AndetEksplosion foran politistation - 25 årig sigtet
En 25-årig er sigtet for at smide fyrværkeri mod Slagelse Politistation natten mellem søndag og mandag.
Folketingskandidat vil give naboer vetoret til at stoppe solcelleparker
Skal fynboerne selv bestemme? De to fynske folketingskandidater, Linda Frølund Hansen (Å) og Allan Holm Nielsen (BP) vil begge hellere have udsigt til en kornmark end en jernmark, hvis de fik valget. Det får altså begge kandidater til at erklære, at opførelsen af solceller skal afgøres ved borgerafstemning i lokalområdet. Derudover skal politikerne ikke kunne gennemtvinge nye solcelleparker for at opnå målene for mere vedvarende energi på land. Så langt er Linda Frølund Hansen og Allan Holm Nielsen enige - i første omgang. Men da TV 2 Fyns vært dykker længere ned i problematikken og præsenterer historien om Jonas Hansen, der risikerer at blive stavnsbundet i Stenstrup på grund af planer om en mulig solcellepark og to kæmpevindmøller, opstår der et dilemma. - Jeg synes, den er svær. Nu har vi lige sagt, at vi synes, vi skal have en borgerafstemning. Men hvis der kommer vetoret, risikerer vi jo simpelthen, at vi ikke når vores mål, bemærker Linda Frølund Hansen og fortsætter: - Jeg tror, det, der er i det, er, at vi er nødt til at øve os i at sige, jamen, hvis vi vil bruge så meget strøm, skal vi også være villige til at det skal produceres på en måde, tilføjer hun. Allan Holm Nielsen fra Borgenes Parti er dog helt uenig i den konklusion og mener kun, at det er på sin plads, at borgerne får vetoret. Hvad nu hvis borgerne konsekvent stemmer nej til alle de solcelle parker der opstilles? - Det er da nemt nok, så finder vi bare en anden løsning. Der er masser af løsninger. Borgerne er jo demokratiet, så hvis politikerne stopper med at lytte til borgerne, bypasser de jo demokratiet, svarer han. Har vi strøm nok? For strømmen skal vi få et sted fra, for behovet for strøm stiger. Ifølge energiforsker Henrik Lund fra Aalborg Universitet ser vi ind i en fremtid, hvor vi ikke producerer nok strøm i Danmark til at imødekomme behovet. Men faktisk har omstillingen skabt mere afhængighed, mener Borgernes Parti. - Danmark har historisk set været selvforsynende med strøm, men efter vi begyndte at satse så massivt på vedvarende energi, så er der lange perioder, hvor vi er afhængige at at importere vandkraftstrøm fra Norge eller atomkraft fra andre steder, når Allan Holm Nielsen at sige, før Alternativets Linda Frølund Hansen skærer ham af. Hør hele debatten, der hvor du lytter til podcasts: - Hvad definerer du som lange perioder? For jeg hører noget modsat, når jeg snakker med energiforsyningsselskaberne, spørger hun. - Vi er vænnet til i vores samfund, at der altid er strøm i stikkontakten, og så skal vi altid have balance i nettet. Det er jo det, der der en af udfordringerne ved den vedvarende energi. Den stiller så store krav til balancekraften, når solen ikke skinner og vinden ikke blæser, siger Allan Holm Nielsen som svar. Så du mener ikke, at solceller og vindmøller er løsningen på de forsyningsudfordringer, vi kigger ind i? - Nej. Vi mangler noget energiproduktion, der er mindre klimabelastende end at brænde kul, olie og gas af, og vi mangler noget, der kan producere, når det ikke blæser og solen ikke skinner, svarer han. Naboer skal kompenseres meget mere Hvis der alligevel sættes vindmøller eller solceller op i nærheden af boliger, så kan det ifølge undersøgelser fra KRAKA og fra Aarhus Universitet koste mellem tre og ti procent af ejendomsværdien. Den regning skal naturligvis ikke hænge på borgerne, hvis det står til de to kandidater. - Jeg mener, at hvis de kigger ind i et tab på deres ejendomsvurdering, der er så stor, at de bliver stavnsbundne, så er man nødt til at se på en kompensation, der er mere dækkende. Det kan jo ikke være rimeligt, siger Allan Holm Nielsen. Der taler vi potentielt flere millioner kroner. Er det fair, at vi bruger de millioner på at kompensere naboer, Linda Frølund, i stedet for at bygge mere vedvarende energi? - Jeg tror, man skulle finde pengene et andet sted. Det behøver jo ikke være der, vi finder pengene. Hvor skulle de så komme fra? - Ja, det er så et godt spørgsmål, siger hun, og tilføjer: - Man kan jo også gøre det, at man siger at man får en økonomisk fordel i at have dem (vedvarende energikilder, red.) i nærheden, for eksempel så man får billigere eller gratis strøm, foreslår Linda Frølund Hansen. Se hele debatten her:
AndetSigtet for besiddelse af amfetamin
En 36-årig mand blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
AndetUheld på Farøbroerne
En havareret bil på Farøbroerne spærrer spor i sydgående retning
AndetBilka i Odense fejrer milepæl - butikschef deler sjov anekdote
Om en uge fylder Bilka i Odense 50 år. Det var den fjerde danske Bilka-butik, der åbnede. Det skete 24. marts 1976 på en næsten øde mark ved siden af Rosengårdcentret. - Hele Fyn kom til åbningen. Det var sjovt og vildt. Kort efter åbningen gav melodigrandprix-vinderen Mabel, et af datidens populære band, koncert i varehuset, og vi løb ned ad gangene med skrigende drenge og piger efter os, fortæller Mads O. Krage, der var varehuschef de første fire år. Den runde fødselsdag fejrer Bilka senere på året, når renoveringen af varehuset er færdig.
Ny rapport viser stort potentiale i at hente svensk arbejdskraft til København
Brancher, hvor der er arbejdskraftsmangel i hovedstadsområdet, kan med fordel hente arbejdskraft på den anden side af Øresund. Det viser en ny rapport fra Greater Copenhagen. Rapporten viser, at der er stor arbejdsløshed i området omkring Skåne, hvor flere af de arbejdsløse matcher de jobs, der mangler arbejdskraft til i hovedstadsområdet. - Vi mangler i den grad ledige hoveder og hænder i København. Derfor skal vi gøre meget mere for at få svenske ledige i job i hovedstadsområdet, siger Sisse Marie Welling (SF), næstformand i Greater Copenhagen og overborgmester i København i en pressemeddelelse. Ifølge Greater Copenhagen kan en styrket arbejdskraftsmatching over Øresund skabe en samfundsøkonomisk gevinst på op mod 8,8 milliarder kroner. Blandt brancherne, hvor der mangler arbejdskraft i hovedstaden, er byggeri og anlæg, salg, køkken og restaurant, IT, administration, pædagogik samt sundhed og omsorg.
Digitalt Skoleblad
Del artikler, nyheder og indhold med hele skolen
Fællesskab
Byg stærke relationer og deltag i diskussioner
Trygt Miljø
Modereret platform med UNI-Login integration
Afstemninger
Deltag i demokratiske beslutninger og meningsmålinger
En del af Happenings
Gymnasieeleven er en del af Happenings-økosystemet – din platform for gymnasielivet.