Der er stor forskel på, hvor sosu'erne har flest sygedage i TV 2 Kosmopols sendeområde. Det viser nye tal fra tænketanken CEPOS.

Højst på listen ligger Sosu'erne i Herlev Kommune. I 2025 havde de 23,1 sygedage per fuldtidsbeskæftiget i gennemsnit. Det er en stigning på næsten 10 sygedage i forhold til 2020, hvor tallet lå på 13,6. Lige efter kommer Frederikssund Kommune med 22,6 sygedage efterfulgt af Hvidovre, hvor Sosu'erne havde 22,5 sygedage per fuldtidsbeskæftigede i gennemsnit.

Bedst ser det ud i Hørsholm, hvor Sosu'erne kun havde 15 sygedage i gennemsnit i 2025.