Det kunne næsten lyde som noget fra en dårlig spionfilm.

Mere end 500 sprængladninger gemt i skosåler, der skulle smugles ind i Rusland for efterfølgende at blive skjult i militærstøvler og udleveret til russiske soldater ved frontlinjen.

Ikke desto mindre var det ifølge de russiske myndigheder den plan, som den ukrainske efterretningstjeneste havde lagt som del af et "terrorangreb" mod Rusland.

Det skriver det russiske nyhedsbureau Tass på baggrund af udtalelser fra den russiske efterretningstjeneste FSB tirsdag.

Mand anholdt i spektakulær sag

Ifølge det russiske statsmedie har FSB anholdt en "udenlandsk statsborger" født i 1994 i den russiske hovedstad, Moskva.

Manden er tilbageholdt og mistænkt for at forsøge at indsmugle de helt præcist 504 sprængladninger, der efter sigende skulle være produceret i Polen, og som efter planen skulle smugles ind i Rusland via Belarus.

Målet var ifølge FSB, at skosålerne efterfølgende skulle sendes til russiske soldater udstationeret i "zonen for den særlige militære operation".

FSB beskriver ifølge Tass, at når skosålerne blev tilsluttet en strømkilde, ville de "detonere og lemlæste" de russiske soldater.

TV 2-korrespondent Claus Borg Reinholdt, der har stor erfaring med at dække både Rusland og Ukraine, understreger, at man mildest talt bør tage denne slags historier med et gran salt.

- Man skal holde det fuldstændigt ud i strakt arm. Det gælder i øvrigt også, når det er de ukrainske efterretningstjenester, der kommer med lignende meldinger, fortæller han.

Et vigtigt narrativ

Ifølge ham belyser historien om sprængladningerne nemlig i højere grad, hvor vigtigt det er for Putins styre at fastholde et narrativ, hvor han bliver "landets store redningsmand", som befolkningen for alt i verden ikke kan undvære.

- Når vi ser de her storstilede aktioner fra FSB, så ser vi også ofte billeder af de anholdte, der er ledsaget af billeder af hagekors eller Hitler, fortæller han.

Da russerne i 2022 indledte deres fuldskalainvasion af Ukraine, var målet ifølge den russiske præsident, Vladimir Putin, at vælte regeringen i Kyiv og "demilitarisere og afnazificere" landet.

- Så når de (FSB, red.) kan vise de her farlige forbrydere, som myndighederne pågriber i storstilede aktioner, så er det meningen, at den almindelige russer skal sidde og tænke: "Puha, hvor er det godt, vi har FSB", fortæller Claus Borg Reinholdt.

Det handler kort sagt om at blive ved med at holde billedet af Ukraine som en farlig modstander i live.

I forbindelse med nyheden om det afværgede efterretningsangreb, kom FSB da også med en direkte advarsel til den russiske befolkning:

- De ukrainske specialtjenester camouflerer sprængstoffer som husholdningsgenstande, lød det tirsdag fra FSB’s pressetjeneste.

I samme ombæring opfordrede efterretningstjenesten borgere til at være "opmærksomme på mistænkelige genstande" og kontakte myndighederne, hvis man ser sådanne genstande.

Historien kan være sand

Men om den almene russer så rent faktisk tror blindt på de russiske statsmedier, er en anden historie.

- Man skal passe på med at generalisere. Der er helt sikkert dele af den russiske befolkning, der æder det her råt, men der er med sikkerhed også andre, der tænker: "bullshit", siger Claus Borg Reinholdt.

Trods alle de nødvendige forbehold understreger Claus Borg Reinholdt dog stadig, at man på ingen måde kan afskrive, at Ukrainerne havde planlagt et sådant angreb, eller at det for den sags skyld er lykkedes de russiske myndigheder at stoppe det.

- Det skulle ikke være første gang, at vi ser den ukrainske efterretningstjeneste begive sig ud i nogle meget spektakulære og kreative angreb mod Rusland, fortæller han.

I 2025 blev den russiske generalløjtnant Final Sardarov dræbt i en bilbombe ved højlys dag midt i den russiske hovedstad.

Rusland beskyldte dengang den ukrainske efterretningstjeneste for at stå bag, som dog aldrig officielt kommenterede på hændelsen.

- Vi har set alt fra bilbomber til afsporinger af toge, men at plante eksplosiver i skoene på russiske soldater er alligevel ret opsigtsvækkende.

- Det er dog ikke fuldstændig uhørt, at efterretningstjenester bruger den slag angreb, og det leder jo tanker hen på en efterretningstjeneste som Mossad, fortæller Claus Borg Reinholdt.

Et lignende angreb

Den Israelske efterretningstjeneste Mossad udførte i 2024 et angreb mod den libanesiske milits Hizbollah, hvor mindst 30 personer blev dræbt, og flere tusinder blev såret.

Det var lykkedes efterretningstjenesten at plante eksplosiver i elektronisk udstyr herunder personsøgere og walkie-talkies, der blev brugt af militsens medlemmer.

Mossad har aldrig officielt taget skylden for angrebet, men under en tale i FN i 2025 jokede den israelske premierminister med hændelsen.

- Kan I huske de der beepers? De der personsøgere? Vi sendte en besked til Hizbollah, og tro mig, de modtog beskeden, sagde Benjamin Netanyahu dengang.

Den ukrainske regering har i skrivende stund ikke reageret på russernes beskyldning om det påståede angrebsforsøg, hvor der skulle plantes eksplosiver i støvlerne på russiske soldater.