Forestil dig at skulle gå fra en klasse med 28 elever til en med kun 12. Det har eleverne på Digeskolen i Højer faktisk oplevet - og de ved præcis, hvad de foretrækker.
"Det er meget bedre med små klasser," siger 8. klasses-eleven Emma uden at tøve. "Læreren har mere tid til os alle sammen, og man får mere hjælp."
Hendes klassekammerat Marcus nikker: "I store klasser kan man nemt gemme sig bagved. Her bliver man set."
Deres oplevelse bakkes op af ny forskning, der viser, at små klasser faktisk gør en kæmpe forskel - især for elever, der har brug for ekstra hjælp.
Professor Lars Andersen fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse har fulgt udviklingen tæt: "Vi ser klare forbedringer i både faglige resultater og trivsel, når klassestørrelsen falder under 15 elever."
Men der er en hage: Det koster kassen. Små klasser betyder flere lærere, og flere lærere betyder højere udgifter for kommunerne.
"Vi skal prioritere," erkender skoleleder Hanne Nielsen. "Vil vi hellere have nye computere eller små klasser? Det er den slags valg, vi står med."
For eleverne på Digeskolen er svaret klart. "Computere kan man låne," griner Emma. "Men en lærer, der har tid til at hjælpe dig - det kan man ikke downloade."
Forskningen giver hende ret. Studier viser, at elever i små klasser oftere får hjælp, deltager mere aktivt og føler sig mindre stressede. Effekten er særligt stor i de yngre klasser, hvor fundamentet for resten af skoleforløbet lægges.
Så næste gang politikerne diskuterer klassekvotienter, ved du hvem du skal lytte til: Dem der rent faktisk sidder i klasselokalet hver dag.