Regeringsforhandlingerne har snart været i gang i en måned, og nu kommer den kongelige undersøger, Mette Frederiksen, med en opfordring til de øvrige partier i forhandlingslokalet:

Læg valgkampen bag jer – og vær villige til at indgå kompromisser.

- Der kommer et tidspunkt, hvor partierne bliver nødt til at bide lidt mere til bolle, og jeg synes, det skal være nu, siger hun til TV 2.

Mette Frederiksen fortæller, at der er fremgang i forhandlingslokalet. Men danskerne må fortsat væbne sig med tålmodighed, for ingen regering er lige på trapperne.

- Når jeg sidder inde ved bordet, kan jeg se, at fællesmængden blive større og stærkere, siger Frederiksen:

- Men når man lytter til, hvad der bliver sagt udenfor, er der mange, der har travlt med at fortælle, hvem de ikke kan arbejde sammen med. På et tidspunkt bliver man nødt til at være mere optaget af, hvem man kan samarbejde med – og om hvad, siger hun og understreger, at det i sagens natur er et spørgsmål, de enkelte partier selv skal tage stilling til.

Forsidefoto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix