Brand & Redning MidtVest blev tirsdag eftermiddag kaldt ud til en brand i en lejlighed på Porsevænget i Herning, men slukningsarbejdet havde beboerne klaret selv.

- Ilden var opstået under madlavning, hvor noget stegefedt antændte en emhætte, forklarer indsatsleder Kristian Lehn, der dog kunne bistå med anden hjælp.

- Vi sendte nogle røgdykkere ind for at sikre os, at slukningsarbejdet var tilstrækkeligt.

Det var det, og beboerne kunne vende tilbage til boligen og resten af komplekset.