Hvis du lige nu er uden strøm i Viborg, er der en logisk forklaring.

Der er lige nu ild i en transformatorstation på hjørnet af Ærøvej og Fanøvej.

- Det brændte lystigt inde i den, da vi kom. Der var gået ild i nogle kabler derinde, siger Jesper Hesselberg, der er indsatsleder ved Midtjysk Brand & Redning.

Brandvæsenet blev kaldt ud til branden klokken 16.59, og indsatslederen fortæller, at det er en 1000 ampere transformatorstation, der brænder.

Den ejes af Elnet Midt, som kom til stedet for at slå strømmen fra den, så brandvæsenet kunne åbne den og komme til.

- Vi har styr på det nu. Der er heldigvis ikke gået ild i transformatorlien, siger indsatslederen.

Det er 16 af Elnet Midts kunder i området, der er berørte af strømsvigtet, fortæller virksomhedens elchef Bjarne Feddern. Hvornår strømmen er tilbage er endnu uvist.