"Hun har lort i hovedet", "hæng dig selv din perkerelsker", "pis hjem med jeres klamme lortekultur".

Den digitale slagmark er under valget markant mere blodig end tidligere.

En gennemgang af folketingspolitikernes kommentarspor på Facebook de første tre uger af valget viser, at risikoen for at støde ind i kommentarer med nedladende, truende eller hadefuldt sprog er over dobbelt så stor som under valget i 2022.

- Det er blevet meget værre end det, vi har set før, siger Mikkeline Sofie Skjerning Thomsen.

Hun er partner og projektleder ved Os & Data, som sammen med Analyse & Tal står bag den omfattende kortlægning kaldet 'Angrebsbarometeret'.

Med hjælp fra kunstig intelligens har de alene under denne valgkamp gennemgået knap 588.272 kommentarer på 5052 opslag fra 177 folketingspolitikeres Facebook-sider.

Af de 588.272 kommentarer er over 40.000 af dem – eller 6,9 procent – et angreb, som defineres som anstødeligt sprog eller ligefrem hadefulde kommentarer rettet mod én person eller en gruppe.

Under valget i 2022 lå andelen på 3,2 procent.

Stigningen har flere forklaringer såsom polarisering i samfundet – men nogle politikerne er også selv ansvarlige for at opildne tastaturkrigerne, siger eksperter.

Politikere som orkesterledere

Angrebene i kommentarsporene kan være rettet mod den politiker, som skriver opslaget. Det gør sig særligt gældende for kvindelige politikere og politikere med en anden etnisk baggrund end dansk.

Men politikeren er langtfra altid selv offer for angrebet. Ofte er de sproglige angreb rettet mod den person eller gruppe, som politikerens opslag selv italesætter.

Hvis politikerens opslag selv indeholder et angreb, så er det 660 procent mere sandsynligt, at det afstedkommer nye angreb i kommentarsporet.

- Politikerne er orkesterlederne og orkestrerer tonen i deres debatspor. De ved, at det giver mere opmærksomhed at være hård i filten, siger Michael Bang Petersen, der som professor ved Aarhus Universitet har beskæftiget sig indgående med politisk psykologi.

Eksempelvis affødte det 342 sproglige angreb – over hver fjerde af kommentarerne – da statsministerkandidat Troels Lund Poulsens (V) på Facebook kaldte arrangørerne bag en hyldest af Ayatollah Ali Khamenei på Nørrebro for "mørkemænd".

Ligeledes har flere af de opslag, som fremkalder mange sproglige angreb, også det tilfælles, at en politiker kritiserer en politisk kollega ved navns nævnelse

Liberal Alliances Steffen Larsen skrev eksempelvis lørdag, at "Pelle og Enhedslisten kan ikke skabe og bygge noget, de kan kun tage fra andre og ødelægge".

- Pelle trænger til en røvfuld 💪, lyder en kommentar, mens en anden skriver:

- Kommunist kortet.... og spasser kortet .... så er det jo nok dig der har ret.

Steffen Larsen, som ligger helt i top på listen over politikere med hårde kommentarspor, erkender, at han ofte skriver "meget direkte".

- Jeg prøvet at udtrykke mig ordenligt og holde mig indenfor nogle rammer. Men nogle gange er det svært at udtrykke sig med andet end forbløffelse, siger han.

Politisk emne stikker af

Det er dog særligt ét emne, der ifølge gennemgangen afføder flest hårde kommentarer: udlændinge- og integrationspolitik.

Når kommentaren handler om muslimer og islam, så er over en fjerdedel af dem et angreb.

- Nogle spekulerer meget i, at man publicerer et tilfælde af noget kriminalitet og spørger, om straffen er hård nok. Hvad kan man så forvente? Men det er jo samtidig det, der giver synlighed, siger Mikkeline Sofie Skjerning Thomsen fra Os & Data.

