompensation, der er mere dækkende. Det kan jo ikke være rimeligt, siger Allan Holm Nielsen. Der taler vi potentielt flere millioner kroner. Er det fair, at vi bruger de millioner på at kompensere naboer, Linda Frølund, i stedet for at bygge mere vedvarende energi? - Jeg tror, man skulle finde pengene et andet sted. Det behøver jo ikke være der, vi finder pengene. Hvor skulle de så komme fra? - Ja, det er så et godt spørgsmål, siger hun, og tilføjer: - Man kan jo også gøre det, at man siger at man får en økonomisk fordel i at have dem (vedvarende energikilder, red.) i nærheden, for eksempel så man får billigere eller gratis strøm, foreslår Linda Frølund Hansen. Se hele debatten her:

4 min læsning

Ny rapport viser stort potentiale i at hente svensk arbejdskraft til København

Brancher, hvor der er arbejdskraftsmangel i hovedstadsområdet, kan med fordel hente arbejdskraft på den anden side af Øresund. Det viser en ny rapport fra Greater Copenhagen. Rapporten viser, at der er stor arbejdsløshed i området omkring Skåne, hvor flere af de arbejdsløse matcher de jobs, der mangler arbejdskraft til i hovedstadsområdet. - Vi mangler i den grad ledige hoveder og hænder i København. Derfor skal vi gøre meget mere for at få svenske ledige i job i hovedstadsområdet, siger Sisse Marie Welling (SF), næstformand i Greater Copenhagen og overborgmester i København i en pressemeddelelse. Ifølge Greater Copenhagen kan en styrket arbejdskraftsmatching over Øresund skabe en samfundsøkonomisk gevinst på op mod 8,8 milliarder kroner. Blandt brancherne, hvor der mangler arbejdskraft i hovedstaden, er byggeri og anlæg, salg, køkken og restaurant, IT, administration, pædagogik samt sundhed og omsorg.

1 min læsning
Antallet af voldsforbrydelser slår kedelig rekord
Andet

Antallet af voldsforbrydelser slår kedelig rekord

Aldrig før har antallet af anmeldte voldsforbrydelser været så højt i Danmark, siden Danmarks Statistik begyndte at offentliggøre tal om anmeldte forbrydelser i 1990. Det fremgår af en ny opgørelse fra Danmarks Statistik. Antallet af anmeldte voldsforbrydelser var i 2025 32.536, en stigning på ni procent i forhold til 2024. Før 2025 var det hidtil højeste antal i 2022, hvor der blev anmeldt 32.114 voldsforbrydelser.

1 min læsning
Par idømt fængsel for vold mod deres børn
Andet

Par idømt fængsel for vold mod deres børn

En 42-årig mand og en 36 kvinde fra Ringsted er idømt henholdsvis 6 og 4 måneders fængsel.

1 min læsning
Forældre raser over nyt busselskab – riv deres kontrakt i stykker
Andet

