- Det er ikke godt at vide, hvad det har af effekt på højhusbyggeriet, fortæller Bent Dahl, der er hovedmanden bag højhusbygggeriet 'Klochhuset' i på Banegaardsvej i Hobro.
Det er nemlig ikke en god dag for bygherren, for hans sag vedrørende en fællesvej, som Bent Dahl gerne vil have flyttet, har onsdag været for byretten i Aalborg, og her tabte han sagen.
- Som det ligger nu, tror jeg, det ligger til at få anket til landsretten, uddyber med Bent Dahl, men han fortæller samtidigt, at han lige skal vende det med sin advokat først.
Om dommen er en kæp i hjulet må tiden vise
- Det er ikke godt at vide, hvad det har af effekt på højhusbygggeriet, fortæller bygherren.
Det er ikke første nederlag til Bent Dahl og højhuset.
Iførste omgang blev højhuset nemlig stemt igennem byrådet og der blev lavet en lokalplan. Men i 2024 underkendte planklagenævnet beslutningen.
Anderledes jubel
Hos naboen til byggeriet, 'Fjordblink', er der anderledes jubel.
Det var dem, som sagen var anlagt imod, da det er Fjorblink, der har vejretten.
- Retfærdigheden er sket fyldest, fortæller Alex Betzer, der er formand for ejerforeningen Fjodblink.
Alex betzer har ikke haft lejlighed til at nærlæse dagens dom igennem, men han ser frem til at få det gjort.
- Jeg har lært, man ikke skal fejre noget for tidligt. Men vi er da glade. Vi kan holde en god påske, fortæller en glad formand.
For med en ankesag hængende over hovedet kan det stadig gå fra sejr til nederlag.
- Det havde jeg også regnet med. Han (Bent Dahl, red.) gør jo alt, hvad han kan, siger Alex Betzer.
Vejen skal ikke flyttes
- Det er en nødvendighed at vejen flyttes, fortæller Bent Dahl, for den ligger lige der, hvor de 15 etager skal ligge.
- Så det er nødvendigt at sagen ankes, slår han fast.
Og netop de femten etager er hele stridens kerne. For ifølge Alex Betzer var det ikke en del af den oprindelige aftale, da de ellers fra Fjordblinks side var gået med til, at vejen skulle flyttes. Det var allerede tilbage i 2022.
Planen de var blevet præsenteret for, blev efterfølgende ændret, lyder det fra Alex Betzer.
- Så strittede vi imod, og så stævnede han os, fortæller Alex Betzer.
Det er nu den stævning, der er faldet dom i.
