Spar Nord kunder har torsdag oplevet flere problemer med brug af kort, MobilePay og mobilbank.

Men nu skulle kortudfordringer være løst, skriver den nordjyske bank på Facebook.

I forvejen havde banken meddelt sine kunder, at net- og mobilbanken ville være lukket ned i påsken. Det skyldes flytningen af data til Nykredits systemer. Nykredit har nemlig opkøbt Spar Nord.

'Vi ved, at det kan være bøvlet for dig, og vi anbefaler derfor, at du orienterer dig her på siden,' skriver Spar Nord på deres hjemmeside.

I forbindelse med flytningen opstod der en teknisk fejl hos Nets, der betød, at nogle kunder ikke kunne bruge kort i hæveautomater og butikker.

Først torsdag eftermiddag lykkedes det banken at få løst udfordringerne med kort.