Det københavnske boligmarked har længe været en varm kartoffel for landets politikere.

Galoperende huslejepriser på private lejeboliger har allerede i valgkampen skabt ophedede diskussioner om ulighed på sociale medier og i mediernes valgdebatter.

Nu melder landets social- og boligminister, Sophie Hæstorp Andersen (S), sig ind i valgkampen og kaster ekstra kul på debatten ved at støtte tanken om at indføre et huslejeloft på det private udlejningsmarked.

I et interview med TV 2 Kosmopol siger ministeren, at Socialdemokratiet er parat til at se på erfaringer fra blandt andet Spanien, hvor man har forsøgt at begrænse kraftige huslejestigninger med blandt andet et huslejeloft.

- Fordelen ved et huslejeloft er, at man ved, hvad man har at regne med. Både når man bor i en bolig, og når en ny lejer flytter ind, siger hun.

Dermed åbner ministeren op for brugen af et kraftigt politisk indgreb på et boligmarked, hvor huslejen ellers i dag i mange tilfælde kan sættes frit.

Udmeldingen kommer samtidig med, at en spritny rundspørge fra Lejernes Landsorganisation (LLO) viser, at flere partier allerede støtter ideen om et loft over huslejen.

Muligt flertal efter valg

I rundspørgen svarer SF, Enhedslisten og Alternativet ja til at indføre et huslejeloft i private lejeboliger opført efter 1991, hvor der i dag er fri huslejefastsættelse.

Og Socialdemokratiet skriver, at partiet er åbent for nye tiltag for at sikre betalelige lejeboliger.

Dermed kan der tegne sig et muligt flertal for et huslejeloft efter et kommende folketingsvalg. Hvis der bliver rødt flertal vel at mærke.

Hos Helene Toxværd, der er formand for LLO, er meldingen fra ministeren positiv.

- Mennesker med helt almindelige indkomster bliver presset ud af byerne. Et loft over lejen i de nyere lejeboliger med skyhøj husleje vil skabe mere tryghed for lejerne, siger hun.

Huslejer er steget markant

Debatten om huslejeloft kommer på et tidspunkt, hvor huslejepriserne på det private udlejningsmarked er steget kraftigt de seneste mange år.

TV 2 Kosmopol kunne i går fortælle historien om, at prisen på lejeboliger er steget 75 procent de seneste ti år.

Særligt i storbyerne er udviklingen markant.

I dag er der omkring 200.000 private lejeboliger uden huslejeloft, fordi boliger opført efter 1991 er undtaget fra regulering.

I dag koster en udbudt privat lejebolig, ifølge boligredegørelsen, i gennemsnit:

  • omkring 12.000 kroner om måneden for 60 kvadratmeter

  • omkring 22.000 kroner om måneden for 110 kvadratmeter

Tallene gælder for udbudte boliger i redegørelsen – altså boliger, der er slået op på markedet.

Enhedslisten vil indføre loft

Hos Pelle Dragsted fra Enhedslisten mener man, at netop den frie huslejefastsættelse er hovedårsagen til de høje priser.

- Vi går til valg på at indføre et huslejeloft for alle de lejeboliger, der er bygget efter 1991, som i dag er helt uregulerede. Det er jo på grund af det, at huslejerne er stukket fuldstændig af. Lige nu er det den mest desperate boligsøgende, som sætter prisen på huslejen, siger han.

Partiet foreslår blandt andet, at kommuner med pressede boligmarkeder – som København – skal kunne indføre stram regulering.

Det kan for eksempel betyde, at huslejen ikke må stige, når en lejlighed skifter lejer.

- Når man skal finde en lejebolig, skal man have ret til den samme husleje som den, der boede der før. Udlejere skal ikke bare kunne skrue lejen op hver gang, siger Dragsted.

Han erkender samtidig, at et huslejeloft kan gøre det mindre attraktivt for investorer at bygge nye lejeboliger.

- Det kan blive en dårligere forretning for kapitalfonde og spekulanter. Men det, synes jeg faktisk, er et godt resultat, siger han og peger på, at det kan give mere plads til almene boliger.

Liberal Alliance: Politikere skal ikke sætte priser

Hos Alexander Ryle fra Liberal Alliance er modstanden mod et huslejeloft derimod klar.

- Vi mener ikke, at politikere er de bedste til at bestemme, hvad priserne skal være – hverken i supermarkedet eller på boligmarkedet, siger han.

Ifølge Alexander Ryle vil et huslejeloft tværtimod forværre boligkrisen.

- Et huslejeloft vil føre til færre boliger og ikke flere boliger, siger han.

Han peger i stedet på, at problemet i København er mangel på boliger.

- Der er mange flere, der gerne vil bo her, end vi har boliger. Løsningen er, at vi bygger meget mere, siger han.

Hvis politikerne sætter et loft over huslejen, kan det ifølge ham betyde, at investorer ikke længere vil bygge nye boliger.

- Hvis det er dyrere at bygge og vedligeholde en bolig, end det man må tage i husleje, så vil der ganske enkelt blive bygget mindre, siger han.

Minister: Skal gøres på den rigtige måde

Boligminister Sophie Hæstorp Andersen understreger, at et eventuelt huslejeloft skal indføres på en måde, der ikke stopper nybyggeri.

- Det skal gøres sådan, at vi både beskytter lejerne og samtidig sikrer, at der stadig er nogen, der vil investere i at bygge boliger, siger hun.

Samtidig erkender ministeren, at den nuværende udvikling på boligmarkedet kræver nye politiske greb.

- Det er løbet løbsk, så det tyder meget på, at vi ikke har gjort nok endnu, siger hun.

LLO har i deres rundspørge bedt politikerne om at tage stilling til flere varme emner på det københavnske boligmarked. Det kan du læse mere om her.