Undercover i en stald
I bogen beskriver Klara Trebbien Rasmussen dagligdagen i en anonymiseret, konventionel svineproduktion, hvor hun i 2025 arbejdede undercover i en måned.
- Hvis man har travlt og er på vej videre til den næste opgave, er det ikke sikkert, at man holder øje med, om grisen stopper med at sprælle, fortæller hun til Journalisten om situationen med grisen i skraldespanden.
Hun ser, hvordan en gris bliver aflivet ved, at en kollega knuser grisens kranie med en støvle mod staldgulvet. Klara Trebbien Rasmussen beretter også, at hangrisene som hovedregel ikke bliver lokalbedøvet før kastration, fordi ”det var for tidskrævende”.
Allerede i efteråret fik debatten liv, da TV 2 bragte dokumentaren “Hvem passer på grisene? Afsløringer hos landbrugets top.” Her fik den magtfulde fynske landmand Ulrik Bremholm skrap kritik for forholdene i hans stalde.
“Flæsk” udkommer tirsdag, og skal man tro de politiske eksperter, vil der følge reaktioner fra politikerne med.
