Affaldssortering ved hjælp af kunstig intelligens, tandpasta til kvinder og skosåler, der genererer grøn strøm.

Det er blandt finaleprojekterne, når børn og unge mødes til finalen i Årets Unge Forsker 2026.

Unge Forskere er Danmarks største nationale naturvidenskabelige talentkonkurrence for børn og unge, som har til formål at fremme interesse for naturvidenskab, teknologi og innovation.

Ifølge Katrine Bruhn Holck, der er programleder for Unge Forskere, er konkurrencen vigtig, fordi den giver børn og unge et rum, hvor deres idéer bliver taget seriøst på lige fod med voksnes.

- Ved at tage dem alvorligt viser vi, at det, de har på hjerte, er vigtigt, og at de har en stemme. Når man mødes med ligeværdighed, vokser man med opgaven, siger Katrine Bruhn Holck til TV 2.

I Unge Forskere handler det ikke kun om at finde de bedste resultater, men om at skabe rammer, hvor unge oplever, at deres nysgerrighed og spørgsmål har værdi – også selv om svarene ikke altid er entydige.

Fladmaste dåser på festival

Syv procent af pantprodukter går tabt, fordi de er blevet ødelagt, bulet eller fladmaste. Det problem vil Mathias Steen Pagels, Linus Bolvig Knudsen og Anders Visholm Madsen løse med deres projekt 'Pant Scanner Koncept'.

- Vi fik idéen på Roskilde Festival, hvor en ven sagde til mig, at jeg skulle prøve at finde ud af, hvordan man redder alle de ødelagte dåser. Så det begyndte jeg at gruble over, siger Anders Visholm Madsen til TV 2.

De tre drenge, som går i 2.g på Pulsen Gymnasium i Roskilde, har udviklet en scanner og placeret pant-mærkatet i bunden af dåsen, og placeringen er ikke tilfældig.

- Vi har lavet en undersøgelse, hvor vi fik vores venner til at smadre en masse dåser. Der kunne vi se, at bunden næsten altid var helt eller delvist intakt, siger Linus Bolvig Knudsen.

Stregkoden har de udskiftet med en QR-kode, og scanneren har de udviklet således, at den kan aflæse QR-koden, selvom den skulle være bulet. Målet er, at deres pantscannerkoncept skal kunne implementeres i de eksisterende pantautomater.

Vibrerende fodskammel

Flere af de unge forskere har arbejdet med prototyper. Det gælder også Ecrin Busra Belek, Katrine Elholm Juliussen og Lucille Berg, der har udviklet en vibrerede fodskammel, der kan hjælpe børn med ADHD i klasseværelset.

Skamlen giver taktil stimulering til kroppen, som kan hjælpe børn med ADHD med at finde ro og holde fokus i undervisningen.

- Vi vil gerne gøre det lettere for børn med ADHD at deltage i undervisningen, trives bedre i skolen og i sidste ende få bedre mulighed for at gennemføre grundskolen, siger Lucille Berg til TV 2.

For de tre gymnasieelever, som til daglig går i 3.g på Odense Tekniske Gymnasium, var det et krav, at fodskamlen skulle være diskret, så børn med ADHD ikke bliver stigmatiseret i skolen.

- Vi lavede en spørgeskemaundersøgelse og kom hurtigt frem til, at flere af børnene følte sig udstillet i klassen på grund af ADHD. Så vi ville gerne have, at skamlen skulle være så diskret som muligt, så børnene ikke skiller sig ud, siger Ecrin Busra Belek.

Fugle og feltarbejde

På en rejse til Costa Rica blev 17-årige William Arne Balsby-Rolighed opmærksom på, at elfenbensparakitten – en papegøjeart – lever i såkaldte fission-fusion-flokke, hvor fuglene konstant opdeles i mindre grupper, som senere samles igen. En social struktur, som længe har undret forskere.

- Interessen for fugle startede i min barndom. Min far er fuglekigger og biolog, siger William Arne Balsby-Rolighed.

Med udgangspunkt i sit feltarbejde undersøger William, om fordelingen af føde kan forklare den særlige flokdynamik. Tanken var, at fuglene deler sig for mere effektivt at finde føde og samles igen for at dele viden om gode fødekilder.

De foreløbige resultater tyder på, at vidensdeling om fød ikke alene kan forklare, hvorfor elfenbensparakitterne konstant splitter sig op og finder sammen igen.

- Jeg har lært, at forskning er en proces. Det hele skal revideres utallige gange. Jeg har virkelig fået respekt for forskere og deres arbejde. Og så har det været sjovt at møde andre, der er lige så interesserede i naturvidenskab som mig, siger han.

Hverdagen som inspiration

Kan smagen i tyggegummi påvirke unges korttidshukommelse og koncentration? Det har Parnia Rahimi Yazdi, Marcus Norsk Jensen og Anna Sofia Dimo fra Nordsjællands Grundskole og Gymnasium samt HF sat sig for at undersøge.

Idéen opstod med udgangspunkt i deres egen skolehverdag, hvor det ofte kan være svært at holde koncentrationen og huske pensum.

- Vi prøvede at kigge på idéer til, hvad der kunne gøre vores hverdag nemmere, siger Anna Sofia Dimo til TV 2.

I projektet har de undersøgt, om smagen i tyggegummi kan have betydning for hukommelsen. Deltagerne blev testet med tre forskellige typer tyggegummi – med smag af rosmarin, citrus og uden smag – mens deres evne til at huske ord og tal blev målt.

Resultaterne peger på, at smag spiller en rolle. De deltagere, der tyggede tyggegummi med smag, kunne huske flere tal end dem, der fik tyggegummi uden smag.

For de tre elever stopper ambitionerne ikke ved forsøget.

- Drømmen er, at hukommelsestyggegummi bliver til et reelt produkt og komme på markedet, så det kan hjælpe en masse unge med at huske, siger Anna Sofia Dimo.

Ny måde at opdage overset sygdom

Helena Binzer går i 8. klasse på Skt. Josefs Skole i Roskilde. Hun undersøger, om man kan udvikle et billigt og lettilgængeligt screeningsværktøj, der kan hjælpe med at identificere kvinder med høj risiko for at få sygdommen endometriose.

En ud af ti kvinder rammes af sygdommen, hvor væv, der minder om livmoderslimhinden, vokser uden for livmoderen og kan give kraftige smerter.

- Jeg har en ret stærk retfærdighedssans. Da jeg hørte om sygdommen, blev jeg ret forarget over, at der næsten ikke er hjælp at hente, og at så få kender til den, siger hun til TV 2.

Helena Binzer vandt juniorkonkurrencen sidste år med Livia Stanley Duus-Lund og Victoria Kauders med projektet ’Regnvandsproblematik', der tager fat på en stigende udfordring for samfundet, når kloakker flyder over under voldsomme regnmængder.

- Sidste år var en vild og fantastisk oplevelse. Det gav helt sikkert en del selvtillid, og det hjælper også at have været igennem processen før, siger hun.

Hun håber, at hendes screeningsværktøj kan få kvinder hurtigere igennem sundhedssystemet, og at det kan skabe en større bevidsthed om sygdommen.

Der kåres en vinder i henholdsvis junior- og seniorkategorien tirsdag 28. april.