Der er meget store sociale forskelle på, hvem der vælger at blive screenet for tarmkræft.

Det viser en ny opgørelse fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

Der er nemlig færre personer med lav indkomst og kort uddannelse, som vælger at tage imod invitationen til den gratis screening, der lander med posten.

- Der er nogle grupper, som slet ikke får lavet testen, men som faktisk er dem, der har mest brug for det, siger overlæge Janne Bisgaard fra Kræftens Bekæmpelse til TV 2.

Opdager ugentligt kræft i tarmen hos patienter

Morten Rasmussen er chef for tarmkræftscreening i Region Hovedstaden, og han oplever ugentligt, at patienter får opdaget tidlig kræft i en polyp i tarmene.

Polyppen bliver fjernet, og så er patienten faktisk helbredt.

- Behandlingen er meget mere skånsom, hvis vi finder canceren i tide og på et tidligt stadie, siger han til TV 2.

Og det er netop grunden til, at sundhedsvæsnet gerne vil have endnu flere danskere til at tage imod den gratis screening for tarmkræft.

Ved at tage en prøve fra sin afføring og sende den med posten, kan man nemlig undgå et potentielt opslidende forløb med tarmkræft, der kan kræve kemoterapi og operation, lyder det.

Størst forskel mellem høj og lav indkomst

Selvom deltagelsen i screeningprogrammet endelig har stabiliseret sig efter flere år med en nedadgående trend, er der stadig store sociale forskelle.

- Det vil kræve en vedvarende og øget indsats at øge deltagelsen yderligere og mindske den sociale ulighed, siger Morten Rasmussen.

Forskellen er størst mellem personer med høj og lav indkomst, viser opgørelsen fra Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut.

Danskere i den laveste indkomstgruppe havde i 2024 en 26,5 procent lavere deltagelse end borgere i den øverste gruppe.

Overordnet set deltog 60 procent af de inviterede i 2024 i den gratis screening, hvilket er en marginal stigning i forhold til året før.

"Unge mænd" mellem 50 og 54

Morten Rasmussen ser gerne, at den generelle deltagelse når op på 70 procent, som blandt andet Holland kan bryste sig af.

Men fokus bør først og fremmest ligge på nogle grupper i samfundet, som sundhedsvæsnet har sværere ved at nå.

Morten Rasmussen nævner blandt andet "de unge mænd" mellem 50 og 54 år, som har den laveste deltagelse i screeningen, og personer med sukkersyge.

Danskerne får for første gang invitationen til at deltage i screeningen, når de bliver 50 år, og sidste gang ved 74 år.

- Der skal vi blive bedre til at fange dem og få dem til at sende afføringsprøver ind, siger han.

Men også personer med psykisk sygdom er svære at få fat i, forklarer han.

Han ser derfor frem til et tættere samarbejde mellem hospitalsvæsnet og psykiatrien som led i den nye sundhedsreform.

Tabubelagt

Tarmkræft er den tredjehyppigste kræftform i Danmark, men det nationale screeningsprogram har vist sig særdeles effektiv som forebyggelse.

Forekomsten af tarmkræft hos personer mellem 50 og 74 år er nemlig faldet, siden programmet blev indført i 2014.

Men for nogle er det altså stadig for grænseoverskridende at tage en prøve fra sin egen afføring.

- Det er jo lidt tabubelagt at tale om, hvad der foregår med ens mave, og afføring er jo ikke et middagssamtaleemne, siger Janne Bisgaard fra Kræftens Bekæmpelse.

- Vi prøver at informere om, at det faktisk ikke er så svært og heller ikke så ulækkert, som man går og tror, tilføjer hun.

Mænd er dårligst til at lade sig screene

Særligt mænd er dårlige til at tage imod den gratis screening – og det er uheldigt, da mænd får tarmkræft tidligere end kvinder, forklarer Janne Bisgaard.

Derfor har Kræftens Bekæmpelse blandt andet lanceret kampagnen: 'Hvornår har du sidst synet dig selv?', hvor screeningen sammenlignes med at få synet bilen.

- Vi bruger ord, som man bruger på værkstedet. Værkstedshumor og et glimt i øjet fungerer rigtigt godt til mænd, når noget er svært, siger Janne Bisgaard og tilføjer hurtigt:

- Det kan godt for nogle føles, som om man bliver talt ned til. Men det er faktisk ikke dem, vi laver informationen til. Vi prøver at lave information til dem, som ikke deltager.