Der var ikke kun tacklinger, der fløj gennem luften, da Vendsyssel FF mødte FC Roskilde den 11. april.

I kampens 63. minut eksploderede situationen, da en Vendsyssel-spilleren Mathias Munck ifølge dommeren råbte 'din fucking cunt', fordi spillet ikke blev stoppet for en skade.

Det gav en direkte udvisning. Nu giver det også en markant hårdere straf.

Fra én til fem kampes karantæne

Udvisningen blev først takseret til 36 karantænepoint. Men efter en gennemgang af sagen har Fodboldens Disciplinærinstans lagt yderligere 52 point oveni.

Det betyder, at Magnus Munck samlet må sidde ude i fem kampe.

Skærpelsen begrundes sådan:

'Udtrykket ‘din fucking cunt’ er groft nedsættende og må anses for sexistisk sprogbrug med reference til det kvindelige køn.'

Vendsyssel FF afviser

Hos Vendsyssel FF er meldingen en helt anden. Klubben gør det klart, at Magnus Munck afviser, at han skulle have brugt de ord, dommeren har indberettet.

Sportschefen for klubben, Jens Hammer, henviser til klubbens egen udmelding, hvor Vendsyssel skriver, at spilleren ikke kan genkende formuleringen og at den type sprog ikke afspejler klubbens værdier.

'Den beskrevne adfærd er ikke udtryk for hverken Magnus’ eller Vendsyssel FF’s tilgang til spillet. Den type sprog og opførsel ligger uden for de værdier, vi står på,' lyder det i klubbens udtalelse.

Klubben understreger samtidig, at den bygger på “ordentlighed, respekt og ansvar” og betragter sagen som afsluttet.

Magnus Munck har allerede afsonet én kamp og ventes at være til rådighed igen den 17. maj, når Vendsyssel møder AB.