Region Hovedstaden er blevet Danmarks absolutte AI-hovedstad. Her bruger flest borgere kunstig intelligens ugentligt - og tallene er helt sindssyge.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er andelen af ugentlige AI-brugere steget fra 20 procent i 2024 til hele 45 procent i 2025. Det er mere end en fordobling på bare ét år!

Vi snakker om generativ AI - altså sprogmodeller som ChatGPT og Gemini. Det er de AI-værktøjer, der kan lave indhold som tekst, billeder eller lyd, når du giver dem en kommando eller et spørgsmål.

Så hvis du bor i hovedstadsområdet og bruger ChatGPT til at hjælpe med lektier, lave memes eller bare stille tilfældige spørgsmål, er du helt sikkert ikke alene. Faktisk er der en god chance for, at næsten halvdelen af dine naboer gør det samme hver uge.