Lukas Emil Kirkegaard er 20 år. Professionel fodboldspiller i Viborg FF. I det her forår har han fået sit helt store gennembrud i Superligaen. Senest kom forsvarsspilleren også på måltavlen i udesejren over Sønderjyske.

Den første, der fik en hilsen, og den, han dedikerede målet til, var hans ven Jeppe.

- Jeg er helt sikker på, at han følger med der, hvor han er nu, siger Lukas Emil Kirkegaard.

For to år siden druknede fodboldspillerens ven under en studenterfejring i Viborg.

- Der var bare noget, der var meget vigtigere end fodbold, understreger Lukas Emil Kirkegaard.