S-togsnettet har hele den forgangne uge været præget af sporarbejde, forsinkelser og kaos.
Og den store gene, som passagererne har været udsat for, er på ingen måde tilfredsstillen.
Sådan lyder det fra DSB's informationschef Tony Bispeskov, der samtidig beklager dybt over for passagererne.
I et interview med TV 2 Kosmopol fortæller han, at Banedanmark er blevet forsinket med det arbejde, der har stået på i påsken.
- Så hvor der skulle åbnes igen for normal trafik på S-togsnettet her fra tirsdag, så er det altså trukket ud, og det har det gjort ad flere omgange, siger han.
Tony Bispeskov afviser at DSB også skulle have en del af ansvaret for det forsinkede sporarbejde.
- Der, hvor vi selvfølgelig har et ansvar, det er i forhold til, at vores kunder jo med at rette synes, at når så ikke togene kører, som de skal, jamen så skal trafikinformationen jo selvfølgelig være i orden, siger han.
I forbindelse med de mange forsinkelser og aflysninger har der også været problemer med Rejseplanen, så passagerer ikke har kunnet holde sig opdateret i forhold til de ændrede afgange.
- Men det er alt sammen som følge af et forsinkede sporarbejder, og det er vi rigtig ærgerlige over, siger Tony Bispeskov.
Har DSB været gode nok i den her situation?
- Vi har ikke været gode nok til at informere. Vi har stået i en helt usædvanlig situation, hvor store dele af køreplanen har været ændret med så kort varsel, hvilket er en udfordring, vi ikke har haft tidligere.
- Derfor ser vi nu ind i, hvad vi kan gøre en anden gang, så det ikke sker en anden gang.
Tony Bispeskov fortæller, at man fremover vil arbejde på at blive bedre til at sikre flowet af data, der strømmer mellem DSB, Banedanmark og Rejseplanen.
DSB forventer, at trafikken vikl køre normalt igen lørdag.