Forældre raser over nyt busselskab – riv deres kontrakt i stykker

Blev kørt til forkert skole Mette Rasmussen har en søn på otte år med en diagnose. Han har gennem de sidste år været vant til at blive hentet på samme tidspunkt hver dag af samme chauffør. Men nu er situationen en helt anden. - Det er forskellige chauffører hver dag, og man kan ikke regne med, hvornår de kommer. Ofte kommer bilen så sent, at han kommer for sent i skole, og vi kan heller ikke regne med, hvornår han er hjemme, siger Mette Rasmussen fra Kværndrup. Et par gange er det gået helt galt for LS Busser. - Chaufføren kørte min søn til Nørre Broby, men hans skole ligger i Korinth. Først da chaufføren var fremme turde min søn sige, at det ikke var hans skole. - En anden dag havde vi ikke fået tidspunkt for afhentning, og pludselig stod chaufføren ved vores hus klokken 7.10, mens min søn var i gang med at spise morgenmad. Han forlangte at komme afsted med det samme, men jeg kan ikke byde min søn at sende ham afsted, uden at han spist sin morgenmad og er forberedt, så jeg bad ham køre igen uden min søn. - Det endte med, at han blev ubehøvlet og kørte uden min søn, fortæller Mette Rasmussen. Kører alt for stærkt Janne Jørgensen fra Kværndrup har også kun kritik til overs for kvalitetsniveauet hos LS Busser, der dagligt skal fragte hende søn i skole. - De kommer ikke til tiden, og derfor møder han ofte for sent i skole. To gange er han slet ikke blevet hentet i skolen, som han skulle. Og ifølge min søn kører chaufføren, der heller ikke taler dansk, alt for stærk for at nå det, lyder det fra Janne Jørgensen. Ifølge Janne Jørgensen har den ustabile kørsel fået konsekvenser for hendes søn, der har en ADHD-diagnose. - Han har brug for stabilitet og forudsigelighed. Men nu er han blevet sat tilbage i sin udvikling, og vi får besked fra skolen om at han skaber uro, siger hun. Udvikling sat tilbage Andreas Bork bor i Mellemhaverne i nærheden af Korinth og er far til en søn på 10 år, der går i skole på Nyborg Heldagsskole. Han oplever også, at de ændrede kørselsforhold går ud over hans søn, der har udfordringer med indlæringen. - Han står op om natten og skriger i søvne. Det er ikke den samme dreng, vi har mere. Hans udvikling er blevet sat et halvt år tilbage, sige Andreas Bork. Årsagen til, at drengens udvikling er gået tilbage, skyldes ifølge Andreas Bork den utryghed, han oplever med transporten fra LS Busser. - Der er nye chauffører hver dag, vi får ingen beskeder, og vi kan hverken regne med tidspunkterne for afhentning og aflevering. - Forleden kom min søn hjem og fortalte, at bilen havde kørt over 100 kilometer i timen på en landevej. Det er fandme ikke i orden. Man kører ordentligt med min søn i bilen, siger Andreas Bork. Borgmester får klager TV 2 Fyn har talt med borgmester Anstina Krogh (S) fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Hun fortæller, at hun og kommunen også har fået mange henvendelser og klager fra borgere. Hun har ikke overblik over antallet. - Vi tager det meget alvorligt, og noterer alle hændelser ned. Vi har gransket kontrakten med LS Busser, og er i løbende kontakt med FynBus, siger borgmesteren. Faaborg-Midtfyn Kommune kan dog ikke gøre andet end at overbringe klagerne til FynBus, da det er det regionale trafikselskab, der har givet ordren til LS Busser. Startproblemer Hos FynBus er man da også klar over, at der er store problemer med specialkørslen efter, at den er blevet overtaget af LS Busser. - Det er også rigtigt ærgerligt for os. Vi ved erfaringsmæssigt, at der kan være implementeringsproblemer. I det her tilfælde er det et nyt selskab, et nyt it-system, og det er nye chauffører, der skal lære børn og ruter at kende. Det tager tid, siger kontrakt- og flexchef Ingrid Dissing, der håber på, at forældrene snart får stabil kørsel. - Vi er i løbende kontakt med LS Busser og kommunen, og vi synes det går fremad, men det skal selvfølgelig helt på plads, siger hun. Ikke bare pleje af grønt område Kristian Nielsen køber dog ikke argumentet om indkøringsvanskeligheder. - Hvis det var et par dage, det handlede om, kunne jeg måske forstå det. - Men vores tålmodighed er væk nu. Det handler ikke om pleje af grønne områder, men om det dyrebareste, vi har. Det er sårbare børn og unge, der har brug for tryghed, og vi har ikke tillid til LS Busser længere, lyder det fra Kristian Nielsen. Ejeren af LS Busser Salah Salem Al-Badri erkender, at der er problemer med specialkørslen, men skriver i en sms, at de fleste kørsler er rettidige. - Det er et faktum, at vores kørsel endnu ikke fungerer helt perfekt i Faaborg-Midtfyn. Vi sætter en stor ære i at alle kørsler er rettidige og, at borgerne har en god oplevelse. - I øjeblikket viser vores registreringer, at 97 procent af alle kørsler er rettidige. Men det kan vi godt gøre bedre nu, hvor der ikke er glat føre. Vi er mennesker, og vi arbejder med mennesker, skriver ejeren af LS Busser. Flere forældre fortæller, at de er i gang med underskriftsindsamling, hvor de kræver, at Vikingbus bliver genindsat som leverandør af specialtrafikken i Faaborg-Midtfyn Kommune.

5 min læsning
Uheld på Farøbroerne
Andet

Uheld på Farøbroerne

En havareret bil på Farøbroerne spærrer spor i sydgående retning

1 min læsning

Flere S-togslinjer er ramt af forsinkelser og aflysninger

På S-togslinjerne E og A er der aflysninger steder på strækningen, mens de tog, der stadig er i drift, er ramt af forsinkelser. Det skriver DSB på deres hjemmeside. Der kører ingen tog i retningen fra Hundige mod Sydhavn, mens togene stadig kører fra Sydhavn i retning mod Hundige. Linje E kører hvert 20. minut mellem Køge og Hundige og København H og Holte. Linje A kører hvert 20. minut mellem København H og Hillerød. Forsinkelserne skyldes politiets arbejde ved Friheden Station.

1 min læsning

Togdrift kortvarigt stoppet på Linje E og A

Politiet indstillede kortvarigt togdriften på S-togslinjerne E og A i forbindelse med en anmeldelse om en mulig personpåkørsel ved Friheden station. Det oplyser Københavns Vestegns Politi på deres tjeneste Politi Update. Det viste sig ikke at passe, og derfor kører togene som normalt igen.

1 min læsning

Natten har budt på frostgrader - her er den laveste temperatur målt

Flere steder i Nordsjælland og hovedstadsområdet er der blevet målt frostgrader i løbet af natten tirsdag. Det skriver TV 2 Vejret. Koldest har det været i Nordsjælland, hvor der i Sjælsmark har været helt ned til 2,1 graders frost.

1 min læsning

Så koldt var det i nat på Fyn

Et vejrskifte med sol og forårsvarme er på vej mod Fyn, men om natten er det stadig koldt. På Fyn nærmede temperaturen sig natten til tirsdag frysepunktet, og mange haveejere går nok og holder øje med, hvornår det endeligt er slut med nattefrosten. 1,3 grader nåede temperaturen ned på i nat i Odense. Det var lunere ved kysterne, og i løbet af dagen kan temperaturen snige sig op på 10 grader. På Sjælland har der været udbredt nattefrost, men ifølge TV 2 Vejret har et skydække holdt på varmen over Fyn.

1 min læsning