Søren Lynge profilerer sig som Danmarks førende mentaltræner. Han slår sig op på at have sat flere tusinde mennesker fri for angst, stress og depression igennem hans selvudviklede 'Lyngemetode'.

Men fra 30 tidligere klienter, mentaltrænere, medarbejdere og personer tæt på Søren Lynge lyder der nu kritik af, at Søren Lynge udnytter sårbare mennesker med det formål at tjene flest mulige penge.

Samtidig retter eksperter kritik af direktøren for at drive forretning baseret på pyramidelignende strukturer samt vildledende og aggressiv markedsføring.

Det kommer frem i et nyt ’Operation X’-program ’Mentaltrænerens store bedrag’, der bliver sendt onsdag.

Søren Lynge tilbyder både klientforløb til cirka 15.000 og en uddannelse som mentaltræner. Uddannelsen koster 87.700 kroner, og den bliver markedsført med løfter om, at man kan leve af at være mentaltræner, fordi klienterne ifølge Søren Lynge vælter ind.

Ændrede karakter

En af dem, der blev overbevist om at tage en mentaltræneruddannelse, var Tommy Kondrup.

Han fortæller, at han havde depression og selvmordstanker, da han i 2023 tog til et foredrag med Søren Lynge.

Søren Lynge rådede ham til at investere i en uddannelse som mentaltræner. Tommy Kondrup undrede sig over, hvordan han skulle være i stand til at hjælpe andre, når han selv havde det så dårligt, men han endte alligevel med at blive overbevist af Søren Lynge om, at det var uddannelsen og ikke et klientforløb, der skulle investeres i.

- Jeg synes, det er forkert, at man på en eller anden måde sælger en uddannelse ind, som han også gjorde til mig, selvom han ikke var i stand til egentlig at vide, hvad der foregik inde i mit hoved på det tidspunkt, siger Tommy Kondrup, der dengang betalte omkring 60.000 kroner for uddannelsen.

Undervejs oplevede Tommy Kondrup, at Søren Lynge ændrede karakter.

- Det gik fra at handle om at skulle hjælpe mennesker til at blive en pengemaskine, siger Tommy Kondrup.

"Minder om pyramidestruktur"

Tommy Kondrup var – ligesom flere andre kilder, TV 2 har talt med – blevet lovet, at han kunne leve af at være mentaltræner, og at der var massevis af klienter i Lyngemetoden.

Men Tommy Kondrup og flere andre tidligere mentaltrænere fra Lyngemetoden fortæller, at der ikke var nok klienter i Lyngemetoden, til at de kunne leve af det. Til gengæld kunne han og de andre mentaltrænere tjene penge på at hverve nye klienter og mentaltrænere til Søren Lynges virksomhed.

Tommy Kondrup hvervede to mentaltrænere og en klient til Lyngemetoden. Ifølge Tommy Kondrup betød det omkring 150.000 kroner til Søren Lynge. Selv fik han 8000 kroner i såkaldt finders fee.

Tommy Kondrups historie bliver bakket op af en samarbejdsaftale, et internt kundekartotek og øvrige interne dokumenter, som Lyngemetoden har sendt til mentaltrænere fra 2022 til 2024, som TV 2 har fået indsigt i.

Af kundekartoteket fremgår det, at der i 2024 blev registreret 1000 kunder, hvis man også regner kunder, der blot abonnerer på Søren Lynges nyhedsbrev med.

Samme år var der ifølge Søren Lynge 146 mentaltrænere. Hvis man fordeler kunderne ud på dem, giver det i gennemsnit syv kunder – eller klienter – per mentaltræner.

Det svarer til en månedsløn på omkring et par tusinde kroner før skat ifølge TV 2s beregninger.

Ifølge Jan Trzaskowski, der er juraprofessor ved Aalborg Universitet, er der elementer af Søren Lynges forretningsmetoder, der minder om en ”pyramidestruktur”.

