I dag strømmer milliarder ud til danskerne – kan føles som en gevinst, men pas på

For nogle kan det være et par tusind kroner. For andre kan det være en ekstra lønseddel. Fredag har Skattestyrelsen udbetalt penge til de mange danskere, som har betalt for meget i skat sidste år. Det betyder at 26,7 milliarder kroner i dag er blevet eller bliver overført til danskerne. Ifølge Skattestyrelsen selv er det omkring tre ud af fire danskere, der får penge tilbage. Men hvad skal pengene så bruges på? For hvordan du bruger pengene har stor indflydelse på dine muligheder nu og i fremtiden, peger økonomer på. En lidt mindre forbrugsfest Typisk udløser de tilbagebetalte skattepenge en mindre forbrugsfest. Budtjenesten Wolt regner eksempelvis med 15-20 procent mere salg ligesom butikskæden Magasin regner med at have flere kunder end normalt de kommende dage. Men noget kan alligevel blive lidt anderledes i år. Nykredits forbrugerekspert Jeanette Kølbek skriver således i en analyse, at hun regner med, at folk i år vil holde på pengene og i stedet prioritere opsparingen. Krigen får betydning Hun peger på krigen i Mellemøsten og risikoen for stigende priser som årsagen. - Det kan godt føles som en gevinst, når pengene fra Skattestyrelsen tikker ind på kontoen, og det kan derfor være fristende at bruge dem på for eksempel et weekendophold eller lidt spontan shopping. Men det er penge, man har arbejdet hårdt for at tjene, lyder det i analysen. Den største gevinst I stedet anbefaler Jeanette Kølbek at man kigger på, om man har dyr gæld, man kan afdrage på. Det kan nemlig give markante besparelser. Samme råd kommer fra Mads Moberg Reumert, der er cheføkonom i pensionskassen Danica. Han har regnet på, hvor man kan få mest for pengene, og her peger pilen entydigt på gæld med høj rente som det bedste sted at sætte ind. Sidste år fik dem, der fik penge tilbage i skat, i gennemsnit cirka 6600 kroner udbetalt. Hvis man har et lån med 8 procent i rente, kan man spare sig selv for mere end 20.000 kroner ved at afdrage på gælden med det beløb, hvis løbetiden er 30 år, viser beregninger fra Mads Moberg Reumert. Investeringer og omkostninger Har man ikke nogen dyr gæld, man kan afdrage på, kan det for mange være en fordel at bruge pengene på at investere i eksempelvis aktier og investeringsfonde. Der er selvfølgelig en risiko for, at ens investeringer falder i værdi, ligesom man skal være opmærksom på udgifter til både omkostninger ved investeringerne og at man skal betale skat, hvis man ender med at tjene penge. Det er således ikke ligegyldigt, hvor eller hvordan man investerer. Typisk anbefaler økonomer at man har en tidshorisont på mindst tre år, hvis man vælger at investere i aktier, netop fordi der er en risiko for, at pengene mister værdi og fordi noget af gevinsten kan blive ædt af andre omkostninger. Historisk har man set et afkast på 5-7 procent om året på aktiemarkedet, men de seneste år er S&P 500 – et aktieindeks, der består af de 500 største børsnoterede virksomheder i USA, og som bliver betegnet som det vigtigste aktieindeks i verden – steget væsentligt mere. Brug pengene på den lange bane Står man ikke og skal bruge pengene lige nu, kan man også overveje at sætte dem ind på sin pension. Hvor meget pengene vokser, afhænger selvfølgelig både af gevinsten på ens investeringer og hvor længe, man har til man skal på pension. Men fordi skattevilkårene ofte er bedre end ved andre investeringer, kan det være en fordel at kigge mod pensionsopsparingen, mener Mads Moberg Reumert. Man skal dog være opmærksom på, at hvis først man har bundet pengene til pensionskontoen, så det vil være relativt dyrt at trække dem ud før tid. Drop ferien - Det kan måske virke sjovere at bruge pengene på en ferie her og nu, men der kan være en relativt stor økonomisk gevinst, hvis man bruger pengene på at give sig selv flere og bedre muligheder i pensionisttilværelsen – især hvis man er lidt bagud på opsparingen, lyder det fra Danicas cheføkonom. Dine penge mister værdi over tid Endeligt findes den løsning, som mange nok vil ty til, men som ifølge økonomerne også kan være den dårligste for mange: At sætte pengene ind på en ganske almindelig løn- eller opsparingskonto. Problemet er kort fortalt at langt de fleste bankkonti tilbyder en rente, der er lavere end inflationen. Det vil altså sige, at priserne i samfundet stiger mere end pengene på din bankbog, og derfor mister de reelt værdi. Man kan i et vist omfang løse problemet med bestemte opsparingskonti, hvor man binder sine penge i en periode mod til gengæld at få en højere rente end på en almindelig konto. Men selv hvis man vælger denne model vil inflationen forventeligt være højere og dermed udhule værdien, viser beregningerne fra Mads Moberg Reumert.

