Da USA og Israel angreb Iran tilbage i februar, var et af de officielle hovedargumenter, at Iran for enhver pris ikke skulle have atomvåben.

Men i lyset af krigen har iranerne fået et andet supervåben, som med et snuptag kan tvinge verdensøkonomien i knæ og holde verdens stærkeste militærmagt stangen.

Lukningen af Hormuzstrædet.

- De havde et våben, der var mere vidtrækkende. Det er en slags global atombombe for oliepriserne, siger seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Jessica Larsen til TV 2.

Åbent, lukket

Den foregående weekend var en opvisning i, hvordan Iran formår at kontrollere strædet i den persiske Golf, hvor 20 procent af verdens olieeksport normalt passerer.

Fredag annoncerede Irans udenrigsminister, Abbas Araghchi, at Hormuzstrædet ville åbne for alle kommercielle skibe.

USA's præsident, Donald Trump, takkede efterfølgende iranerne.

Men smilet stivnede kort efter. Lørdag morgen udmeldte den iranske Revolutionsgarde nemlig, at Iran lukkede strædet igen, fordi USA havde bekendtgjort, at de vil opretholde deres blokade af alle skibe, der sejler ind og ud af iranske havne.

Og så var vi tilbage ved det kritiske udgangspunkt igen.

Kampen om Hormuzstrædet er også blevet et af de mest centrale punkter i forhandlingerne mellem Iran og USA, fortæller sikkerhedspolitisk analytiker Jacob Kaarsbo.

- Det nye iranske regime, som er kontrolleret af Revolutionsgarden, betragter det som deres livsforsikring. Hvis de giver det væk, er de bange for at få flere bomber i hovedet.

Aldrig brugt kortet før

Hormuzstrædet ligger mellem Iran og Oman og er et afgørende knudepunkt for olie- og gastransport.

Siden begyndelsen af marts har strædet været lukket, hvilket har sendt de globale olie- og gaspriser i vejret.

- Iran har med få våben formået at ramme hele verdens akilleshæl, siger Jessica Larsen, der forsker i maritim sikkerhed på Dansk Institut for Internationale Studier.

I øjeblikket ser vi konsekvenserne på aktiemarkedet, i byggebranchen og transportsektoren.

Iran har dog aldrig spillet dette trumfkort før. Ifølge Iran-analytiker Misha Zand er der to udlægninger af, hvorfor Iran lukkede Hormuzstrædet denne gang.

Den første er, at Iran blev overrasket og strategisk udstillet, da USA og Israel angreb landets atomprogram under 12-dagskrigen i juni 2025.

- Det scenarie vil de ikke opleve igen, så de har brugt tiden fra juni sidste år på at forberede sig på en ny krig. Der kan man forestille sig, at de har tænkt på at bruge Hormuzstrædet, siger Misha Zand til TV 2.

Det andet scenarie er, at selve krigen startede i og omkring Den Persiske Golf og på den måde ved en tilfældighed blev iranernes stærkeste kort.

- Her blev farvandet et epicenter for krigen, hvor iranerne kunne mærke, at de kunne volde smerte på USA og deres allierede i området, siger Misha Zand .

Nødvendig krig?

Iran har med skibe, droner og muligvis også miner formået at holde Hormuzstrædet lukket siden marts.

Det har globale konsekvenser, som både rammer oliemarkedet, gasmarkedet, heliummarkedet og gødningsmarkedet, fortæller Misha Zand.

- Mange lande bliver presset, og derfor kigger de mod USA og spørger, om krigen virkelige var nødvendig. Den tankegang har iranerne brugt meget bevidst, siger hun.

Ifølge Jessica Larsen var lukningen af Hormuzstrædet hele tiden en tilstedeværende risiko ved at angribe Iran.

- Det undrer mig, at risikoen ikke figurerede mere tydeligt i Trumps analyse. Den er lige til højrebenet for Iran.

Hun fortæller, at flere europæiske lande tidligere har været en del af en fransk-ledet maritim sikkerhedsmission, som udsprang af, at Iran blandt andet havde stoppet flere tankskibe i farvandet.

Vil "aldrig" opgive kontrollen

Selvom det er første gang, at Iran har lukket Hormuzstrædet, er det nok ikke sidste gang.

Iran vil nemlig "aldrig" afgive kontrol med Hormuzstrædet. Sådan lyder det fra den højtstående iranske politiker og tidligere kommandør i den iranske Revolutionsgarde Ebramhim Azizi i et interview med BBC.

- Det er vores ufravigelige ret, siger han.

Irananalytiker Misha Zand kan også forestille sig, at Iran vil bruge Hormuzstrædet som våben igen.

- De kan jo se, at det fungerer.

Iran er ganske vist blevet svækket forsvarsmæssigt, hvor store militære områder er blevet bombet, men kontrollen med Hormuzstrædet er intakt.

- Derfor vil de fastholde deres stærke kort, som lige nu og her er Hormuzstrædet, siger Misha Zand.

Ifølge ekspert i maritim sikkerhed Jessica Larsen kan Irans blokade også danne forlæg for andre staters mulighed for at gøre "deres politiske agenda gældende til søs".

I juridisk forstand er der nemlig tale om et neutralt farvand. Begår man begår vold der, vil man ikke krænke andre landes suverænitet og territoriale integritet.

- Her har Iran leveret drejebogen for, hvad man som statslig og ikke-statslig aktør kan gøre, siger Jessica Larsen.