Et sundt foreningsliv. Det betyder noget, hvis de små lokalsamfund skal overleve.

- Det betyder fællesskab og at vi har noget at samles om, siger Heidi Kristensen, der er formand for Ramme-Lomborg Idrætsforening.

- Og så betyder det, at vi kan holde liv i de små byer, fortsætter hun.

Fredag aften er der inviteret til gymnastikforening i Lomborg. En aften der for de omkring 200 tilmeldte gymnaster er kulminationen på en hel sæson og mange timer brugt i hallen.