Danskerne skal forberede sig på dyrere dagligvarer.

Det vurderer kreditforsikringsselskabet Atradius, der forsikrer over 70 procent af de danske fødevarevirksomheder mod manglende betaling og er i løbende dialog med landets største fødevareproducenter.

- Selv hvis der kommer en løsning på kort eller mellemlang sigt, vil fødevarepriserne stadig stige. Det kommer vi ikke udenom, siger fødevareekspert John Vinther til TV 2.

Finans har tidligere beskrevet udviklingen.

Årsagen skal findes i Mellemøsten, hvor krigen i Iran har ført til lukning af Hormuzstrædet. Det har sendt energipriserne i vejret.

Op til 10 procent dyrere

Energi er nemlig en uundgåelig ingrediens i al fødevareproduktion.

- Energipriserne sætter sig meget hurtigt i fødevarepriserne. Det skyldes transportudgifter, emballage og ikke mindst energiforbruget i selve produktionen. Når diesel og benzin bliver dyrere, mærker hele kæden det, siger John Vinther.

Alt afhænger af, hvad der sker i Hormuzstrædet. Bliver strædet genåbnet inden for de næste par uger, forventer selskabet prisstigninger på omkring 5 procent i år.

Forbliver strædet lukket året ud, kan prisstigningerne løbe op i 10 procent, vurderer selskabet.

Forventningen til prisstigningerne trækker på erfaringer fra energikrisen i 2022.

- Dengang så vi også olieprisen eksplodere, og det endte med, at detailpriserne på fødevarer steg med omkring 7,5 procent. Det er den krise, vi trækker på, når vi laver vores vurderinger nu, siger John Vinther.

Tre til seks måneder

Forbrugerne skal dog ikke forvente at se stigningerne i morgen. Ifølge fødevareeksperten går der typisk tre til seks måneder, fra energipriserne stiger, til det slår igennem i supermarkederne.

- Det sker altid med forsinket virkning. Fødevareproducenterne har kontrakter, lagrer og aftaler, der virker som en buffer, siger han.

Stigningerne vil ifølge eksperten ramme bredt.

- Det kommer til at ramme alle varegrupper, fordi der går så meget energi til produktionen af fødevarer, siger John Vinther.

Ingen grund til bekymring

Selvom udsigterne er dystre for pengepungen, er der ingen grund til panik, lyder det fra forbrugerøkonom i Nordea, Ida Marie Moesby.

- Generelt ser vi, at det går godt med danskernes økonomi, på trods af at vi er meget bekymrede. Det var vi faktisk allerede inden, krigen i Mellemøsten brød ud, siger hun til TV 2.

Hun peger på, at højere lønninger, høj beskæftigelse og lav inflation har givet de fleste danskere et rimeligt råderum i budgettet.

Danskerne er ifølge forbrugerøkonomen godt polstret til at klare en periode med stigende fødevarepriser, selvom ikke alle er lige godt stillet.

- De mest udsatte grupper er allerede blevet ramt nu. Det kan vi blandt andet se gennem de stigende benzinpriser, som har ramt dem hårdest, siger Ida Marie Moesby.

Men også for de bedre stillede forbrugere er der grund til at følge udviklingen.

- Det her er med til at puste til den bekymring, vi har, fordi fødevarepriserne ligger meget højt herhjemme i forvejen. Derfor ved vi også godt, at hvis priserne stiger de 5-10 procent, er det noget, vi kommer til at kunne mærke, siger hun.

Økonomisk buffer

De seneste års prisstigninger har ifølge Ida Marie Moesby ændret danskernes forbrugsvaner markant.

- Vi er blevet meget mere prisbevidste og bedre til at finde billigere alternativer og jagte tilbud, siger forbrugerøkonomen.

Hendes råd til danskerne er at bruge situationen som anledning til at kigge deres budget igennem.

- Tag et kig på din økonomi i det hele taget, så du ikke hver måned bruger den allersidste krone. Det handler om at have en økonomisk buffer, så man kan sætte lidt til side og dermed stå stærkere, hvis priserne fortsætter med at stige, siger Ida Marie Moesby.

Fortsætter konflikten i Mellemøsten, er det ifølge hende ikke et spørgsmål om, hvorvidt priserne vil stige, men hvornår.

- Fortsætter krigen, er det noget, vi kommer til at mærke som forbrugere, siger hun.