Noget overraskende meddeler Dyreværnet, at de i øjeblikket har ledig kapacitet på deres dyreinternater. Derfor indfører organisationen "frit lejde og dermed kan man i en periode indlevere hunde og kattekillinger uden at skulle betale gebyr.
Dyreværnet oplyser til TV 2 Kosmopol, at det er normalt, at der indleveres få katte på denne tid af året, men samtidig undrer de sig ovre, at der indleveres færre hunde. De to forhold betyder, at der er ledig kapacitet.
- Hvis man som hunde- eller killingeejer står i en svær situation, skal man ikke tøve med at kontakte Dyreværnet. For vi kan hjælpe i langt de fleste tilfælde. Dyreværnet har internater i Kolding og i Rødovre, og man er altid velkommen til at tage kontakt og forespørge på indlevering af sit dyr. For det er helt og aldeles unødvendigt at dumpe dyr; vi og andre dyreværnsorganisationer er her for at hjælpe, skriver Dyreværnet i en pressemeddelelse.
Det frie lejde gælder resten af måneden.