Opdateret: Alle spor er farbare, og køen er afviklet.
En bil er 16.15 havareret i Limfjordstunnelen i nordgående retning.
Den holder og spærrer i venstre vognbane, og derfor har man valgt at spærre vognbanen af, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse. Det giver forlænget rejsetid for dem, som vil til Vendsyssel via tunnelen.
En patrulje er på vej til ulykkesstedet og vil flytte den havarerede bil hurtigst muligt, så der kan åbnes fuldt op for trafikken igen.
En ladbil er ankommet til den havarerede bil 16.40, og politiet forventer inden for kort tid, at bilen er fjernet, så der kan åbnes alle spor for den tætte nordgående trafik.