Inden længe bliver Jensens Bøfhus for alvor lagt i graven, og de nye ejere afslører nu, hvad der skal ske med de ikoniske restauranter.
Da bøfkæden blev købt af Bone’s tidligere i år, var der to restauranter tilbage på Fyn - begge placeret i Odense.
Den, der ligger ved Skovsøen, bliver igen til Restaurant Skoven, mens den Jensens Bøfhus, der er placeret i Rosengårdscentret, skal gennemgå en anden forvandling.
Bone’s-koncernen har nemlig valgt at åbne den italienskinspirerede restaurantkæde L'Osteria i flere af bøfhusenes tidligere lokaler. Det skriver Børsen.
L'Osteria åbner i Aalborg til juli, og så kommer Bone’s til at sprede kæden til resten af landet senere.