Danske Folkepartis integrations- og udlændingeordfører, Mikkel Bjørn, topper listen over den politiker med den største angreb i kommentarsporet. Hidtil under valget har knap hver femte kommentar indeholdt anstødeligt eller hadefuldt sprog.

Eksempelvis anklagede Mikkel Bjørn i et opslag om et forbud mod bederum på uddannelsesinstitutioner Socialdemokratiet for at være "mere bange for at miste stemmer i ghettoerne end for at miste Danmark".

Det affødte denne kommentar, som i gennemgangen bliver anset som et angreb:

- Tænk at der sider sådan en retard, som repræsentant for socialdemokratiet.🤮🤮🤮🤮🤮 håber vil slipper af med dem, helt og aldeles.

I et andet opslag om flygtningenævnet kan man finde denne formulering som svar på en anden kommentar:

- Hæng dig selv din perkerelsker.🖕🏼rejs til Mellemøsten og bliv halshugget, dine terroristvenner skal ikke ødelægge Danmark mere.

Selv forklarer Mikkel Bjørn, at hårde kommentarer i debatten er et "demokratiets vilkår".

- Folk skriver jo mange ting. Det er demokratiets vilkår, at folk må gøre deres meninger gældende, siger han.

Algoritmen understøtte rå tone

Der er flere forklaringer på, at debattonen på politikernes Facebook-sider er blevet markant hårdere end ved tidligere valg.

Der kan dels være tale om en polarisering i samfundet, men både Mikkeline Sofie Skjerning Thomsen og Michael Bang Petersen peger særligt mod USA og valget af Donald Trump i 2024.

Efter Trumps valgsejr har Meta droppet faktatjek, øget synligheden af politisk indhold og sluppet grebet om indholdsfiltrene, så der skal meget til for at overtræde regler om hadefuld tale og misinformation.

- Det debatformat, der er hårdest, bliver skubbet frem af algoritmen, forklarer Mikkeline Sofie Skjerning Thomsen.

Og det kan have alvorlige konsekvenser, lyder det.

Dels at nogle politikere vil genoverveje overhovedet at stille op.

Og dels at danskere afholder sig fra at deltage i den offentlige debat, hvilket skaber falske forståelser af de politiske positioner og gør os ude af stand til at træffe fornuftbaserede valg.

- Udfordringen er, at politikerne har nogle kortsigtede interesser i at hive så meget opmærksomhed til sig som muligt. Men hvis de giver for meget efter for de kortsigtede interesser, så underminerer de de langsigtede goder som en oplyst demokratisk debat, siger Michael Bang Petersen.

Appellerer til moderation

Projektleder Mikkeline Sofie Skjerning Thomsen mener ligeledes ikke, at politikerne er uden ansvar.

- Vi kan se, at politikerne i dag får mere belønning af algoritmerne for at smide molotovcocktails ind i debatten. Det bliver meget mere fristende for politikerne i en valgkamp, hvor synlighed er så vigtig, at uddele valgtæsk end valgflæsk, siger hun.

Derfor appellerer hun til, at politikere i højere grad modererer deres kommentarspor.

Det forklarer Dansk Folkepartis Mikkel Bjørn, at han tidligere har forsøgt på.

- Men det er en sisyfosopgave. Man skubber stenen op, og så ruller den ned igen, siger han.

Den undskyldning køber projektlederen dog ikke.

Hun forklarer, at kun en lille andel af den samlede debat på Facebook foregår på politikernes Facebook-sider. Langt størstedelen sker i borgerstyrede Facebook-grupper.

Og de brugere, som driver den forråede debat, udgør kun 1,5 procent. Imens afholder omkring 70 procent sig fra overhovedet at deltage i debatten, fordi tonen er for hård.

- De aktører, som er værter for det digitale forsamlingshus, kan ikke gå fri her. De skal moderere 1,5 procent af brugerne, som har fortrængt 70 procent, siger hun.

- Det burde kunne lade sig gøre. Det er vores sammenhængskraft, der brænder på bålet.