Om en uge fylder Bilka i Odense 50 år. Det var den fjerde danske Bilka-butik, der åbnede. Det skete 24. marts 1976 på en næsten øde mark ved siden af Rosengårdcentret.

- Hele Fyn kom til åbningen. Det var sjovt og vildt. Kort efter åbningen gav melodigrandprix-vinderen Mabel, et af datidens populære band, koncert i varehuset, og vi løb ned ad gangene med skrigende drenge og piger efter os, fortæller Mads O. Krage, der var varehuschef de første fire år.

Den runde fødselsdag fejrer Bilka senere på året, når renoveringen af varehuset er færdig.