En af de mest markante drivhusgasser i atmosfæren er metan.

Omkring 40 procent af metan udledes fra naturlige kilder såsom vådområder, mens cirka 60 procent stammer fra menneskelig udledning.

Netop den menneskelige udledning af metan har en analyse fra University of California set nærmere på.

Ved hjælp af satellitdata har forskerne bag kortlagt de største lækager af metan rundt om i verden i 2025.

Ifølge forskerne er der især tale om superforurenende røgsøjler af metan fra olie- og gasanlæg, som har en stor opvarmende effekt på klimaet.

Hvis disse lækager repareres, kan det have en ret effektiv og positiv indflydelse på klimaet, fordi metan forsvinder hurtigere ud af atmosfæren end CO2.

Nogle eksperter kalder sågar reduktionen af metan for en "klima-nødbremse".

- Disse steder med metanudledning er resultatet af dårlig vedligeholdelse. Hvis man opgraderede infrastrukturen en smule og lavede en god vedligeholdelse, kunne man løse en virkelig vigtig del af klimaproblemet, siger Cara Horowitz, som er en del af teamet bag analysen, til The Guardian.

En kraftfuld drivhusgas

Specielt over det seneste halvandet årti er udledningen af metan gået stærkt.

I 2025 passerede metan 1945 parts per billion, hvilket er omkring tre gange så meget metan som det førindustrielle niveau i slutningen af 1800-tallet.

Problemet med metan er, at det er en ganske kraftfuld drivhusgas, der menes at stå for 25 procent af den menneskeskabte del af den globale opvarmning.

Faktisk virker metan meget kraftigere på den globale opvarmning end CO2 gør, og det har dermed på kort sigt en mere opvarmende effekt på klimaet.

De hastige ændringer i metan over de seneste år skyldes blandt andet stigende udledning fra landbrug, lossepladser samt i forbindelse med, at tropiske vådområder varmes op og den arktiske tundra smelter.

Og så er der de her megalækager, der ifølge eksperter ofte skyldes relativt simple problemer som utætte rør, defekt udstyr eller manglende vedligeholdelse.

Ét land skiller sig ud

De store lækager forekommer over hele verden, men et kig på top-25-listen, som analysens projektgruppe Stop Metan Projekt står bag, afslører, at der især er ét land, der går igen.

Det er landet Turkmenistan, der ligger placeret ud til Det Kaspiske Hav og grænser op til Irans nordlige grænse.

Hele 15 gange florerer landet på listen, hvoraf de største udledninger er ved Esenguly i det sydvestlige hjørne af Turkmenistan. Her viser satellitdata udledningsrater af metan på op til 10,5 ton i timen.

Dermed skiller det asiatiske land sig markant ud i analysen og er nærmest et slags epicenter for metanudslip.

Omfanget af metanudslippet i Turkmenistan er da også i årevis blevet kritiseret og er tidligere blevet kaldt for "sindssygt".

Foruden Turkmenistan er lande som Iran, Venezuela, USA og Pakistan også at finde på listen over de 25 største lækager af metan.

Mærkbar effekt på klimaet

Det gode ved metan som drivhusgas er, at den har en relativt kort levetid på 10-15 år i atmosfæren, mens CO2 kan blive i atmosfæren i hundredvis af år.

Derfor vil en reduktion af udslippet af metan også have en mærkbar effekt på den globale opvarmning, mens vi skal vente meget længere på effekten af en reduktion af CO2.

Der er altså al mulig grund til at få stoppet verdens største lækager af metan.

Der kan også være en økonomisk gevinst, idet metan er hovedbestanddelen i naturgas, og dermed har det en markedsværdi.

Men det kræver, at der er politisk opbakning til at lave de nødvendige tiltag.

- Vi håber, at vi ved at skabe synlighed omkring disse store problemer vil bidrage til at øge det offentlige og politiske pres for at gøre noget, lyder det fra Cara Horowitz.

De senere år har der faktisk være tegn på forbedringer i Turkmenistan.

Mest tydeligt er det, at flammerne ved Darvaza-gaskrateret, også kendt under tilnavnet 'Gateway to Hell'-gaskrateret, ser ud til at være blevet markant svagere, efter der er blevet iværksat tiltag for at reducere gasstrømmen til krateret.