En 52-årig mand skal lørdag klokken 10 fremstilles i Retten i Viborg.
Årsagen er, at der natten til lørdag blev foretaget en ransagning på hans adresse i Silkeborg, hvor der blev fundet en større mængde kokain.
Det oplyser Thomas Hald, som er vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
- Vi kom på sporet af adressen, efter en dreng blev stoppet i midtbyen med nogle pølsemandsposer med et mindre kvantum kokain i. Det var på baggrund det, at vi foretog ransagning og efterfølgende sigtede manden, siger vagtchefen.
Forsidefoto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix