For mange danskere er havregryn en uomgængelig del af et morgenmåltid.

Ifølge en enkelt undersøgelse er det faktisk hele 19 procent, der fylder skålen hver morgen med med de gyldne gryn, der er en grundsten i Fødevarestyrelsens kostråd.

Og selvom der den seneste tid har været stor debat om de sundshedsmæssige fordele ved havregryn, så har forskere længe vidst, at havregryn kan hjælpe med at sænke kolesteroltallet i blodet.

Men nu har en gruppe tyske forskere fra Universitetet i Bonn muligvis opnået et gennembrud.

Meget tyder nemlig på, at de har fundet en ny konkret forklaring på, hvordan et regelmæssigt indtag af havregryn beviseligt sænker kolesteroltallet.

Måler mikrobiel effekt

Indtil nu har der blandt forskere været konsensus om, at kostfibre som betaglukaner, der især findes i mindre forarbejdet havre såsom grovvalsede havregryn, sænker kolesterol i blodet.

Og indtil nu har forskere forklaret havregryns gavnlige virkning på kolesterol med den ”fysiske mekanisme”, som betaglukaner skaber.

Det siger Marie-Luise Puhlmann, som er postdoc i forskningsgruppen Ernæring, Tarmbakterier og Metabolomics på Københavns Universitet.

- Fibrene binder kolesterol i tarmen, og derfor udskiller man mere af stoffet, når man går på toilettet. Dermed går mindre kolesterol tilbage fra tarmen til blodet, forklarer hun.

Over tid fører dette til en lavere koncentration af det dårlige LDL-kolesterol i blodet, som bidrager til åreforkalkning, der kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme som blodpropper.

Men udover denne kendte "fysiske mekanisme”, som Marie-Luise Puhlmann beskriver, peger forskerne fra Universitetet i Bonn nu på, at der er endnu en mekanisme bag havregryns kolesterolsænkende egenskaber.

Nemlig en såkaldt mikrobiel mekanisme.

Styrker eksisterende anbefaling

Undersøgelsen viser, hvordan fordøjelsen af havren i tarmen øger niveauet af bestemte bioaktive nedbrydningsprodukter, kaldet ferulinsyre, i blodet.

- De har fundet ud af, at tarmbakterierne kan brække den her lille byggeblok, som ferulinsyre er, af fiberen. Herefter konverteres noget af den til et andet nedbrydningsstof, kaldet dihydroferulsyre, og begge stoffer kan derefter rejse fra tarmen og ud i blodet, siger Marie-Luise Puhlmann.

Tidligere dyreforsøg har vist, at disse bioaktive nedbrydningsprodukter kan bremse nogle af de vigtigste processer, som leveren bruger til at danne kolesterol – herunder det dårlige LDL, som i overskud kan forkalke årene.

Det er altså den bakterielle mekanisme i tarmfloraen, hvor der dannes disse nedbrydningsstoffer, når havren fordøjes, som ifølge forskerne kan forklare grynets evne til at sænke kolesterol.

Og så viser undersøgelsen også, at grovvalsede havregryn på kort tid kan ændre sammensætning og funktion af tarmfloraen, hvilket gør denne mekanisme endnu mere effektiv.

Gunnar Gislason, som er forskningschef i Hjerteforeningen og hjertelæge, mener, at undersøgelsen er med til at styrke den anbefaling om havre i kosten, som allerede er i Hjerteforeningens guidelines for at leve hjertesundt.

- Vi ved, at havre og grove fibre kan sænke kolesterol. Det nye er, hvordan mekanismen her kan bidrage til det på meget kort tid ved et højt indtag, siger han.

Grove gryn er en god idé

Forskerne peger på, at en kort, intensiv havrekur kan være en hurtig måde at forbedre kolesteroltallet hos personer i risikogruppen for hjerte-kar-sygdomme og type 2-diabetes.

Men Gunnar Gislason advokerer stadig for, at mennesker med forhøjet kolesterol tager deres ordinerede medicin.

- Det er et lille studie, og havren skal stadig ses som en del af en af en hjertesund kost – ikke en behandling. Men det er godt at få en forklaring på mekanismen, og det kan potentielt blive et led i at udvikle nye behandlinger og behandlingsprincipper, siger overlægen.

Den betragtning deler Marie-Luise Puhlmann.

- De så den bedste effekt ved 300 gram havregryn om dagen. Det er et meget stort indtag og en del mere, end almindelige mennesker realistisk set ville spise, siger hun.

Hun fremhæver også, at forsøgspersonerne i studiet var på en diæt designet til vægttab. Og når man taber sig, vil ens kolesteroltal også ofte automatisk forbedres.

- Det betyder, at vægttabet og effekten af havren går hånd i hånd. Men vi ved nu, at niveauet af bestemte nedbrydningsprodukter i blodet øges, når havren fordøjes. Og vi ved med sikkerhed, at havre hjælper med at sænke kolesterol, siger Marie-Luise Puhlmann.

Ifølge hende er det vigtigste at udlede fra studiet altså, at det er en god idé at spise grovvalsede havregryn og andre grove kostfibre, hvis man kan tåle dem – især hvis man lider af forhøjet kolesterol.

- Både dit kolesteroltal og din tarmflora vil takke dig. Det er en win-win, siger Marie-Luise Puhlmann.