Efter søndagens store debat mellem Mette Frederiksen (S) og Troels Lund Poulsen (V) er drikkevandet i Aalborg pludselig blevet det hotteste emne i valgkampen.
Folk er blevet bekymrede efter historier om, at der er for meget nitrat i vandet - og at det kan give tarmkræft. Lyder skræmmende, ikke?
Men nu kommer eksperterne og siger: Rolig nu!
"Der er ikke tale om en akut sundhedsfare," siger Jörg Schullehner, som er lektor i folkesundhed på Aarhus Universitet.
Ifølge ham er der andre ting, der betyder meget mere for, om du får tarmkræft.
Lige nu må der maksimalt være 50 mg nitrat per liter i drikkevand. I Aalborg-området ligger tallet flere steder på omkring 40 mg/liter - altså under grænsen.
Selvom Schullehner ikke bare affejer risikoen ved højt nitratniveau, så peger han på andre ting, der er meget værre:
"Eksempelvis rygning, at man får for lidt motion eller at man drikker for meget alkohol - de her risikofaktorer tilsammen betyder meget mere," siger han.
