Med forårsvarmen stiger antallet af dyreunger, der har brug for hjælp også. Dyrenes Beskyttelse oplevede i maj måned sidste år mere end en tredobling i redninger af dyreunger sammenholdt med april og derfor forbereder man sig nu på øget travlhed. Det skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse.

En del af forklaringen er , at folk i højere grad bevæger sig ud i naturen, og derfor er der flere øjne til at opdage dyr i nød.