Ifølge Det Internationale Energiagentur (IEA) er den nuværende forsyningskrise værre end oliekriserne i 1973 og 1979 tilsammen.
Derfor bør alle medlemslande overveje drastiske tiltag, lyder det i en ny rapport fra agenturet, som samtidig præsenterer en liste med ti forslag, der hurtigt kan reducere efterspørgslen på olie.
Flere asiatiske lande har allerede taget opfordringen alvorligt og indført restriktioner, der leder tankerne tilbage til 1970'erne, hvor den danske regering blandt andet indførte hastighedsnedsættelser og bilfrie søndage.
I Myanmar må private benzin- og dieseldrevne køretøjer for eksempel kun køre hver anden dag.
Men ifølge to eksperter i energiforsyning og direktøren for branchefælleskabet DI Energi skal danskerne ikke ligefrem forvente et comeback til bilfrie søndage.
Helt rolige kan vi dog ikke være, hvis krigen i Mellemøsten fortsætter længe endnu, lyder det.
Kan ikke afvise på den lange bane
For knap to uger siden opfordrede klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard danskerne til – med ordene ”please, please, please” – at lade bilen stå, hvis det er muligt.
Den opfordring trak han dog i land igen og forsikrede danskerne om, at de roligt kunne tage bilen på arbejde.
Den seneste melding fra Klima- Energi- og Forsyningsministeriet er da også, at forsyningssituation i Danmark og resten af Europa for nuværende er stabil.
Men i Asien lader det til, at situationen bliver mere og mere ustabil, som krisen fortsætter.
Ifølge World Economic Forum er asiatiske økonomier særligt hårdt ramt af krisen i Mellemøsten, fordi de er stærkt afhængige af importeret olie og gas fra regionen.
Sådan var det også i Danmark under oliechokket i 1973, men i dag står vi langt stærkere.
- Dengang var vi næsten fuldstændig afhængige af olie. 90 procent af energiforsyningen kom fra importeret olie. I dag ser det heldigvis helt anderledes ud, siger Henrik Lund, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet.
I dag er energiforsyningen langt mere balanceret. Danmark producerer selv olie og gas i Nordsøen, og en stor del af elektriciteten kommer fra vind, sol og kraftværker, der ikke er afhængige af olie.
Samtidig har Europa opbygget oliereserver, der kan dække behovet i en periode med uro på verdensmarkedet.
Derfor vurderer Henrik Lund, at vi næppe ser tilsvarende restriktioner og tiltag som i Asien foreløbig.
- Men jeg kan ikke afvise, at det kan ske på længere sigt, siger han.
Kender endnu ikke det fulde omfang
Danmark står ikke over for en egentlig mangel på olie og naturgas i den nærmeste fremtid, vurderer Brian Vad Mathiesen, professor ved Institut for Bæredygtighed og Planlægning på Aalborg Universitet.
- Der er klart nogle grupper i Danmark, der bliver meget hårdt ramt, men det vil ske i langt mindre omfang end andre steder i Europa – og slet ikke som i Asien. Vi er afhængige af mange forskellige energikilder, ikke kun olie, siger han.
Ud over en lavere afhængighed af import af olie fra Mellemøsten er Danmark også mere økonomisk robust.
- Danskerne har generelt en høj købekraft, og færre danskere bliver hårdt ramt af stigende energipriser end i mange andre lande, siger Brian Vad Mathiesen.
Han forventer derfor heller ikke, at der bliver indført restriktioner og drastiske tiltag i Danmark inden for den nærmeste fremtid.
Alligevel advarer han mod at undervurdere de langsigtede konsekvenser.
- Den globale kapacitet af flydende naturgas og olie er under pres, og vi kender endnu ikke det fulde omfang. Det er også usikkert, hvor lang tid det vil tage at genoprette kapaciteten, siger han.
Og så er der risiko for, at krisen over tid vil blive et meget hårdt slag for erhvervslivet og dansk konkurrenceevne.
Det er derfor endnu for tidligt at vurdere krisens fulde betydning for den danske forsyningssikkerhed.
Endnu mere uafhængighed
Under energikrisen i 2022, der fulgte efter Ruslands invasion af Ukraine 24. februar samme år, gik Danmark og resten af Europa målrettet efter at reducere afhængigheden af russisk gas.
Sidste år importerede Danmark ingen russisk gas.
- Det viser, at vi kan omstille os hurtigt, når det er nødvendigt, siger Troels Ranis, direktør i branchefællesskabet DI Energi.
Men når IEA’s direktør, Fatih Birol, advarer om, at verden kan stå over for den værste energikrise i årtier, skal det stadig tages alvorligt.
- En langvarig konflikt i Mellemøsten vil uden tvivl påvirke energimarkederne markant. Det kan i værste fald udvikle sig til en global forsyningskrise, siger Troels Ranis.
En egentlig forsyningskrise har vi dog ikke endnu, og Danmarks forsyningssikkerhed er ikke i øjeblikket truet, vurderer han på linje med de to andre eksperter.
- Men vi kan ikke læne os tilbage. Vi er stadig for afhængige af import af fossile brændstoffer, siger han.
Hvis Danmark vil undgå tilstande som dem, vi ser, i Asien, kræver det en endnu hurtigere elektrificering af samfundet og en fortsat grøn omstilling, lyder vurderingen fra Troels Ranis.