I årevis har den russiske advokat og meningsdanner Ilya Remeslo været en af Vladimir Putins mest loyale støtter.

Han er gået benhårdt efter kritikere af den russiske præsident og svinet bloggere, journalister og politikere, som er i opposition til styret i Kreml.

Men i sidste måned skete der pludselig noget uventet, da Ilya Remeslo på Telegram rettede en sønderlemmende kritik mod den russiske præsident i et manifest med titlen ”Fem grunde til, jeg stoppede med at støtte Putin”.

Her anklager han Vladimir Putin for at være ansvarlig for Ruslands fejlslåede krig mod Ukraine med millioner af ofre, og beskylder desuden præsidenten for at have smadret landets økonomi.

Ilya Remeslo kritiserer desuden i stærke vendinger Kremls blokade af internettet, der betyder, at russernes adgang til hjemmesider stort set er begrænset til statskontrollerede hjemmesider og tjenester.

- Selv ikke i større russiske byer fungerer det mobile internet. Alle vestlige sociale medier og beskedapps er blokeret. Telegram er 80 procent blokeret. Systemet er gået amok, skriver Ilya Remeslo blandt andet til sine 90.000 følgere.

Han tilføjer, at Putins mere end to årtier ved magten beviser, at ”absolut magt korrumperer” og opfordrer præsidenten til at træde tilbage.

- Vladimir Putin er ikke en legitim præsident. Vladimir Putin skal træde tilbage og stilles for retten som krigsforbryder og tyv, konkluderer Ilya Remeslo i sit manifest.

Opråb fra influencer

Det nådesløse angreb fra den tidligere Kreml-allierede er langt fra eneste tegn på, at der er dybe sprækker i støtten til Ruslands magtfuldkomne præsident.

Tidligere på måneden delte den russiske influencer og tv-vært Victoria Bonja en video på Instagram, der er et direkte angreb på Vladimir Putin. I videoen rejser Bonja en række kritikpunkter, som hun mener, at russerne er for skræmte til at protestere imod.

- Jeg er ikke bange. Jeg mener, der er en stor mur mellem dig og os (russerne, red.). Jeg vil forsøge at bryde igennem den, siger influenceren.

I videotalen, der er set flere end 31 millioner gange, fremhæver Victoria Bonja også regimets blokade af internettet, der ifølge influenceren har ført til, at flere mindre virksomheder har været nødt til at dreje nøglen om på grund af manglende omsætning.

Den virale video lokkede hurtigt Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, ud af busken.

- Videoen berører mange separate emner, og som I kan se, gør vi faktisk noget ved hvert enkelt emne, sagde han.

Det faktum, at Bonja i sin 18 minutter lange video ikke nævner krigen i Ukraine, og at Peskov går ud og kommenterer kritikken, har sat gang i spekulationer om, hvorvidt hendes kritik er koordineret med Kreml.

Det mener Andrej Kolesnikov, som forsker i politik og netop har skrevet en bog om Putin, imidlertid ikke.

- Folk er ved at være krigstrætte og er begyndt at koble krigens konsekvenser sammen med alt, hvad der sker i Rusland, siger han til The Guardian.

Kritik i Dumaen

Også en af de helt tunge drenge i russisk politik kritiserer nu åbent Vladimir Putins regering.

Det russiske kommunistpartis leder – 81-årige Gennadij Zjuganov – advarede i sidste uge det russiske parlament Dumaen om, at landets skrantende økonomi risikerer at føre til en revolution, som det var tilfældet i 1917 under Første Verdenskrig.

- Hvis I (regeringen, red.) ikke straks vedtager finansielle, økonomiske og andre foranstaltninger, vil vi inden efteråret se en gentagelse af 1917. Vi kan ikke tillade, at det sker igen, rasede Zjuganov ifølge Reuters under sin tale i Dumaen.

Inden han forlod talerstolen, tilføjede partilederen, at et nyligt regeringsmøde med Putin for bordenden havde været ”det mest dystre i lang tid”.

Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet, genkender billedet af, at uro og utilfredshed er begyndt at brede sig i den russiske befolkning – især på grund af krigen i Ukraine, der langt fra går Ruslands vej.

