- En forfærdelig allieret.

USA's præsident, Donald Trump, var særdeles kontant i retorikken, da Spanien i begyndelsen af marts nægtede at lade USA benytte landets militærbaser i de amerikanske angreb på Iran.

Nu er Spanien gået skridtet videre og har lukket sit luftrum for amerikanske fly, der er involveret i angreb i Mellemøsten.

Det har den praktiske betydning, at amerikanske kampfly tvinges til at omlægge flyruter, hvilket betyder længere rejsetid og større besvær for landets militære planlægning.

Men hvad er årsagen til, at Spanien i så tydelige vendinger afviser USA midt i landets krig mod Iran?

Svaret skal ifølge Morten Heiberg, der er professor i spansk ved Københavns Universitet, først og fremmest findes i de historiske bånd mellem de to lande.

Trak tropper ud af Irak

I 1953 indgik USA en aftale med den daværende general Franco, hvor man fik adgang til de spanske militærbaser.

Baseaftalen blev genforhandlet i 1988, hvor den amerikanske tilstedeværelse blev begrænset, men på trods af dette var forholdet mellem de to lande ifølge Morten Heiberg relativt godt i lang tid.

Da Spanien i 2004 valgte at trække sine tropper ud af Irak, blandt andet som følge af terrorangrebet på Madrid 11. marts, vakte det stor vrede i USA.

Men den folkelige opbakning til beslutningen var enorm, forklarer Spanien-eksperten.

TV 2s EU-korrespondent, Lise Hessellund, er enig i, at det er de historiske spor mellem de to lande, der skræmmer, hvilket har været afgørende for Spaniens nuværende afvisning af USA.

- Der er en historisk skepsis i Spanien over for amerikansk militær tilstedeværelse, som går tilbage til Irak-krigen, siger hun.

For det andet afspejler Spaniens afvisning af USA en bredere europæisk tendens – ønsket om såkaldt strategisk autonomi.

- Det betyder, at Europa og EU skal kunne føre sin egen udenrigs- og sikkerhedspolitik uden automatisk at følge Washington, siger Lise Toft Hessellund.

Pacifismen i højsædet

Den spanske regering mener, at USA har indledt en krig mod Iran, hvor man ikke på forhånd har rådført sig med sine allierede i NATO.

Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, sagde i en tv-tale i begyndelsen af marts i et klart svar til Donald Trump, at regeringens standpunkt kan opsummeres i få ord: "nej til krigen".

- Vi vil ikke være medskyldige i noget, der er skadeligt for verden og i strid med vores værdier og interesser, lød det.

Spanien ønsker ganske enkelt ikke at deltage i ulovlige, internationale operationer, forklarer professor Morten Heiberg.

- Krigen skal have et lovligt grundlag, og international ret skal adlydes. Det er helt grundlæggende for Spanien.

Historiens vingesus har igen været særdeles afgørende for tankegangen i Spanien.

Landet er stadig plaget at det knap 37 år lange militærdiktatur under general Franco, der først blev afsluttet i1975, og hvor der i perioden blev set igennem fingre med international ret.

- Spanien er præget af pacifisme efter militærdiktaturet, fastslår Morten Heiberg.

Indenrigspolitiske aspekter

Endelig ligger der også vigtige indenrigspolitiske overvejelser bag Spaniens kontante afvisning af USA.

- Den spanske venstrefløj, som premierminister Pedro Sánchez’ regering er afhængig af, er markant mere kritisk over for Israel og amerikansk militærpolitik end mange andre NATO-lande, siger Lise Toft Hessellund.

Ifølge Morten Heiberg er den spanske regering i øjeblikket presset af indenrigspolitiske meningsmålinger.

Men med afvisningen af USA øjner regeringen en mulighed for at genvinde initiativ.

- Anti-amerikanismen er stærk i Spanien. Derfor er det et populært synspunkt på tværs af politiske skel i Spanien, siger Morten Heiberg.

Lise Toft Hessellund mener, at Spanien forsøger i høj grad at positionere sig som en selvstændig europæisk aktør, der ikke vil tage ordrer fra USA.

Hun fremhæver, at regeringen under Pedro Sánchez har stået fast på ikke at ville lade sig true til at rette ind.

End ikke da Donald Trump truede Spanien med forhøjet told for ikke at ville betale 5 procent af bruttonationalproduktet til landets forsvarsudgifter.

Øgede NATO-spændinger

Spørgsmålet er, hvor meget det transatlantiske forhold har taget skade som følge af konfrontationen mellem Spanien og USA?

Professor Morten Heiberg mener, at den nuværende situation er en ulempe for NATO, mens EU-korrespondenten tager problemerne skridtet videre.

Lise Toft Hessellund mener, at den nuværende konflikt i høj grad er til skade for forsvarsalliancen.

- Det her føjer sig ind i spændingerne mellem USA og Europa, hvor der er masser af uenigheder i øjeblikket, siger hun.

Sammenhængskraften i NATO er udfordret, fordi alliancen bygger på politisk enighed og ikke kun militære kapaciteter.

For når et stort EU-land som Spanien siger klart fra til at støtte en amerikansk operation, så sender det et signal om, at USA ikke nødvendigvis kan regne med automatisk opbakning fra alle allierede.

Noget, der ikke falder ikke i god jord hos Trump-administrationen.

- Donald Trump kan bruge afslaget som en presbold mod Europa og sige: hvis vi ikke kan regne med jer, skal I heller ikke regne med den amerikanske sikkerhedsgaranti, siger Lise Toft Hessellund.

Flere lande er afvisende

De italienske myndigheder har tirsdag delvist fulgt i fodsporene på Spanien.

Landets forsvarsminister, Guido Crosetto, har afvist en forespørgsel fra USA om at et amerikansk fly med kurs mod Mellemøsten kunne lande på Sigonella-militærbasen på Sicilien.

Det oplyser den statslige italienske tv-kanal RAI ifølge CNN.

Sigonella er en italiensk militærbase, som USA ikke må benytte som springbræt til angreb på Iran uden Italiens samtykke.

Sigonella-basen betragtes som et strategisk vigtigt knudepunkt for amerikanske operationer og NATO-operationer i Middelhavet.

Også i Frankrig har man afvist at lade fly passere gennem fransk luftrum, som var på vej til Israel med militært udstyr. Det fik den amerikanske præsident til at reagere på Truth Social.

- Frankrig ville ikke lade fly lastet med militære forsyninger på vej til Israel flyve over fransk territorium. Frankrig har været MEGET UBEHJÆLPELIGE med hensyn til "slagteren fra Iran", som er blevet succesfuldt elimineret. USA vil huske det!!!, skriver præsidenten.