Da klokken slog midnat i nat udløb fristen for at nedtage valgplakater.
Ifølge de danske regler, skal de nemlig - sammen med eventuelle strips, snore osv. - tages ned senest otte dage efter valgdagen ved døgnets afslutning.
Men selvom de fleste nordjyske kandidater har været ude og befri lygtepælene, så er der også nogle syndere i bybilledet.
Vi samler nogle af synderne her:
For de kandidater, som ikke har taget deres plakater ned venter der formentlig en ekstraregning. Vejdirektoratet får nemlig herefter ansvaret for at tage plakaterne ned efter fristen på kandidatens regning, og skal herefter straks kontakte ophængeren om at afhente valgplakaterne. Det fremgår af reglerne for valgplakater hos Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Ifølge Vejdirektoratet koster det 476 kroner per hver valgplakat, de skal tage ned.
