To barndomsvenner er ved Retten i Hillerød fundet skyldige i brandstiftelse og nu er strafudmålingen på plads.

De to er idømt henholdsvis fire samt fire år og fire måneders fængsel.

De to havde aftalt at sætte ild på en landejendom på Lystrupvej i Slangerup, og er dømt for at ville volde omfattende ødelæggelse af ejendommen.

5 bygninger nedbrændte, med skader for mindst 35 millioner kr. Flere end 20 beboere blev udsat for overhængende fare, men retten fandt, at det ikke kunne lægges til grund, at de tiltalte vidste, at der var beboere i bygningerne.