TV Midtvest

•24. apr. 2026•

4 min

For nogle kan det være et par tusind kroner. For andre kan det være en ekstra lønseddel.

Fredag har Skattestyrelsen udbetalt penge til de mange danskere, som har betalt for meget i skat sidste år. Det betyder at 26,7 milliarder kroner i dag er blevet eller bliver overført til danskerne.

Ifølge Skattestyrelsen selv er det omkring tre ud af fire danskere, der får penge tilbage. Men hvad skal pengene så bruges på?

For hvordan du bruger pengene har stor indflydelse på dine muligheder nu og i fremtiden, peger økonomer på.

En lidt mindre forbrugsfest

Typisk udløser de tilbagebetalte skattepenge en mindre forbrugsfest. Budtjenesten Wolt regner eksempelvis med 15-20 procent mere salg ligesom butikskæden Magasin regner med at have flere kunder end normalt de kommende dage.

Men noget kan alligevel blive lidt anderledes i år.

Nykredits forbrugerekspert Jeanette Kølbek skriver således i en analyse, at hun regner med, at folk i år vil holde på pengene og i stedet prioritere opsparingen.

Krigen får betydning

Hun peger på krigen i Mellemøsten og risikoen for stigende priser som årsagen.

- Det kan godt føles som en gevinst, når pengene fra Skattestyrelsen tikker ind på kontoen, og det kan derfor være fristende at bruge dem på for eksempel et weekendophold eller lidt spontan shopping. Men det er penge, man har arbejdet hårdt for at tjene, lyder det i analysen.

Den største gevinst

I stedet anbefaler Jeanette Kølbek at man kigger på, om man har dyr gæld, man kan afdrage på. Det kan nemlig give markante besparelser.

Samme råd kommer fra Mads Moberg Reumert, der er cheføkonom i pensionskassen Danica. Han har regnet på, hvor man kan få mest for pengene, og her peger pilen entydigt på gæld med høj rente som det bedste sted at sætte ind.

Sidste år fik dem, der fik penge tilbage i skat, i gennemsnit cirka 6600 kroner udbetalt. Hvis man har et lån med 8 procent i rente, kan man spare sig selv for mere end 20.000 kroner ved at afdrage på gælden med det beløb, hvis løbetiden er 30 år, viser beregninger fra Mads Moberg Reumert.

Investeringer og omkostninger

Har man ikke nogen dyr gæld, man kan afdrage på, kan det for mange være en fordel at bruge pengene på at investere i eksempelvis aktier og investeringsfonde.

Der er selvfølgelig en risiko for, at ens investeringer falder i værdi, ligesom man skal være opmærksom på udgifter til både omkostninger ved investeringerne og at man skal betale skat, hvis man ender med at tjene penge. Det er således ikke ligegyldigt, hvor eller hvordan man investerer.

Typisk anbefaler økonomer at man har en tidshorisont på mindst tre år, hvis man vælger at investere i aktier, netop fordi der er en risiko for, at pengene mister værdi og fordi noget af gevinsten kan blive ædt af andre omkostninger.

Historisk har man set et afkast på 5-7 procent om året på aktiemarkedet, men de seneste år er S&P 500 – et aktieindeks, der består af de 500 største børsnoterede virksomheder i USA, og som bliver betegnet som det vigtigste aktieindeks i verden – steget væsentligt mere.

Brug pengene på den lange bane

Står man ikke og skal bruge pengene lige nu, kan man også overveje at sætte dem ind på sin pension.

Hvor meget pengene vokser, afhænger selvfølgelig både af gevinsten på ens investeringer og hvor længe, man har til man skal på pension. Men fordi skattevilkårene ofte er bedre end ved andre investeringer, kan det være en fordel at kigge mod pensionsopsparingen, mener Mads Moberg Reumert.

Man skal dog være opmærksom på, at hvis først man har bundet pengene til pensionskontoen, så det vil være relativt dyrt at trække dem ud før tid.

Drop ferien

- Det kan måske virke sjovere at bruge pengene på en ferie her og nu, men der kan være en relativt stor økonomisk gevinst, hvis man bruger pengene på at give sig selv flere og bedre muligheder i pensionisttilværelsen – især hvis man er lidt bagud på opsparingen, lyder det fra Danicas cheføkonom.

Dine penge mister værdi over tid

Endeligt findes den løsning, som mange nok vil ty til, men som ifølge økonomerne også kan være den dårligste for mange:

At sætte pengene ind på en ganske almindelig løn- eller opsparingskonto.

Problemet er kort fortalt at langt de fleste bankkonti tilbyder en rente, der er lavere end inflationen. Det vil altså sige, at priserne i samfundet stiger mere end pengene på din bankbog, og derfor mister de reelt værdi.

Man kan i et vist omfang løse problemet med bestemte opsparingskonti, hvor man binder sine penge i en periode mod til gengæld at få en højere rente end på en almindelig konto. Men selv hvis man vælger denne model vil inflationen forventeligt være højere og dermed udhule værdien, viser beregningerne fra Mads Moberg Reumert.