Natten til mandag stod USA’s præsident, Donald Trump, i Air Force One og fremviste visualiseringer af en ny balsal, der skal opføres ved Det Hvide Hus.

Den nye bygning, som er tegnet i en hvid, neoklassisk stil, skal erstatte den oprindelige østfløj, der blev revet ned i oktober 2025.

Trump selv er ikke i tvivl om projektets kvalitet.

- Jeg tror, det bliver den fineste balsal af sin slags i verden. Mange mennesker giver den rigtig gode anmeldelser. Nogle giver den anmeldelser uden overhovedet at have set bygningen, fordi den først kom ud i dag, siger præsidenten.

Men ikke alle er lige begejstrede for det igangværende byggeprojekt, der anslås at koste op mod 400 millioner dollars – eller lige over 2, 6 milliarder kroner.

Søndag aften udkom den amerikanske avis The New York Times med en heftig kritik af balsalen fra tre skribenter med ekspertise i arkitektur, byplanlægning og kunsthistorie.

Tre store fejl

Balsalen bliver opført med store, synlige sjuskefejl i designet, som en trappe, der ikke fører nogen vegne, overdimensionerede indgangspartier og falske vinduer.

Detaljer som dem ville normalt komme under kritik i så vigtig en bygningskonstruktion, lyder det fra skribenterne.

Men ikke i Trumps balsal.

I sidste måned blev byggeprojektet, efter bare 12 minutters diskussion, enstemmigt godkendt i The Commission of Fine Arts – et panel, der ifølge New York Times, er fyldt med venner af Trump.

New York Times kalder denne fasttracking af projektet en “forhastet gennemgang”.

Designet af balsalen har tre store fejl, bemærker skribenterne.

For det første vil balsalen blokere udsigten langs Pennsylvania Avenue, der forbinder Kongressen og Det Hvide Hus.

- Balsalen er bogstavelig talt en indtrængen mellem to grene af vores regering, siger David Scott Parker, arkitekt i bestyrelsen for National Trust for Historic Preservation.

Han er en af mere end 30.000 mennesker, der har skrevet til planlægningskommissionen og protesteret mod byggeriet.

Selve balsalen er langt større, end branchestandarden angiver som det nødvendige, hvis man skal huse 1000 gæster.

Ifølge arkitekten bag projektet, Shalom Baranes, er pladsen nødvendig, hvis der også skal være plads til journalister, sikkerhedsvagter og ceremonielle processioner.

Byggeriet er omkring 60 procent større end Det Hvide Hus’ bolig målt på gulvareal. Men målt på kubikvolumen er den mere end tre gange så stor på grund af balsalens enorme loftshøjde.

- Set fra syd vil balsalens størrelse gøre den til den dominerende bygning i Det Hvide Hus-komplekset, mener skribenterne i New York Times’ artikel.

Trappe fører ingen vegne

Det er ikke urimeligt at antage, at en storstilet trappe ved en bygnings forreste facade ville føre til et indgangsparti. Men det gør trappen til Trumps balsal ikke.

Den fører bare op til et kæmpemæssigt indgangsparti uden indgang.

Den store søjlebåret facade har ikke en eneste dør eller indgang til selve balsalen. Den nærmeste dør til balsalen ligger i stedet bag facaden på højre side.

Derudover vil søjlerne blokere for udsigten indefra balsalen og lysindfaldet udefra.

Ifølge The New York Times tilkendegav projektets arkitekt, Shalom Baranes, under et møde i planlægningskommissionen, at den sydlige facade er mere til pynt end funktionel.

- Er det en absolut essentiel del af bygningen? Nej, det vil jeg ikke sige. I bund og grund er det en æstetisk beslutning, siger Shalom Baranes ifølge The New York Times.

Men netop denne beslutning betyder, at indkørslen til Det Hvide Hus, designet af den berømte landskabsarkitekt Frederick Law Olmsted, skal omlægges og dermed bryde designets symmetri.

Ændringer til den legendariske præsidentresidens’ grund er ellers ikke kommet nemt før i tiden.

Bare hegnet, der omringer Det Hvide Hus, blev tjekket langt mere efter i sømmene, da dette skulle genopbygges under Trumps første embedsperiode.

Det tog hele ni måneder med møder, hvor alle detaljer og dimensioner blev diskuteret, før hegnet blev godkendt.

Falske vinduer skjuler række toiletbåse

Et andet kritikpunkt findes på søjlegangen på anden sal, der forbinder balsalen med resten af Det Hvide Hus.

Søjlegangen er prydet med en lang række nicher designet til at ligne vinduer.

Bag de falske vinduer er en lang række toiletbåse placeret.

De falske vinduer på nordsiden vender ud mod det punkt foran Det Hvide Hus’ facade, hvor turister normalt samles for at få et kig på den legendariske præsidentbolig.

Stabssekretæren i Det Hvide Hus, Will Scharf, affejer kritikken af projektet og siger, at den negligerer, at bygningen konstant har udviklet sig siden opførelsen i 1972 – noget, et kig på White House Historical Associations hjemmeside også bekræfter.

Kritikken handler dog ikke kun om arkitektur, men også om processen bag projektet.

Ifølge Carol Quillen, direktør for National Trust for Historic Preservation, er den normale, grundige behandling af ændringer ved Det Hvide Hus ikke blot et spørgsmål om planlægning, men også om demokrati.

- Intet projekt, der tilhører offentligheden, bør være én mands vision, siger Carol Quillen, som har sagsøgt administrationen på grund af balsalen.