Internettet glemmer aldrig – og det gør X, det tidligere Twitter, heller ikke.
De seneste dage har nettet rettet fokus mod USA's præsident Donald Trump og seks af hans gamle tweets fra 2011 til 2013. De er blevet delt som sindssygt, siden USA valgte at angribe Iran.
De seks tweets handler om USA's daværende præsident Barack Obama. Ifølge Trump anno 2011 var Obama klar til at starte en krig i Iran bare for at vinde præsidentvalget i 2012. Awks.
Og nu, i 2026, står Donald Trump selv foran et midtvejsvalg.
Spørgsmålet er nu: Har Trump taget sin egen 14,5 år gamle analyse til sig og bruger krigen i Iran til at sikre sig et bedre midtvejsvalg?
'Wag the Dog'
Det kan der faktisk være noget om. Trump er nemlig en meget presset mand og en meget presset præsident, siger USA-kommentator Sofie Rud.
Inden man angriber et andet land, er der tre spørgsmål, man skal kunne svare på:
- Hvorfor gør man det...