De glatte veje fortsætter med at skabe problemer fredag aften - så pas nu på hvis du skal ud at køre!
Der er lige nu en havarieret bil på Midtjyske Motorvej mellem afkørslerne mod Arnborg og Brande N, fortæller Vejdirektoratet.
Midt- og Vestjyllands Politi fortæller også, at der tidligere fredag aften har været et trafikuheld mellem Skive og Balling, hvor en bil simpelthen gled af vejen på grund af de glatte forhold.
Det er bare endnu et eksempel på, hvordan fredagens vilde vintervejr skaber problemer på vejene. Så hvis du skal ud at køre i weekenden - eller dine forældre skal hente dig - så husk at tage den helt med ro derude.