En kvik og opmærksom mand undgik med nød og næppe at blive svindlet i Buddinge i søndags. Det fremgår af Nordsjællands Politis døgnrapport.
Manden blev opsøgt af to personer, der bankede på hans dør og præsenterede sig selv som indsamlere fra Diabetesforeningen. Da manden forsøgte at donere via MobilePay, blev han mistænksom, da han så, at der på telefonen stod Diabetis og ikke Diabetes, hvorfor han ikke overførte penge.
De to "indsamlere" beskrives som 16-18 år gammel, almindelig kropsbygning med sort mellemlangt hår. Han talte dansk. Den anden person beskrives som 16-18 år gammel, cirka 175 cm. høj og med almindelig kropsbygning. Han havde kort kommunefarvet hår, og var iført jeans.