Det var skud mod en husfacade i Hvidovre på Gammel Køge Landevej, der tidligere på natten resulterede i en afspærring af området mellem Cathrine Boothsvej og I.C. Lembrechts Alle. Det skriver Københavns Vestegns Politi.
I følge politiet er der blevet skudt flere gange mod facaden. Ekstra Bladet rapporterer, at der skulle være tale om et pizzeria, og at ingen er anholdt endnu.
Sagen efterforskes intensivt, oplyser politiet, der samtidigt skriver, at der ikke er oplysninger om tilskadekomne.