Trump kører fuld gas på den internationale scene lige nu. Først tog han Venezuela - så gik han efter Iran. Og nu står Cuba øverst på listen over lande, der skal have en 'makeover' på den amerikanske måde.
USA's præsident har nemlig allerede peget på sit næste offer, selvom krigen mod Iran stadig kører for fuld blus.
Siden Trump satte gang i angrebet på Venezuela den 3. januar - hvor præsident Nicolás Maduro blev taget til fange - har han været helt fast på, at det cubanske styre også skulle falde. Og han mener det seriøst.
Men siden offensiven mod Iran startede for omkring en uge siden, er hans trusler blevet endnu mere intense.
På et arrangement i Det Hvide Hus torsdag kom Trump med en klar besked: Han 'vil vente et par uger', men det er 'kun et spørgsmål om tid', før den cubanske regering ryger.
'Vi vil gerne gøre denne færdig først', sagde han og henviste til den igangværende krig mod Iran.