Mette Frederiksen har gentagne gang sagt, at hun ikke giver sig på den stramme udlændingepolitik. Det er faktisk et ultimativt krav, selvom hun er imod ultimative krav.

Men hvis Socialdemokratiet ønsker en rød regering med støtte fra Enhedslistens mandater, så skal der andre boller på suppen. Det siger flere folk i Enhedslistens bagland, som ikke vil nærme sig den socialdemokratiske politik med en ildtang.

Jeppe Lynge Ravn er kontaktperson for Enhedslistens kreds i Odsherred. Han har intet problem med at hive tæppet væk under Mette Frederiksen, hvis udlændinge i næste valgperiode får samme behandling af regeringen som nu.

- Jeg vil have en dårlig smag i munden, hvis de fører sådan en politik, siger han.

Selv hvis man så skal stå uden for indflydelse, gør Jeppe Lynge Ravn det gerne. Han har nemlig intet imod at ”stå på sidelinjen og pege fingre ad alt det, de (socialdemokraterne og de blå) laver”.

Partistifter vil ikke rykke sig

Erik Voss fra Kolding var med til at starte Enhedslisten for over 30 år siden. Ifølge ham flytter Enhedslisten sig ”ikke en tomme på udlændingepolitikken”, og partiet kan ikke være med til at støtte den hårde linje.

Ifølge ham bliver retorikken hos Socialdemokratiet langsomt værre og værre. Derfor tror han også, at fortidens socialdemokrater ville blive fortørnet, hvis de så nutidens udlændingepolitik.

Jeppe Lynge Ravn og Erik Voss er langt fra alene, og hos de mennesker, som har villet tale med TV 2, er det generelle billede, at de lokale kontaktpersoner er så meget imod den socialdemokratiske holdning til udlændinge, at man ikke må gøre Mette Frederiksen til statsminister, hvis linjen fortsætter.

En klart overskredet grænse for græsrødderne er, at Socialdemokratiet vil sende mennesker tilbage til Taliban-regimet i Afghanistan.

Forståelsespapir til godkendelse

Flere personer i Enhedslistens bagland går ud og siger, at man bør trække støtten til en regering, hvis det står og falder med den hårde udlændingepolitik.

Sådan formulerer Frederik Madsen, der er kontaktperson i Holstebro-Struer-Lemvig kredsen, det. Han siger, det har noget med partiets integritet at gøre.

Til gengæld vedkender Frederik Madsen sig, at det er nemt for ham at sige, og han har fuld tillid til, at partiets politiske ordfører, Pelle Dragsted, vil forhandle sig til det rigtige. Såfremt Enhedslisten bliver parlamentarisk grundlag for en S-ledet regering.

- Men jeg vil gerne have, at vi har en debat på et årsmøde eller et landsmøde om vores holdning. Hvad synes vi?

Hvis der er tid til det, ser Frederik Madsen fra Odsherred gerne, at baglandet godkender et såkaldt forståelsespapir, altså en aftale om at gøre Mette Frederiksen til statsminister.

Valgtest viser stor afstand til socialdemokrater

I TV 2’s valgtest siger 9 ud af 10 af Enhedslistens kandidater, der har svaret, at de er helt uenige i, at man skal udvise flere flygtninge, selvom det bryder med konventionerne. Partiet er suverænt det, der ligger længst fra Socialdemokratiet på det spørgsmål.

Torsten Ringgaard er kontaktperson i Odense-kredsen i Enhedslisten og stiller selv op til Folketinget i næste uge. Han kan ikke se, at Enhedslisten kan være parlamentarisk støtte for en regering, der fortsat er hård over for udlændinge. Og Enhedslisten kan også godt trække støtten på et senere tidspunkt.

Men alt har jo en pris, og Torsten Ringgaard vil gerne indrømme, at man kan give sig på det her område, hvis man får rigtig meget andet fra Socialdemokratiet.

- Hvis vi får alt det, vi vil, på alt andet, på førtidspension og drikkevand og på svinebønder, så er det fandeme svært at sige nej.

Ordfører vil ikke udelukke politik

Inde på Christiansborg møder baglandets holdninger stor forståelse og til dels enighed. Integrationsordfører Peder Hvelplund er fuldstændig enig i, at udlændingepolitikken ikke kan flyttes.

Enhedslisten har dog kun ét ultimativt krav til regeringsforhandlinger. Og det er faktisk, at der kommer et forhandlet grundlag. Det politiske indhold må man så se på, siger han. Derfor vil han ikke udelukke, at Enhedslisten gør Mette Frederiksen til statsminister, uden at udlændingelinjen rykker sig.

- Det er et ret tænkt, hypotetisk eksempel. Det vil afhænge af, hvilken styrkeposition, vælgerne giver os, siger han.

Til de forhandlinger vil Enhedslisten have en række krav, og Peder Hvelplund fremhæver det at reducere uligheden og sætte turbo på en grønne omstilling.

Han siger, at når det kommer til udlændingepolitikken er der et flertal fra SF og helt ud til højre, så ”det kan være svært at flytte på”.

Er du villig til at afvige fra baglandets ønske og støtte en S-regering, hvis I til gengæld får meget andet politik igennem?

-Det vil afhænge af det grundlag, vi kunne forhandle igennem. Så det vil det være en samlet vurdering.

Hverken S eller EL udelukker noget

Alle scenarier, hvor Enhedslisten får indflydelse efter et valg, kalder Peder Hvelplund hypotetiske, og han vil derfor ikke godkende eller afvise noget for nuværende.

Hos Socialdemokratiet står man fast på, at man ikke kan rykke sig på udlændingepolitikken. Politisk ordfører Christian Rabjerg Madsen fortæller, at man ønsker at stramme yderligere for ”fortsat at have et velfærdssamfund og et tillidssamfund”.

Kan du udelukke et samarbejde med Enhedslisten, hvis det betyder, I skal slække på udlændingepolitikken?

- Jeg vil ikke foregribe eventuelle forhandlinger. Nu skal danskerne afgøre, hvem der skal lede forhandlingerne, siger Christian Rabjerg Madsen.

Derudover kalder socialdemokraten enkelte af udtalelserne fra Enhedslistens bagland "helt uden for nummer" og appellerer til, man får ryddet op i de holdninger i Enhedslisten.