Om en uge skal Vestre Landsret behandle ankesagen om drabet på 13-årige Anna Sveistrup i Hjallerup.

I sommer blev hendes drabsmand, Elias Mahamed Isaaq Shegow, idømt 12 års fængsel ved Retten i Hjørring – en dom, hendes forældre ikke kan acceptere.

- Vi har brug for en dom, vi kan leve med, siger Allan Sveistrup, der er bonusfar til Anna Sveistrup.

For forældrene er ankesagen ikke bare endnu en retssag, men en afgørende mulighed for, at sagen bliver vurderet anderledes.

De ved godt, at de aldrig får Anna tilbage. Men de håber, at landsretten vil nå frem til en anden afgørelse – og idømme hendes drabsmand forvaring.

En aften, der ændrede alt

11. marts 2024 blev Anna Sveistrup dræbt i Hjallerup af sin ekskæreste.

Kort forinden havde hun slået op med ham, og samme aften opsøgte han hende for at få en afklaring på deres forhold.

De mødtes i byen, men samtalen udviklede sig til et skænderi.

- Han lægger hendes telefon, inden han går efter hende og skubber hende derind. Ind bag fjernvarmen, fortæller hendes mor, Malene Sveistrup.

Senere endte de bag fjernvarmeværket i Hjallerup, hvor den 13-årige blev udsat for vold, som hun døde af.

- Han har stenet vores 13-årige datter ihjel, siger Malene Sveistrup.

Det var hende og hendes mand, Allan Sveistrup, der selv fandt deres datter og bonusdatter bag fjernvarmeværket.

De havde sammen ledt efter datteren, og i denne eftersøgning havde Elias Mahamed Isaaq Shegow også deltaget, selvom han godt vidste, at han havde slået hende ihjel.

Begge forældre er i dag diagnosticeret med posttraumatisk stress som følge af drabet på Anna Sveistrup og det, de oplevede den aften.

Dommen, de ikke kan acceptere

I sommer blev Elias Mahamed Isaaq Shegow ved Retten i Hjørring idømt 12 års fængsel.

Men for forældrene satte dommen ikke punktum.

Den efterlod tværtimod flere spørgsmål end svar – og en følelse af, at sagen ikke var afsluttet.

- Vi havde helt klart håbet på, at dommer og nævninge var gået med anbefalingen om forvaring, siger Allan Sveistrup.

Under retssagen pegede både Retslægerådet og mentalundersøgelsen på, at forvaring var påkrævet for at forebygge risikoen for ny alvorlig kriminalitet.

En psykologisk undersøgelse konstaterede blandt andet, at Elias Mahamed Isaaq Shegow er "upålidelig" og "manipulerende", og at "han udgør en stor og ikke ubetydelig fare for andres liv", hvorfor det "anbefales, at der anvendes forvaring for at forebygge denne fare".

I byretten var nævningetinget ikke enigt, men et flertal stemte alligevel for en tidsbestemt straf på 12 års fængsel – blandt andet med henvisning til, at gerningsmanden var 17 år på gerningstidspunktet.

Den afgørelse har familien haft svært ved at forstå – særligt set i lyset af, at han fyldte 18 år blot 72 timer efter drabet på Anna Sveistrup.

- Kan det virkelig passe, at 72 timer skal gøre så stor en forskel, siger Allan Sveistrup.

Frygter for fremtiden

For forældrene handler det ikke kun om dommen, men også om, hvad der sker bagefter.

I Danmark kan en dømt typisk blive prøveløsladt efter at have afsonet to tredjedele af sin straf, og det betyder, at gerningsmanden i praksis kan være ude igen inden for en årrække.

- Med en tidsbestemt straf, så vælger man at lukke et menneske ud om x antal år, som overhovedet ikke har fået noget hjælp. Hvor efterlader det ham? Og hvor efterlader det os? siger Malene Sveistrup uforstående.

For familien er frygten for fremtiden meget konkret.

De finder det meget sandsynligt, at Elias Mahamed Isaaq Shegow vil bosætte sig i Aalborg-området, når han en dag bliver løsladt. Det betyder, at Allan og Malene Sveistrup – eller deres børn – en dag kan møde deres datters drabsmand igen.

- Kan det være rigtigt, at de potentielt skal rende ind i deres storesøsters morder om seks år, spørger Malene Sveistrup uforstående.

Samtidig stiller de spørgsmålstegn ved, hvad en tidsbestemt straf egentlig ændrer.

- Det løser ingenting, at han får 12 års fængsel. Der er ikke nogen, der hjælper ham. Og så bliver han bare lukket ud igen, siger Malene Sveistrup, mens Allan Sveistrup tilføjer:

- En tidsbestemt straf er ikke egnet til personer som Elias. Han skal have noget hjælp.

Håbet ligger nu i landsretten

Ifølge forældrene er der ofte en formulering, der går igen, når sagen bliver omtalt – og den rammer Malene Sveistrup.

- Folk siger, at der ikke er nogen straf, der er stor nok. Og det bliver jeg faktisk provokeret af. For nej, det ved vi godt, siger hun.

For hende handler det ikke om mere straf, men om den rigtige straf, lyder det.

Det er statsadvokaten, der har anket byrettens afgørelse til landsretten, fordi de mener, at der er grundlag for en forvaringsdom.

Derfor knytter familien nu deres håb til ankesagen ved Vestre Landsret, hvor retten skal tage stilling til, om straffen skal skærpes, og om der i stedet skal idømmes forvaring.

For Malene og Allan Sveistrup er det en ny mulighed for, at sagen bliver vurderet anderledes end i byretten.

- Vi får jo aldrig Anna tilbage, men der er alligevel en dom, der er nemmere at acceptere end en anden, siger Allan Sveistrup.

Elias Mahamed Isaaq Shegows forsvarsadvokat, Mette Grith Stage, vil igen i landsretten gå efter en tidsbestemt straf, fortæller hun til TV 2.

- Det er jo en ganske forfærdelig sag. Jeg kan godt forstå, at forældrene har det på den måde, men ikke desto mindre er det min opfattelse, at det juridisk set er det rigtige, at min klient får en tidsbestemt straf, som han fik i byretten, siger hun.

I landsretten vil hun igen lægge vægt på, at han ikke var fyldt 18 år på gerningstidspunktet, og at han ikke tidligere er straffet for drab.

Det er tirsdag 21. april, at Vestre Landsret skal behandle sagen, som TV2 Nord følger.