- Man får folk ind med en dyr uddannelse, og man kan herefter få indtryk af, at hovedformålet med produktet reelt er, at der skal rekrutteres nye personer, der kan komme ind i systemet, siger han og tilføjer:

- Det taler jo for, at der er tale om vildledende og aggressiv markedsføring, også fordi det minder utrolig meget om pyramidestrukturer, som er ulovlige i markedsføringsloven.

TV 2 har fået fat i en lydfil, hvor Søren Lynge forsøger at sælge sin mentaltræneruddannelse til en potentiel kunde.

Søren Lynge spørger blandt andet kunden, om ikke han har noget friværdi, der kan bruges på at betale for uddannelsen. Ifølge Jan Trzaskowski er optagelsen et eksempel på “vildledende markedsføring”.

Jan Trzaskowski siger, at det i sidste ende er op til domstolene at vurdere, hvorvidt Søren Lynges forretningsmetoder er et brud på markedsføringsloven.

- Det er meget systematisk. Altså, det er et stort setup. Det er mange sårbare mennesker, som man er ude efter, siger han.

Cheføkonom Morten Bruun Pedersen ved Forbrugerrådet Tænk vurderer, at Søren Lynges metoder er ”på kant med loven”.

- Markedsføringen er meget aggressiv og vildledende i min optik. Det er en meget aggressiv salgsmetode, der bruges, og det kan også snerpe hen ad et pyramidespil, siger han.

Lynge kan ikke genkende kritikken

Søren Lynge siger til TV 2, at han ikke kan genkende billedet af, at hans fokus på at tjene penge går ud over sårbare mennesker.

Han siger, at han har et “kæmpe hjerte for at hjælpe andre”.

Søren Lynge vil ikke svare på, hvor mange klienter han har i sit kundekartotek. Han vil heller ikke svare TV 2 på, hvor mange der lever af at være mentaltrænere. Men han erkender, at mentaltrænerne ikke kan leve af de klienter, han leverer, og at de selv skal ud at skaffe klienter.

- Jeg har sagt, at nogle kommer til at kunne leve af det her, og de kommer til at kunne leve rigtig godt af det, og det står jeg stadigvæk inde for. Det her marked er gigantstor. Det (stress, red.) er verdens største folkesygdom ifølge WHO, siger han.

Søren Lynge mener, at Tommy Kondrups eksempel på, at han ikke har kunnet leve af at være mentaltræner "er taget ud af en kontekst". Han mener desuden, at den ultimative måde at ændre sine depressive tanker er ved "at lære det videre, som man selv har lært", og det var også derfor, at han rådgav Tommy Kondrup til at tage mentaltræneruddannelse.

Han siger om den omtalte lydfil, at der var tale om et "enkeltstående tilfælde", og det ikke er en model, han normalt bruger.

Afviser fuldstændig

Søren Lynge afviser "fuldstændigt", at dele af Lyngemetoden minder om en pyramidestruktur.

- Så minder alle virksomheder i Danmark om pyramidestruktur. Både Bilka og Brugsen og Bmw og Danske Bank. De giver medarbejdere en bonus, hvis man selv er fri for at finde klienten, siger han.

Ifølge juraprofessor Jan Trzaskowski kan det dog ikke sammenlignes.

- Jeg hæfter mig ved, at man har med sårbare personer at gøre, og at kundeforholdet etableres med henblik på, at de kan få hjælp med deres udfordringer. Når de så oplever, at det halter med indtjeningen, giver man dem håb om en udvej ved, at de kan rekruttere andre sårbare kunder, siger han.

Søren Lynge kan ligeledes ikke genkende billedet af, at hans markedsføring er vildledende og aggressiv.

- Vi holder foredrag, vi fortæller om vores produkt, nogle elsker at mentaltræne sig selv igennem vores mentale værktøjer, som er ret nemme. Og jeg synes ikke, vi presser nogen ind i et system, siger han.