- Det er interessant, at Zjuganov på den måde langer ud efter regeringen, fordi revolutionen i 1917 kom på bagkant af, at russerne også dengang udkæmpede en krig, de til sidst ikke havde resurserne til, siger Anders Puck Nielsen til TV 2.

Han fremhæver også Kremls omfattende restriktioner på internettet og sociale medier som en afgørende faktor for den spirende utilfredshed i Rusland.

- Vi ser allerede nu protester i det små, og det kan brede sig, hvis Kreml fortsætter med at blokere russernes adgang til internettet. Vreden bunder i, at blokaden er så voldsom en indgriben i borgernes privatliv, siger militæranalytikeren.

Han forklarer, at mange russere har kaperet krigen i Ukraine ved at distancere sig fra den, men det kan de ikke, når det gælder noget så essentielt i deres hverdag som internetadgang.

- Det rykker helt tæt på den enkelte russers liv. Det samme gælder den trange økonomi og udsigten til mulig tvangsmobilisering. Kombinationen af de faktorer er en sprængfarlig cocktail for Putin og hans regimes sikkerhed, siger Anders Puck Nielsen til TV 2.

Taber penge på blokade

BBC’s korrespondent Steve Rosenberg er en af de få udenlandske journalister, som stadig har tilladelse til at arbejde i og rapportere fra Rusland.

I sidste uge lavede han en reportage, hvor han blandt andet talte med flere Moskva-borgere, som havde stillet sig i kø foran et administrationskontor for at deltage i en underskriftindsamling mod Putins regime.

- Jeg er meget bange. Jeg ryster, fortæller Yulia til BBC.

Det er ikke ulovligt at deltage i underskriftindsamlinger mod styret i Rusland, men det er absolut heller ikke velset. Og det mærker de russere, som står i kø for at skrive under. På den anden side af vejen står sikkerhedsagenter og filmer de fremmødte.

Præsident Putin har forsvaret blokeringen af internettet med, at den er nødvendig for ”det operationelle arbejde med at forhindre terrorangreb”. Et andet argument er, at de vilkårlige afbrydelser af det mobile internet forstyrrer ukrainernes angrebsdroner.

Yulia er en af mange russiske forretningsdrivende, der betaler en høj pris for den begrænsede internetadgang.

- Vi har ingen indtægter. Vi taber penge, hver gang der er en blokering af internettet. Min virksomhed er udelukkende baseret på internethandel. Uden adgang til nettet kan den ikke eksistere, siger hun til BBC.

De russiske myndigheder hævder, at globale beskedtjenester som Telegram, WhatsApp og Messenger bryder med russiske dataregler. Derfor har de russiske myndigheder som en del af tiltaget ”suverænt internet” lanceret den statskontrollerede beskedtjeneste MAX.

Men befolkningen er mistænksom.

- Mange mennesker tror, ​​at denne beskedtjeneste er lavet af regeringen med det formål at tjekke vores beskeder, siger det tidligere parlamentsmedlem Boris Nadezhdin til BBC.

Forskeren og forfatteren Andrej Kolesnikov er heller ikke i tvivl om Kremls motiv.

- Formålet er at adskille Rusland fra omverdenen, siger han til BBC.

Mere undertrykkelse

Kreml afviser, at blokeringen af internettet bremser udviklingen og sender Rusland tilbage til fortiden.

- I den nuværende situation dikterer sikkerhedshensyn behovet for visse foranstaltninger. Dem træffer vi, og de fleste af vores borgere forstår behovet for dem, siger Putins talsmand, Dmitrij Peskov, til BBC.

Peskov forsikrer, at blokeringen af internettet er en midlertidig foranstaltning.

- Det er klart, at internetrestriktionerne generer mange mennesker. Men det er den tid, vi står i. Når behovet for disse foranstaltninger forsvinder, vil tjenesterne blive fuldt genoprettet og vende tilbage til normalen, siger han.

Den udlægning giver Andrej Kolesnikov ikke meget for.

- Jeg tror ikke på, at det her regime vil rulle noget tilbage. De kan kun gå fremad med mere undertrykkelse. Den dårlige nyhed for styret er, at befolkningens irritationen og utilfredshed hober sig op, siger forfatteren til BBC.