Hvis du skal ud at køre i dag, så tag det roligt derude. Vejene i Nordjylland er blevet til rene skøjtebaner flere steder.

Vejdirektoratet slår alarm om isglatte veje i den nordlige del af Nordjylland, omkring Mariagerfjord og ved Thisted. Men selvom dit område ikke er nævnt, kan der stadig være glatte pletter, der kan få din bil til at glide rundt.

Ni nordjyske kommuner har allerede sendt saltbilerne på gaden for at gøre vejene mere sikre. Kun Læsø og Vesthimmerlands Kommune har endnu ikke fået saltet deres veje.

Vil du tjekke, hvordan det ser ud på din rute? Du kan følge situationen live på Vejdirektoratets trafikkort.