I Viborg har den store virksomhed Hedeselskabet haft hovedkontor i mere end 100 år.
Det slutter til september.
Her flytter virksomhedens hovedsæde tilbage til den by, hvor det hele startede - nemlig Aarhus.
Det skriver virksomheden på dens hjemmeside.
– Vi har haft mere end 100 vigtige år i Viborg, som har haft stor betydning for vores udvikling, og det fortsætter. Nu kan vi så også se frem mod et nyt kapitel i Aarhus – med respekt for vores historie og med blikket rettet mod fremtiden, siger Torben Friis Lange, der er administrerende direktør i Hedeselskabet.
Forsidefoto: Arkivfoto